Den spanske soldatergrav

Det har altid heddet sig blandt folk på egnen, at en spansk soldat var blevet begravet i Fuglkær.

Forhistorien er den, at i 1808 fører Danmark krig imod England og har indgået en alliance med kejser Napoleon Bonaparte af Frankrig. Napoleon har underlagt sig det meste af det europæiske kontinent.

I marts 1801 sender Napoleon en spansk hjælpehær til Danmark, ved den lejlighed fik også Horsens og omegn indkvartering af de fremmede tropper.

De spanske soldater var inderligt imod at gøre tjeneste for de forhadte franskmænd, der havde røvet og undertrykt deres eget land, Spanien. Mange så deres snit til at flygte bort for at komme hjem til Spanien og kæmpe imod Napoleon. Så blandt de spanske soldater var der faneflugt og mytteri i luften.

De skriftlige kilder fortæller, at der imellem befolkningen og spanierne var et godt forhold. Pigerne beundrede de mørke, galante ungersvende og flere familier fik sig det forår (1808-09) et brunøjet og sorthåret indslag i stamtavlen.

På Nr. Aldumgård lå der en afdeling af et spansk rytterregiment, som en kaptajn eller ritmester ved navn Cien-Fuegos stod i spidsen for. Fra en anden afdeling, der lå i Horsens, blev der en dag sendt en underofficer ud til Nr. Aldum med en melding om at rykke ind i Horsens Snarrest muligt.

Kaptajn Cien-Fuegos lå endnu i sin seng, da underofficeren trådte ind og afgav sin befaling. Om det var fordi, han ikke troede på ordren eller ikke ville følge den befaling fra en underofficer, ved vi ikke, men han nægtede at adlyde ordre. Underofficeren lugtede forræderi, trak sin pistol og trykkede løs, men pistolen klikkede. Cien-Fuegos sprang op ad sengen, greb sin kårde og gennemborede underofficeren, så han døde på stedet.

Da Cien-Fuegos kom ud på gårdspladsen, holdt alle folk allerede opsadlet. Cien-Fuegos førte derpå regimet til Horsens og meddelte hvad der var sket. Hvad der blev af Cien-Fuegos, ved vi ikke.

Øvrigheden påbød, at den myrdede skulle begraves på marken i overværelse af en præst. Efter sagnet her på egnen begravede lokalbefolkningen liget i et trebundet markskel, det er det sted hvor, tre byejerlaugs marker støder sammen, nemlig Nr. Aldum, Lystrup og Stenderup ejerlav. Ifølge den lokale overtro ville det forhindre at han ”gik igen”.

Den spanske soldatergrav ved sporet i Stenderup

Den spanske soldatergrav ved sporet i Stenderup

Ved et dræningsarbejde i 1920’erne blev sagnet om spaniolergraven bekræftet, da der ved treskellet blev opgravet et menneskeskellet og bl.a. en støvle. Det opstod en diskussion iblandt de implicerede lodsejere om, hvad man skulle gøre ved resterne af den spanske soldat. Øvrigheden tilrådede, at man lod ham ligge, andre ville have ham begravet på kirkegården.

Martinus Nielsen fra Lystrupgård afgjorde sagen, i det han udtalte: ”Nej, lad ham ligge og lad han få sin støvle ned til sig, så han ikke skal gå omring og lede efter den.”
En anden lodsejer Christian Rasmussen fra Aldum Østergård udtalte: ”Ja, lad de døde hvile i fred”.

Og sådan gik det til, at en af Spaniens sønner fik sit sidste hvilested i Fuglkær.

Etiket:

Bråvej 9 – Stenderup Teglværk og fabrikant villa

Stenderup kom på det industrielle landkort med teglværket, som var ejet af Jens Peter Jensen Rousthøj. Han begyndte i ca. 1845 med at lave teglsten på sin mark lige syd for kirken.

Produktionen øges støt og rolig i takt med den øgede byggeri i 1800-tallet. Teglværket startede med brænding i højovn. I 1855 er der ved en tælling oplyst at produktionen er på ca. 200.000 mursten, og beskæftiger 4 mænd.

