Juelsminde 1900

Juelsminde ca. 1900: PDF

7. maj – Rundt om Odelsbjerg

Turen går til Odelsbjerg, det høje udsigtspunkt og voldsted, der igen er kommet til syne i skovkanten.
Her gik turen også tidligere op for fortidens vikinger, for Færgegårdens søndagsgæster og for byens ungdom. Det fortælles der om, mens vi kravler op ad ”Lyneren” og når vi nyder udsigten over Bugten fra bjergtoppen.
Vi starter ved Turistkontoret og får en række fortællinger undervejs, bl.a. ved Svanedammen og spejderhytten.
Turen er på ca. 3 km. Varighed ca. 2 timer.

Tid: Tirsdag den 7. maj kl. 19.00
Mødested: Turistkontoret, Rousthøjsallé 1, 7130 Juelsminde
Turguide: Jens Kjær Jørgensen, Glud Museum
Arrangør: Juelsminde lokalarkiv og Glud Museum

8. maj – Hornborg Kirke fortæller landsbyhistorie

Byens ældste hus – kirken – er tæt vævet sammen med landsbyens historie. Vi skal rundt på kirkegården og ind i kirken og høre om kirken og om nogle af de mennesker, der har levet her i Hornborg og omegn.

Hornborg lokalhistoriske forening står bag, så vi kan forvente en rigtig fortælleaften med gode historier og indsigt i byens udvikling. Menighedsrådet byder på kaffe, når vi kommer inden døre.

Alle er velkomne.

Tid: Onsdag den 8. maj kl. 19 til ca. 21
Mødested: Hornborg Kirke

13. maj – 5. etape Tørringbanen: Rask Mølle – Uldum

Rask Mølle Station i slutningen af 1940’erne

Vi cykler langs sporet af Tørringbanen (så tæt på som muligt) fra Rask Mølle til Uldum – og en tur ud i Uldum Kær tilbage til Rask Mølle.

Turen er på ca. 10 km.

Undervejs fortælles om jernbanens historie og om nogle af de interessante steder vi møder.

Tid: Mandag den 13. maj kl. 19
Mødested: Stationspladsen i Rask Mølle
Turguide: Jens Kjær Jørgensen
Arrangør: Glud Museum / Kend din landsby

Tilmelding på e-mail til: jk@gludmuseum.dk eller SMS 42674313 – nødvendig, da vi max. kan være 25 på turen.

Tørringbanen – 9 historiske cykelruter: Læs mere her

Ta’ med på tur!

Følgende ture er planlagt i den nærmeste fremtid:

Tirsdag den 7. maj: Rundt om Odelsbjerg – Juelsminde: Læs mere

Tirsdag den 28. maj: Folk og liv i Klakring: Læs mere

22. maj – 6. etape Tørringbanen: Uldum – Ølholm

Uldum Station 1906

Vi cykler langs sporet af Tørringbanen (så tæt på som muligt) fra Uldum til Ølholm – og en tur ud i landskabet tilbage til Uldum.

Turen er på ca. 10 km.

Undervejs fortælles om jernbanens historie og om nogle af de interessante steder vi møder.

Tid: Onsdag den 22. maj kl. 19
Mødested: P-plads ved siden af Stationsvej 6, Uldum
Turguide: Jens Kjær Jørgensen
Arrangør: Glud Museum / Kend din landsby

Tilmelding ikke nødvendig – bare mød op.

Tørringbanen – 9 historiske cykelruter: Læs mere her

28. maj – Folk og liv i Klakring

Vi skruer tiden tilbage og går en tur gennem Klakring dengang, der var adskillige butikker, flere håndværkere, skoler, andelsmejeri, samt de mange gårdmænd og -koner med deres børn, karle og piger.
Meget liv giver mange historier og dem skal vi høre nogle af på vejen rundt.

Turen er ca. 3 km. Varighed ca. 2 timer.

