Placering af pæle med QR-koder
Som regel vil det være nemmest at få tilladelse til at grave pælen ned på privat grund. Hvis det f.eks. er ved offentlig vej, skal kommunen spørge politiet om tilladelse og så bliver det mere besværligt.
Private lodsejere kan være bekymrede for eventuelle gener. De kan sikkert overtales, når man lover at fjerne pælen, hvis der bliver problemer.
Pælene graves ca. 50 cm i jorden.
PAS PÅ KABLER !
Man skal sikre sig, at man ikke graver kabler over – for det kan blive dyrt. Det er bedst at undgå steder, hvor der er ført kabler. Hvis man er i tvivl må man få en entreprenør til at hjælpe. De kan skaffe kort fra de forskellige forsyningsselskaber (vand, telefon, kloak, fibernet mv.).
Igen – hvis man holder sig på privat grund – væk fra fortov og vejkant – vil det som regel være nemmere at undgå kabler osv.