I 1845-46 opkøbes og nedlægges to af byens gårde (matr. 4a og 5a). Rousthøj forbedrer hermed sine jordtilliggender omkring værket, samtidig bliver gården nu større og hedder ”Stenderupgård”. Noget af det opkøbte sælges til anden side.

Teglværket 1873 - 1904

Teglværket 1873 – 1904

I 1873 opførte Rousthøj, som den tredje i landet, en langstrakt ringovn beliggende ca. syd-nord med en skorsten i nordenden. Skorstenen havde en højde på 39 meter og var på det tidspunkt den næststørste i landet.

De gamle højovne var en flaskehals i produktionen og havde større tids- og brændselsforbrug i forhold til ringovnens kontinuerlige drift. De nye ringovne var udviklet af den tyske ingeniør Friederich Hoffmann der sammen med sin kompagnon Light tog patent på sin opfindelse i 1858.

I 1876 opnåede Rousthøj Stenderup Teglværk et 10 årigt patent til forbedring af arbejdsprocessen i ringovnene ved at erstatte et besværlig jernskot med papir, der kunne brændes bort når ilden nåede frem til kammeret. En opfindelse der hurtig bredte sig til andre danske teglværker.

Teglværket ca. 1950

Teglværket ca. 1950

Den forholdsvise gode indtjening som Teglværksarbejder gav grobund for en spirende handel og håndværk i Stenderup og omegn.

Jens Peter Rousthøj
Den 15/5 – 1838 var der bryllup i Stenderup kirke. Ungkarl og korporal ved det slesviske kyradsér regiment i Horsens, Jens Peter Pedersen, 32 år, blev gift med pigen Karen Christensdatter, 28 år, fra gård nr. 6, den der i dag hedder Stenderupgård. Med dette giftemål startede en udvikling, der ikke var helt almindelig for byen.

I 1839 tilskødes gården det unge par.

Jens Peter, der er født i ”Rousthøj”, (Grimstrup Sogn, Ribe amt) tilføjer Rousthøj til sit navn. J.P. Rousthøj bliver ret hurtig velanset i sognet og han omtales allerede i 1843 som sognefoged og har sæde i Urlev-Stenderup sogns forstanderskab.

Rousthøj var foruden at være teglværksejer og sognefoged også gårdejer og kammerråd.

N.P. Bechs Villa

N.P. Bechs Villa

Stationsvej 3 – Stenderup Jernbanestation (Horsens Juelsminde Jernbane)

I slutningen af 1800-tallet var hovedjernbanenettet i Jylland etableret og man gik i gang med at bygge sekundære baner med det formål at trække handel til de større byer.

Horsens blev i disse år kendt, som et knudepunkt for privatbaner i alle retninger bl.a. mod Juelsminde, Odder og Silkeborg

I slutningen af 1870’erne begyndte drøftelser om en jernbane i området sydøst for Horsens, og d. 31/5 – 1882 blev der afholdt stiftende generalforsamling i aktieselskabet Horsens-Juelsminde Jernbane.

Allerede 9/8 – 1882 opnåede jernbanestyrelsen koncession og eneret for 80 år til anlæg af en person- og godsbane mellem Horsens og Juelsminde. Anlægget af den 30 km lange bane kostede lidt over 1 million kroner og indvielsen fandt sted d. 25/5 – 1884.

Stationsbygningen år ca. 1900

Stationsbygningen år ca. 1900

Igennem mange år var der 3 afgange om dagen, både til Horsens & Juelsminde, senere kom der endnu flere, idet man på torve- og markedsdage i Horsens satte et fjerde tog ind.

Juelsminde banen var udpræget en lokalbane og et forsøg på at tildele den en større og mere betydningsfuld rolle som forbindelsesbane ved en påtænkt færgeoverfart mellem Kalundborg og Juelsminde, faldt igen bort, efter projektet nogle gange forgæves var søgt gennemført.

Op gennem 1920’erne mødte jernbanen større og større konkurrence fra vejtrafikkens side idet vejnettet blev udviklet og der begyndte at kører busser direkte fra Horsens og Vejle til Juelsminde.