Tid: Tirsdag den 28. maj kl. 19.00
Mødested: Juelsminde Rådhus, Tofteskovvej 4, 7130 Juelsminde
Turguide: Jens Kjær Jørgensen, Glud Museum
Arrangør: Juelsminde lokalarkiv og Glud Museum

3. juni – 7. etape Tørringbanen: Ølholm – Tørring

Ølholm Station 1962 (EDE)

Vi cykler langs sporet af Tørringbanen (så tæt på som muligt) fra Ølholm til Tørring – og en tur ud i landskabet tilbage til Ølholm.

Turen er på ca. 16 km.

Undervejs fortælles om jernbanens historie og om nogle af de interessante steder vi møder.

Tid: Mandag den 3. juni kl. 19
Mødested: P-plads på hjørnet Ølholm Bygade/Uldumvej i Ølholm
Turguide: Jens Kjær Jørgensen
Arrangør: Glud Museum / Kend din landsby

Tilmelding ikke nødvendig – bare mød op.

Tørringbanen – 9 historiske cykelruter: Læs mere her

11. juni – 8. etape “Tørringbanen”: Rask Mølle – Aale

Aale Station 1962

Vi cykler fra Rask Mølle omkring Skovby til Aale – og tilbage til Rask Mølle. På ud- og hjemturen cykler vi noget af vejen på jernbanestien.

Turen er på ca. 12 km.

Undervejs fortælles om jernbanens historie og om nogle af de interessante steder vi møder.

Tid: Tirsdag den 11. juni kl. 19
Mødested: Stationspladsen i Rask Mølle
Turguide: Jens Kjær Jørgensen
Arrangør: Glud Museum / Kend din landsby

Tilmelding ikke nødvendig – bare mød op.

Tørringbanen – 9 historiske cykelruter: Læs mere her

18. juni – “Bugten” – den smukke Sandbjerg Vig

Et yndet sted – for vandrere og badegæster. Vi dykker ned i historierne om Bugten, men først skal vi lige en tur op gennem Hestehave til Hellebjerg og Myrebo. Videre ned forbi golfbanen til Bolbroholt og Klakring Kær og slusen ved Sønder Fælled. Herfra går turen tilbage over Strandore forbi campingplads, feriekolonier og ”badehuse”. Er der nogen af stederne, du ikke kender – så kommer du til det !

Turen er ca. 5 km. Varighed ca. 2½ time.

Tid: Tirsdag den 18. juni kl. 19.00
Mødested: Bugtens P-plads, Gludvej 2B, 7130 Juelsminde
Turguide: Jens Kjær Jørgensen, Glud Museum
Arrangør: Juelsminde lokalarkiv og Glud Museum

Juli – 3 x byvandring Juelsminde – AFLYST

8. juli + 15. juli + 29. juli

Mødested: VisitJuelsminde, Rousthøjs Allé 1, 7130 Juelsminde

Juelsminde er en ung by med en rig historie. Tag med historiefortælleren Jens Kjær fra projektet Kend din Landsby og kom rundt til de historiske steder i den skønne havneby.
Allerede i 1500-tallet var der færgeforbindelse til Bogense her fra strandkanten ved ”Klakring Færgested”. Hvis vejret arter sig på dagen, får Juelsminde besøg af træskibet Castor fra Bogense.

Turen er på ca. 2½ km og varer ca. 1½ time.
Turen er gratis og tilmelding ikke nødvendig.
Denne historiske byvandring gentages 3 gange i juli 2019, se VisitJuelsminde kalenderen.

Anbefaling efter turen: Juelsminde Havnemuseum
Juelsmindes historie er tæt knyttet til fiskeri og færgefart og om eftermiddagen vil det være oplagt med et besøg på Juelsminde Havnemuseum. Museet åbnede i 2013 og udvikler sig hvert år med nye fortællinger og spændende tiltag – senest en skibssimulator, hvor man kan styre små og store skibe i al slags vejr.

Tørringbanen – 9 historiske cykelture

Rask Mølle Station i slutningen af 1940’erne

De 9 cykelture er rundture, hvor man dels følger et stykke af banen så tæt som muligt og dels kører ud i landskabet og tilbage til der, hvor man startede.

Der findes beskrivelser med kort til at printe ud som PDF for de enkelte etaper og der findes beskrivelser med billeder for de enkelte etaper her på hjemmesiden – se links nedenfor.