Tog kommer fra Juelsminde og krydser Hedenstedvej

Tog kommer fra Juelsminde og krydser Hedenstedvej

Jernbanen oprustede med nye vogne og nye skinner, men det hjalp ikke meget.

Stenderup Station - ved jernbanens 70 års jubilæum år 1954

Stenderup Station – ved jernbanens 70 års jubilæum år 1954

Der var dog et midlertidig opsving under 2. Verdenskrig, men efterfølgende kom Jernbanen, som så mange andre, i økonomiske vanskeligheder og kommunerne langs banen ønskede ikke at dække det voksende underskud. Derfor vedtog man på en ekstraordinær generalforsamling d. 12/3 – 1957 enstemmigt at standse driften.

Stations Ekspedient Pauline Hansen sætter signal ved tog afgang

Stations Ekspedient Pauline Hansen sætter signal ved tog afgang

Senere da færgeovergangen Kalundborg – Juelsminde endelig kom, var jernbanen nedlagt.

Det sidste tog kørte 28/9 – 1957.

Stationsbygningen fungerede også som byens posthus fra i 102 år, fra 1883 – 1986, hvor postbetjeningen rykkede ind i brugsen.

Stenderup Posthus

Stenderup Posthus

Landpost Andreas Cnota med sin postcykel og Paulina Hansen

Landpost Andreas Cnota med sin postcykel og Paulina Hansen

Postbestyrer Pauline Hansen på posthuset

Postbestyrer Pauline Hansen på posthuset

Landpost Andreas Cnota

Landpost Andreas Cnota

Postbil ved posthus

Postbil ved posthus

Etiket:

Stationsvej 1 – Stenderups- og omegns andels foderstofforretning

Den 25/3 – 1907 blev der i Stenderup afholdt stiftende generelforsamling i Stenderup og Omegns foderstofforretning. Efterfølgende meldte den sig ind i Jysk Andelsselskab for indkøb af foderstoffer, som i dag er en del af DLG.

Mælkevogn i 1930'erne

Mælkevogn i 1930’erne

I 1880 trak det op til landbrugskrise, da billig korn kom til vesteuropa fra USA og Sydrusland.

Trods store vanskeligheder og ringe offentlig hjælp lykkedes det de danske bønder at omstille deres drift fra kornproduktion til et højt specialiseret kvægbrug – ikke mindst ved hjælp af andelsbevægelsen.

Større kvæghold betød mere mælk, og der blev bygget lokale andelsmejerier. Der blev produceret Lurmærket smør og dansk bacon til eksport. Skummetmælken sammen med gårdens korn blev anvendt som svinefoder. Ligeledes steg efterspørgslen på foderstoffer, korn og frø pga. det større kvæghold.

I samme periode blev det anlagt jernbaner fra de større købstæder og ud i oplandet. Dette gav mulighed for en let transport af varer til og fra landbrugsområder. Landstationerne var forsynede med kreaturramper, svinefold og vejehus.

Foderstofforretningen 1977

Foderstofforretningen 1977

Etiket:

Gl. mejerivej 3 – Jernbane caféen

Et typisk eksempel på, hvordan man fastholdt arbejdskraft i byen.
“Jernbane Cafen” kaldet, på grund af sin beliggenhed nær ved Horsens Juelsminde Jernbanen.

Jernbane cafeen - Gl. mejerivej 3

Jernbane cafeen – Gl. mejerivej 3

Huset er opført i 1916 – 17 af teglværksejer N.P.Bech Stenderup Teglværk efter samme tegning som Hedenstedvej 1. Begge bygninger indeholdt hver fire lejligheder som N.P. Bech udlejede til sine arbejdere, herved fastholdt han en stabil arbejdskraft til sit teglværk.

Lejerne kunne få henstand med huslejen i vinterperioden hvor teglværket var lukket ned, til gengæld blev lejegælden trukket af lønnen i arbejdsperioden, der alt efter vejrforholdene var fra maj/juni indtil frosten sætter ind omkring november.

Gl. Mejerivej 1B – Stenderups Andelsmejeri

Der er stiftende generelforsamling for Stenderup Andels Mejeri den 29/6 – 1902, men allerede den 6/2 – 1888 får mejeriforeningen i Stenderup skøde på matr. Nr. 8p. Sælger er Karen Rousthøj.

Horsens Folkeblad beskriver starten, ved mejeriets 50 års jubilæum d. 24/7 – 1938. Her kan man læse at: ”en kreds af egnens mænd” i efteråret 1887 samles for arbejde med tanken om et andelsmejeri.

Blandt mændene var teglværksejer Rousthøj, der blev mejeriets første formand. Deres arbejde betød at andelsmejeriet blev opført. Byggesummen var ca. kr. 30.000,-.

Stenderup Andelsmejeri

Stenderup Andelsmejeri

Den 24 juli 1888 kørte den første mælkevogn ind på Stenderups Andelsmejeri.

Inden mejeriets tid behandlede man mælken på de enkelte gårde. De bedste muligheder havde man på de store herregårde. På de mindre gårde havde produkterne en meget svingende kvalitet og den manuelle behandling var meget tidskrævende. Afsætningen af produkterne forgik også enkeltvis. Smør og ost blev fx solgt på torvet i Horsens.

Andelsmejerierne betød derfor en meget stor fremgang, både for rationel fremstilling, kvalitet og fælles afsætning.

Mejeriet er privatejet fra 1957 og blev nedlagt i 1969.

Etiket:

Gl. Mejerivej 1A – Andelsfrysehus

Den 25/10 – 1949 afholdes et møde i Stenderups Forsamlingshus om oprettelse af et andels-frysehus. Forud for mødet var der foretaget en prøvetegning, der viste, at 70 havde tegnet sig som interesseret.

Stenderup Frysehus lå i forbindelse med mejeriet, men havde egentlig ikke noget med mejeriet at gøre. I dag er det lejligheder.

Frysehusene var en mindre gren af andelsbevægelsen. De havde deres storhedstid efter 2. verdenskrig og frem til 60’erne og selv de mindste landsbyer havde deres eget frysehus. Opfindelsen af kompressoren betød muligheden for nedfrysning og dermed en meget stor forbedring af mulighederne for langtidsopbevaring.

Hedenstedvej 44 – Handelsgartneri ”Solhjem”

Jorden er en udstykning fra Stenderupgård (Gård nr. 6).

I 1917 køber gartner Chr. Petersen et stykke jord og opretter et frilandsgartneri. I dagligtale hedder han ”Solskin Petersen”.

Huset på Hedenstedvej 41

Huset på Hedenstedvej 41

I 1941 køber gartner Svend Ejner Jensen, han er ungkarl og har en del forskellige ”husbestyrerinder” indtil han dog gifter sig, og flytter fra gartneriet.

Gartner Jensen opførte store drivhuse efter datidens normer, men det kneb med at få det til at køre økonomisk. Han var med på ”det pengeløse” samfund og skrev gerne checks med små beløb, ned til 50 øre til købmanden, det var mageløst syntes man.

I 1953 købes gartneriet af gartner Agner Pedersen, og sammen med sin far, Michael Pedersen, flytter han ind på ejendommen. En ugift bror Henry kommer også til. De to brødre lever et ungkarleliv efter faderens død. Agner er fuldtidsgartner, Henry hjælper til, men går også ud på gårdene som daglejer.

Gartnervirksomheden sygner efterhånden hen og ejendommen sælges som privat beboelse. Drivhusene rives ned og jorden bliver udlejet.

Hedenstedvej 41 – Distriksjordemoder

Huset er bygget på en udstykning af ”Nr. Aldum Østergård”.

Huset på Hedenstedvej 41

Huset på Hedenstedvej 41

Skødet blev solgt til Vejle Amtskommune, der opfører distriktsjordemoderbolig på grunden.

Den første jordemoder hedder Legart.

I 1938 flytter jordemoder Karen Friis og hendes mand Karl Friis ind.

Skiltet der sad på døren ind til huset

Skiltet der sad på døren ind til huset

Når Karen skulle ud til en fødsels var det som regel Lise Christensen der kørte. Var der meget sne på vejene måtte Lises mand Carl Christensen nogle gange køre foran med sneploven.