Der er også lavet en folder med et oversigtkort over alle 9 etaper og korte ruteskrivelser: Tørringbanen PDF

Man kan cykle en etape af gangen eller måske slå to af de kortere sammen – som f.eks. etape 2 og 3.

1. ETAPE – Horsens, Lund og Kørup stationer – ca. 17 km
Etapen starter ved Dagli’Brugsen på Silkeborgvej i Lund.
Her, hvor brugsen nu har parkeringsplads, lå i sin tid Lund Station. Ruten følger, ad omveje, Kørupvej tæt ved banens forløb til den lille Kørup Station, syd for Tamdrup Bisgård.
Herefter går det ad snoede veje og stier til Horsens langs sydsiden af Bygholm Sø.
Fra ”trinbræt Bygholm” går ruten på banesporet det meste af turen tilbage til Lund med udsigt over Hansted Ådal.

Beskrivelse med billeder: 1. ETAPE

En ekstra “Tørringbane-historie”, rutekort og -beskrivelse til at printe ud: PDF 1. etape

2. ETAPE – Kørup og Vrønding stationer – ca. 8 km
Ruten starter ved Tamdrup kirke med den spændende historie. Med en fantastisk udsigt går turen ad Tamdrup Kirkevej ned mod den charmerende Neder Vrønding.
Her ligger Vrønding Station og andre fine huse fra tiden, hvor landsbyen også blev stationsby.
Ruten følger jernbanens forløb tæt tilbage mod Kørup, og passerer trinbræt Vrønding Ø. Der drejes op til den lille Kørup Station – og så går det ellers op af bakken!
Her kan der være behov for at stoppe op og få vejret ved den smukke herregård Tamdrup Bisgård.

Beskrivelse med billeder: 2. og 3. ETAPE

En ekstra “Tørringbane-historie”, rutekort og -beskrivelse til at printe ud: PDF 2. og 3. etape

3. ETAPE – Vrønding og Flemming stationer – ca. 8 km
Parkering i Flemming langs vejen ved stationen.
Ruten går først sydpå med besøg ved den imponerende Klaks Mølle, der ligger hvor Møllebæk møder Gesager Å og sammen bliver de til Bygholm Å.
Herefter op til Vrønding og en tur forbi den fint bevarede Vrønding Station og rundt i byen. Tilbage mod Flemming går turen ad Vrøndingvej. Her gik banen tæt nord for vejen og ind i byen, hvor Flemming Station ligger og hvor det store mejeri, foderstofforretning og efterskolen kom til.

Beskrivelse med billeder: 2. og 3. ETAPE

En ekstra “Tørringbane-historie”, rutekort og -beskrivelse til at printe ud: PDF 2. og 3. etape

4. ETAPE – Flemming og Rask Mølle stationer – ca. 10 km
Parkering på Stationspladsen ved Rask Mølle Kro, hvor også den tidligere Rask Mølle Station ligger.
Turen starter med et langt stræk nordpå væk fra banen op til den lille landsby Honum.
Der er et flot view mod syd på vej ned mod trinbræt Honum Skov. Turen går ned til Skyggerslund, fortsætter over Møllebækken og videre til Hornborg.
Herfra går det op til Flemming med den gamle station og den meget store og levende Flemming Efterskole.
Jernbanen krydsede vejen til Rask Mølle kort før man nåede til trinbræt Honum Skov.

Beskrivelse med billeder: 4. ETAPE

En ekstra “Tørringbane-historie”, rutekort og -beskrivelse til at printe ud: PDF 4. etape

5. ETAPE – Rask Mølle, Dortheasminde og Uldum stationer – ca. 10 km
Parkering på Stationspladsen ved Rask Mølle Kro, hvor også den tidligere Rask Mølle Station ligger.
Byen blev knudepunkt, da Tørringbanen i 1929 fik en ny gren mod Aale og videre til Ejstrupholm. Før jernbanen var Rask Mølle kun en vandmølle, der lå ensomt her i dalen.
Etapen viser banens forløb og fortæller historien om den travle Dortheasminde Station. Det går videre til Uldum Station, kun 800 længere fremme.
Tilbageturen går gennem Uldum Kær ad grusveje og smalle stier – til Boring med kig til voldstedet Boringholm.