Huset sælges til Astrid og Viggo Pedersen og Karen Friis flytter til Bjerre.
Astrid og Viggo bliver i 1960 det første pedelpar på den nye centralskole.

Bjerre Mølle

History in English
Geschichte in Deutsch

Bjerre Mølle er en ottekantet hollandsk vindmølle, hvis træskelet er tækket med røde teglsten.

Møllen bærer årstallet 1860, men blev først takseret til brandforsikringen i 1865. Den 20. oktober var møllen klar til at male korn på en grubbe-/pille og skallekværn og på to almindelige kværne.

Bjerre Mølle-01

Hatten og de 13,5 meter lange vinger blev oprindeligt krøjet med svans (manuelt krøjeværk), og vingerne var sejlførende.

Vest for møllen står et nu tomt motorhus. Her installeredes i 1908 en petroleumsmotor til hjælp på vindstille dage. Fire år senere blev møllen moderniseret med vindrose og jalousi- og klapvinger, hvilket betød, at vingerne nu automatisk drejede op mod vinden, og at vingernes areal reguleredes af vindens styrke.

Desuden ombyggedes møllen, så beklædningen på kroppen blev tagpap, idet understrygningen af teglstenene faldt af, når møllens maskiner arbejdede.
Samtidig blev der isat vinduer.

Møllen var i drift til 1955 og var da en del forfalden.

Forfaldet skred yderligere frem, men i 1974 dannedes Bjerre Møllefond, som over en fireårig periode restaurerede møllen. Møllen blev igen beklædt med teglsten, hvoraf flere var de oprindelige. Vindrosen er der stadig, og møllen fik igen hvidmalede vinger til sejl. Møllens vinger blevet udskiftet i 2010.

Møllen er den eneste bevarede teglhængte mølle i Danmark.

Møllen er altid åben for besøgende.

Kilder:
Gyldendal: Den Store Danske
Peter Pedersen: Bjerre Mølle

Etiket:

Sprøjtehuset

Sprøjtehuset er opført ca. 1864 efter påbud til sognekommunerne om oprettelse af brandværn, og indtil 2. verdenskrig stod byens brandsprøjte i sprøjtehuset.

Brandsprøjten bestod af en stor vandbeholder på hjul og en manuelt betjent håndpumpe.

Da brandsprøjten blev skiftet ud med noget mere moderne, blev understellet solgt til en mælkemand på Stenderupvej. Vandbeholderen, der var af kobber, kom til Hornsyld Ølbryggeri. Kobberbeholderen befinder sig nu på Industrimuseet i Horsens, indmuret som en gruekedel.

Under 2. verdenskrig blev der opbevaret kul og andet brændsel i sprøjtehuset – til opvarmning af skolen, som lå lige overfor (nu borgerhus, børnehave og lokalarkiv).

Sprøjtehuset Bjerre 2
Se mere om sprøjtehuse f.eks. på dette link Sprøjtehuse generelt

Mountain Bike bane

På initiativ af Skov og Naturstyrelsen Ole Klitgaard og Bjerre Lokalråd Jan Simris blev ideen om en MTB bane udtænkt i september 2009.

Bjerge skov er en statsskov og har et stort besøgstal ved Elvedam, Bjerre Engsø og Sydskoven. Bjerge nordskoven er derimod meget mindre besøgt, da der her er meget kuperet. På højdedraget i skoven er man 100 m over havet og derfor ideelt til Mountainbiking.

Bane forløbet er tegnet af Tommy Rybka Hedensted MTB. Byggearbejdet er foretaget i samarbejde mellem Naturstyrelsen og MTB klubberne: MTB Hedensted – MTB 8700 Horsens – MTB 7130 og BGI akademi og Bjerre Lokalråd og rigtig mange frivillige. Bygning af banen er betalt af daværende Skov og Naturstyrelsen og Insero fonden.

Links:

Bjerre MTB

Bjerre MTB rute

Karens Lyst

I 1920’erne – 30’erne hed gården ”Sindsro”. Der var café i havestuen og dansant om sommeren, samt grundlovsfester og møder.

Haven bagved gården gik lige op til skoven, hvor der i 30’erne blev spillet komedie (dilettant) bl.a. ”Elverhøj”. Der findes flere gamle fotos fra forestillingen i Bjerre Lokalarkiv.

I 1940’erne – 50’erne hed gården ”Frandsens gård”, nu (2014) ”Karenslyst” efter en tidligere ejer.

www.bjerrelokalarkiv.dk

Johannes Bænk

Denne bænk er sat op i starten af 1900-tallet på foranledning af lærerinde Johanne Holm, som var lærer på Bjerre Skole og datter af lærer P. A . Holm, Bjerre Skole.

Bænken vedligeholdes af frivillige i Bjerre og Bjerre Lokalråd.

Fra bænken ses Bjerre Engsø – et naturgenopretningsprojekt (beskrevet ved søen, længere fremme).

Galgebakken – Bjerrelide

På Bjerrelide i den vestlige ende, findes Galgebakken.

Kort Galgebakken

Her blev forbrydere henrettet – tyveknægte blev hængt med tyvekoster på ryggen og mordere blev halshugget.

Den sidste henrettelse på Bjerrelide var morderen Søren Bundgård Rasmussen, der blev halshugget d. 16. december1856.

Han blev stillet for Retten i Bjerre den 29. januar 1856 og dømt til »at miste sin hals og hans hoved at sætte på en stage«. Han appellerede dommen, men den blev både stadfæstet af Vestre Landsret i Viborg og af Højesteret.

3½ år efter mordet på den 14 årige Maren Kirstine Abrahamsdatter blev Søren Bundgaard henrettet ved halshugning på Galgebakken på Bjerrelide.

Han blev kørt derop i en åben hestevogn liggende på halm i vognbunden. Da han så de tililende, råbte han: “Bare rolig – der sker ikke noget, før jeg kommer!”

Fynbogården

“Fynbogården” er en bindingsværksgård fra 1770, hvor den blev bygget af tilflyttere fra Fyn.

Bjarne Lohmann

Først i 1900-tallet boede der en Rasmus Hansen på gården. Om ham fortælles der, at han var meget dygtig til at brygge gammeløl, som er en øltype, man bliver meget beruset af – især med tilsætning af sukker. Øllet var berømt i nabolaget.

Når hans kone, Anne, rejste på familiebesøg på Fyn, kom alle “skriverne” henne fra herredsfogedboligen, nu “Dommergården”, hen til Rasmus, og så blev der spillet kort og drukket øl.

Bageren, der boede lige overfor Fynbogården blev engang så beruset, at han kravlede hjem tværs over landevejen.

Rasmus Hansen døde i 1935.

Fynbogården ejes (2014) af Henriette Rose Laursen, som har “Bed and Breakfast” på gården.
www.fynbogaard.dk

www.bjerrelokalarkiv.dk

Dommergården

”Dommergården” er opført omkring 1854 som bolig og kontor for herredsfogeden. Dengang hed huset ”Aldershvile”.

Dommergården før 1991

Dommergården har huset herredsfogeden til 1919, hvor retsplejeloven fra 1916 trådte i kraft og retsinstansen flyttes til Horsens.

1919 til 1942 var Dommergården bolig for bl.a. dommer Schjørring.
1942 til 2000 Børne- og ungdomspensionen ”Dommergården”
2001 bliver huset solgt til privatbolig og virksomhed.

Dommergården luftfoto før 1991

Før 1854 var herredsfogeden en gårdmand fra en af de større gårde i herredet, og justitsråd, herredsfoged og birkedommer Brorson boede på ”Herredsfogedgården” i Hornsyld.
Pudsigt nok flytter Børne- og ungdomspensionen ”Dommergården” i 2000 til Hornsyld i nye flotte lokaler på Bakkevej, og kaldes nu Børne- og familiehjemmet ”Bakkevej”, bygget på det sted hvor ”Herredsfogedgården” tidligere lå.

Bjerre Skole

Den ældste skole i Bjerre er bygget i 1776 på adressen Holmen 12a, og den tilhørende degn boede på Neder Bjerrevej 1.