Beskrivelse med billeder: 5. ETAPE

En ekstra “Tørringbane-historie”, rutekort og -beskrivelse til at printe ud: PDF 5. etape

6. ETAPE – Uldum og Ølholm stationer – ca. 10 km
Parkering ved Uldum Station.
Det første stykke følges banesporet. Vejen mod Ølholm ligger tæt ved siden af eller direkte oven i banesporet.
På Ølholm Station læssede man bl.a. mange flødeboller og møbler fra byens virksomheder. Man kan stadig finde de gamle gårde og husene med de mange butikker og virksomheder, der var i den travle stationsby.
Tilbageturen går over Hesselballe og forbi Ribebakke.

Beskrivelse med billeder: 6. ETAPE

En ekstra “Tørringbane-historie”, rutekort og -beskrivelse til at printe ud: PDF 6. etape

7. ETAPE – Ølholm og Tørring stationer – ca. 16 km
Parkering i Ølholm. Vi følger Bygaden ud til stien under Vestvejen. Cykelstien følger det gamle banespor.
”Ny Tørring” var endestation for banen indtil 1929.
Tørring Station lå, hvor brugsen ligger nu og alle husene her omkring er i sin tid bygget på grund af jernbanen.
Turen går over Gudenåen til Gl. Tørring og videre ud til Egholm Mølle. Herefter igen til Tørring og ned forbi Hvolgaard og Langskov Kirke på vej tilbage til Ølholm.

Beskrivelse med billeder: 7. ETAPE

En ekstra “Tørringbane-historie”, rutekort og -beskrivelse til at printe ud: PDF 7. etape

8. ETAPE – Rask Mølle og Aale stationer – ca. 12 km
Parkering ved Stationspladsen i Rask Mølle.
Ruten går op gennem husmandskolonien Skovby til den gamle hovedgård Rask. På (til tider bløde) skovveje til det mere faste gamle jernbanespor, der i dag er cykelsti med bro over Gudenåen. Den gamle kirkeby Aale med Aale Station, Kvindeegen, det fredede Sognehus, det flotte forsamlingshus og en rig skolehistorie.
Tilbagetur ad Raskvej og ind gennem skoven til banesporet.

Beskrivelse med billeder: 8. ETAPE

En ekstra “Tørringbane-historie”, rutekort og -beskrivelse til at printe ud: PDF 8. etape

9. ETAPE – Aale og Hjortsvang stationer – ca. 13 km
Parkering på pladsen ved Aale Station.
Turen går til Hjortsvang Station, der ligger ude på marken et stykke før Hjortsvang.
Hjortsvang Museum er et besøg værd med fine, gamle bygninger og en kæmpe lokalhistorisk samling fra egnen.
Op forbi Linnerup Kirke og østpå til Donnerup Plantage og tilbage til Aale.

Beskrivelse med billeder: 9. ETAPE

En ekstra “Tørringbane-historie”, rutekort og -beskrivelse til at printe ud: PDF 9. etape

Etiket:

Tørringbanen – 2. og 3. etape – Kørup, Vrønding og Flemming stationer


Ruten kan ses på hedensted.dk/ture, hvor man evt. kan følge sin placering via GPS.

En folder med oversigt over de 9 etaper langs Tørringbanen kan hentes her: Tørringbanen PDF

Rutebeskrivelsen med kort kan hentes som print her: 2./3.etape PDF

2. etape – Kørup og Vrønding stationer – ca. 8 km

Parkering ved Tamdrup Kirke.

Tamdrup Kirke
Opført i frådsten omkring 1125.
Den store kirke er gådefuld med sit rige udstyr og det gyldne alter med Popo, der omvender Harald Blåtand. Er det kongens eller bispens værk?
Er Harald Blåtands døbt her og kirken opført som mindekirke eller var den valfartskirke til Popos relikvier?

På marken vest for kirken har man fundet resterne af en stormandsgård.

Kør ned ad Tamdrup Kirkevej, hvor 2. verdenskrig kom tæt på.

Flystyrt den 29. april 1943
En engelsk 4-motors Short STIRLING blev skudt i brand af en tysk natjager på vej hjem efter mineudlægning i Østersøen. Flyet kom ud af kontrol, og styrtede ned på marken ved Kærgaard. Maskinisten og rygskytten reddede sig ud i faldskærm, men de 5 andre besætningsmedlemmer blev dræbt. Der står en mindesten i svinget ved gården på Tamdrup Kirkevej 7.

Bomberne bag laden
Ved en fejl smed et engelsk fly sine bomber på marken bag gården Lundgård, Tamdrup Kirkevej 28, Skt. Hans aften 1940 og 2 køer blev dræbt.
Dagen efter sprang endnu en bombe i haven og lavede stor skade på gården, men ingen mennesker kom noget til.

Kør til højre ad Røntoftevej og til venstre Ryesmindevej.

Vrønding St., Ryesmindevej 8 – 11,2 km

Vrønding Station 1962 (EDE)


”Banen er så småt ved at stige op mod den jyske højderyg. Og så nås Vrønding i km 10,9 kl. 9.04.
Vrønding ligner dog en stationsby i modsætning til det øde Kørup. Her er da forsamlingshus, telefoncentral, skole og et bibliotek, en filial ganske vist, men alligevel. Bygningen ligner de øvrige og er i mursten og skifer. Bortset fra stationsskiltet er her skiltet, der viser, at her er postekspeditionen og så er der på samme mur et blikskilt, der reklamerer for ugebladet ”Hjemmet”. Sidstnævnte skilt går igen på alle stationer” (Beskrivelse fra 1959 i Signalposten nr. 1 1981)

På hjørnet ved Trebjergvej ligger Vrønding Dyreklinik, som er den tidligere brugsforening.

Tag Vrøndingvej østpå mod Kørup. Banen løb parallelt med vejen lige nord for denne.

Vrønding Østermark – 9,7 km

Vrønding Østermark stoppested (BW)

Kørup Station, Bisgårdsvej 8 – 8,6 km

Kørup Station 1957 (IVASAG)


Ved den lille station blev der bl.a. læsset mælk fra Tamdrup Bisgård til mejeriet i Dortheasminde.
Indkørslen mod øst til Bisgårdsvej 7 ligger lige i banens linje.

Tamdrup Bisgaard
Tilhørte Århusbispen og kendt som Biskopgård indtil reformationen i 1536.
Herefter underlagt kronen og en overgang bolig for herredsfogeden.
Efter de dyre svenskekrige i 1600-tallet overgået til kongens kreditorer.
Hovedbygningen og laden er fra 1784, staldene i kampesten opført 1894/95,

3. etape – Flemming-Vrønding ca. 8 km

Parkering i nærheden af Flemming Station, Flemmingvej 31.

Flemming Station – 13,9 km

Flemming Station 1957 (IVASAG)


”Flemming er en typisk privatbane-station ved en lille by, hvor en bank, et andelsmejeri, en efterskole og et postkontor på stationen og en telefoncentral er hovedhjørnestenen i det daglige.” (Beskrivelse fra 1959 i Signalposten nr. 1 1981)

Kør østpå ad Flemmingvej mod Vrønding og straks til højre ad Hornborgvej. Til venstre ad Hornborg Møllevej og til højre ad Klaks Møllevej.

Klaks Mølle
Kendt siden 1610 som kornmølle.

I 1840’erne var her vadmelsstamperi og maltgøreri. Møllegården oppe på bakken er fra 1863, ligesom smedjen på den anden side af Bygholm Å.
De to-etages bygninger i gule mursten var tidlige bryghus med ølbrygning. Mølleriet ophørte omkring 1960 og der blev anlagt dambrug.

Tilbage ad Klaks Møllevej og til højre ad Hornborg Møllevej og op til

Flemmingvej. Efter skarpt venstresving fortsættes op ad ad Søndre Molgervej.

Vrønding by
Se beskrivelsen under 2. etape

Højre ad Ryesmindevej

Vrønding Station , Ryesmindevej 8
Se beskrivelse og billede under 2. etape

Venstre ad Røntoftevej – se resten af landsbyen, som byder på mange spændende huse

Forløb mod Flemming
Kør til venstre ad Sønder Molgervej og ned til Flemmingvej – banen løb nord for Flemmingvej inde på markerne. Flere steder markerer markskellene, hvor banen lå.