På grunden Holmen 8, har der gennem tiderne ligget 3 skoler. Den første blev bygget i 1860.

Bjerre Kirke og skoleDen anden skole blev bygget i 1908 (den store hvide bygning nederst til højre på billedet). Den nuværende bygning er bygget i 1959.

Skolen lukkede i 1991 på grund af et elevtal på under 50.

Af markante lærere på Bjerre Skole kan nævnes lærer P. A. Holm, som var lærer her fra 1898 til 1909. Lærer Holm havde i 1898 alle elever med til København, hvor man var på besøg i Folketinget. Lærer Holm var medstifter af Danmarks Lærerforening og Lærernes Brandforsikring.

Bygningerne indeholder i dag Bjerre Borgerhus, Bjerre Lokalarkiv og Bjerre Skovbørnehave.

www.bjerrelokalarkiv.dk

www.skovtrolden.dk

Etiket:

Bjerre Kro

Den ældste kro var ca. 300 år gammel, mens den nuværende hovedbygning er fra 1859, hvor kroen blev en “kongelig privilegeret kro”.

På en kongelig privilegeret kro kunne kongens embedsmænd spise og overnatte gratis. Til gengæld fik kroejeren lov til at brygge øl og brændevin (det gav en god indtægt). Der var også et stort landbrug til kroen.

I mange år, efter grundloven i 1849, afholdtes vælgermøder her. I 1930’erne -40’erne kom de ”fine” kørende i hestevogn fra Horsens for at spise søndagsmiddag og måske benytte keglebanen i krohaven. Hestene blev opstaldet i krostalden og passet af ”Kro-Søren”.

Bjerre Kro

Stalden væltede i en storm i 1999.

I 1930’erne havde kroen en udvendig trappe i gavlen, hvor der var en høkerbutik (købmand).

En gang om ugen kom der en frisør fra Horsens, og man kunne så blive klippet og barberet på kroen.

Først i 70’erne blev der etableret offentlig telefonboks i gavlen af krostalden.

Den mest kendte krokone var maleren Ingeborg Andersen, som – først sammen med sine forældre og siden alene, havde kroen i ca. 40 år. Der er stadig to af hendes vægmalerier i gildesalen. Ingeborg døde i 1978.

Den nuværende ejer, Niels Gerdsen, har haft kroen siden 1995.

I 2014 er det ikke længere lovligt at hedde eller være en ”kongelig privilegeret kro”.

www.bjerrekro.dk
www.bjerrelokalarkiv.dk

Bjerre Kirke

Bjerre Kirke er en frådstenskirke i romansk stil, hvis ældste dele kan dateres helt tilbage til omkring/før år 1200, tårnet er lidt yngre.

Bjerre Kirke og skole

I 1600-tallet havde kirken mange vekslende ejere (tilhørte to gange Skerrildgård), og i 1687 afhændede Kronen kirken, som derefter tilhørte forskellige prominente personer, bl.a. en kancellisekretær, en admiral, en københavnsk handelsmand, en borgmester i Horsens, en købmand i Horsens og senere først én, så en anden gårdmand i Hornum/Hornumkær, indtil kirken i 1913 overgik til selveje under Bjerre-Hatting Herreders Provsti.

Bjerre Kirke 01

Kirken blev senest istandsat i 1995-1999.

Det er skibets højtsiddende vinduer, der indikerer kirkens alder.
Byggematerialet frådsten, en porøs kalksten, blev anvendt til flere af de ældste kirker i Danmark.
Ydermurene, der ikke står på nogen sokkel, har gennem tiderne været repareret flere gange.

Bjerre Kirke 02

Fra 1913-1997 er murene repareret med munkesten. Altertavlen er fra omkring 1634.

Tårnet har en af landets ældste kirkeklokker fra 1300-tallet, lavet af en støber Uldall, vægt 350 kg, diameter 818 mm.

Kirkegården omlægges p.t. (2014-) grundet flere urnebegravelser.

Se bogen “Danmarks Kirker”, ISBN 978-87-7602-147-4

Etiket:
Top