Mod nord kan man se den imponerende bakke Møgelbjerg.

S-sving v/Flemming
Lige inden man kører ind i byen slår vejen et kraftigt sving til højre og derefter til venstre. Dette S-sving er lavet så Flemmingvej kunne passere vinkelret på banen og nu gik banen syd for vejen ind gennem byen.

Flemming Station havde et godt opland med Hornborg, Hvirring og Korning.

Foderstoffen med den store tårnsilo kom først til byen i 1970.

Mejeriet er fra 1904 og modtog i 1916 3.88 mio kg mælk fra 196 leverandører der tilsammen havde 1750 køer.

Etiket:

Tørringbanen – 1. etape – Lund, Kørup og Horsens stationer

Ruten kan ses på hedensted.dk/ture, hvor man evt. kan følge sin placering via GPS.

En folder med oversigt over de 9 etaper langs Tørringbanen kan hentes her: Tørringbanen PDF

Rutebeskrivelsen med kort kan hentes som print her: 1.etape PDF

1. etape: Lund-Kørup-Horsens ca. 17 km

Parkering ved Dagli’Brugsen i Lund.

Lund Station – 6,6 km

Lund Station

Stationsområdet lå hvor brugsen og parkeringspladsen ligger nu og går man rundt om bygningen mod vest ved tankstationen, kan man følge banen som en sti. Banen gik lige gennem det nuværende supermarked og delte sig ca. 100 m længere mod vest.

Bryrupbanen fortsatte mod Silkeborg og Tørringbanen drejede mod sydvest mod Kørup og fulgte krumningen nord om husene på Amelies Vej 20 – 28.

Til Kørup
Kør ad Silkeborgvej mod øst (mod Horsens) og tag Kørupvej til højre.
Kør under broen og følg cykelstien til næste bro. Kør op på vejen over broen, fortsæt ned til rundkørslen og kør til venstre til Kørupvej. Fortsæt til Kørup.

Banen løb inde omtrent parallelt med vejen 3-400 meter inde til højre. Drej til højre ad Bisgårdsvej.

Kørup Station – Bisgårdsvej 8 – 8,6 km

Kørup Station 1957 (IVASAG)


En af banens mindst benyttede. Man sendte mælk med banen fra Tamdrup Bisgård til mejeriet i Dortheasminde.

Mod Horsens
Kør ned ad Bisgårdsvej. Tag til højre ad Vrøndingvej og venstre ad Grønhøjvej.
Ruten følger nu Regionalrute 32.
Efter at have passeret Bygholm Å drejes ad Stampemøllevej til venstre.

Den grener sig med det samme, tag venstre gren – Nørrehåbsstien.

Ved T-kryds drejes til venstre og vejen fortsætter under motorvejen og bliver til en sti, som fortsætter til Lovbyvej.

Drej til højre ad Lovbyvej og venstre ad Åbjergskovvej.

Jættestuen Grønhøj

Bygholm Sø er en kunstig sø dannet ved opstemning af Bygholm Å. Dæmningen blev bygget i 1918 og det opstemmede vand brugt til produktion af el i det nye Bygholm Vandkraftværk.
Værket, der forsynede egnen med strøm – også BHHH – blev nedlagt, da landevejen blev udvidet i 1961.

Bygholm Teglværk – engang et af landets største. Undergrundens fede ler blev brændt til tegl, bl.a. de mange millioner mursten, der blev til det store Horsens tugthus, opført i 1850’erne.

Drej til venstre ad Schüttesvej (her forlader man Regionalrute 32) og tag sti til højre midt på broen over søen.

Drej til venstre ad Studentervænget og drej til højre ad Gammel Møllevej.
For enden af vejen går en sti til venstre langs jernbanesporene.

Stien følger den vestlige side af de to parallelle spor, der gik mod Lund, og som lå vest for statsbanesporet.

Horsens Station – 0,0 km
Cykelruten går ikke ind til banegåden. Den første statsbanegård lå for enden af Jessensgade, indtil den nuværende blev bygget i 1929.
De første år måtte folk gå hen over statsbanernes spor for at komme ud til den ”private” Tørringbane, men der blev senere bygget en gangbro.
Privatbanerne fik egen stationsbygning i 1898, der blev deres hovedkontor, indtil bygningen blev revet ned i 1952.

Bygholm trinbræt – 0,8 km

Broen, hvor Vestergade føres over jernbanen blev bygget i 1929.
Før den tid krydsede banen vejen og bommene gik ned, når toget kom forbi.
Der var billetsalg i vogterhuset, der lå hvor banen krydser vejen til Lund. Der var læskur – og sidespor til teglværket.

For at lokke oplandets beboere til byen, blev der på markedsdage indsat gratis hestetrukne vogne – omnibusser – fra Bygholm trinbræt til Nørretorv.

Et par hundrede meter længere mod nord begyndte sporene at dreje mod nordvest væk fra statsbanesporet. Stien følger privatbanesporenes forløb.

Fortsæt ad stien til Egernvej, under Skanderborgvej som Provstlundstien.
Ruten følger nu Regionalrute 31.
Vest for ringvejen løber sporet præcis hvor privatbanesporene i sin tid løb.

Fællesspor
I begyndelsen var der kun et fællesspor til Lund for de to smalsporsbaner (1000 mm) til Silkeborg og Tørring.

Fra 1929, får de hver deres normalspor (1435 mm) helt fra Horsens Station.
Togene kunne så køre om kap, når gymnasieeleverne skulle nå statsskolen til tiden.

Følg sporet frem til Kærgårdsvej, hvor Regionalrute 31 forlades. Drej til venstre og fortsæt til Silkeborgvej.

Tag cykelstien mod Lund over motorvejen. Fortsæt ad cykelstien rundt om rundkørslen.

Inden næste rundkørsel går en sti fra mod højre gennem en allé – det gamle banespor mod Lund. Fortsæt ad sporet til Jernbanegade. Her drejes til venstre og til højre ad Silkeborgvej. Man er nu tilbage ved P-pladsen i Lund.

Etiket:

Tørringbanen – 7. etape – Ølholm og Tørring stationer

Ruten kan ses på hedensted.dk/ture, hvor man evt. kan følge sin placering via GPS.

En folder med oversigt over de 9 etaper langs Tørringbanen kan hentes her: Tørringbanen PDF

Rutebeskrivelsen med kort kan hentes som print her: 7.etape PDF

7. etape Ølholm og Tørring stationer:

Parkering ved p-pladsen på hjørnet af Ølholm Bygade og Uldumvej.

Kør ned ad Uldumvej til Banevænget.

Ølholm Station Banevænget 5 – 24,5 km

Ølholm blev en travl station med gods fra de to møbelfabrikker og flødeboller fra Ølholm Chokoladefabrik.

Ølholm Station 1962 (EDE)

”Det var også spændende at sidde i venteværelset og kunne høre Thora dirigere togenes afgang og ankomst. Det foregik på den måde, at når et tog afgik fra Tørring eller Uldum, blev der ringet til Thora, der med sin klare røst meldte Ølholm. Så gik hun ud og hejste det hånddrevne signal i vejret som tegn til, at nu var der fri adgang til Ølholm Station. Når toget skulle afgå, stod Thora på perronen med sit lille runde skilt, og når hun rakte det i vejret, var der afgang.”

Villaen på Banevænget 3 er det tidligere forholdsvis store pakhus.

Kør op til Ølholm Bygade, hvor husene fortæller om livet i stationsbyen.

Ølholm Bygade
Nr. 3: Købmandsbutik – SPAR
Nr. 5: Elisabethsminde 1908-51, Manufakturhandel – træskohandel – skrædder
Nr. 8 Ølholm Møbelfabrik 1919-71
Samme år som toget – 1891 – kom den unge snedker Niels Nielsen Omann til byen og grundlagde virksomhed med seriefremstillede møbler og det blev til Ølholm Møbelfabrik. To af hans sønner kom også ind i virksomheden.
Andreas Omann startede for sig selv i 1933 og Sigfred Omann overtog ledelsen af Ølholm Møbelfabrik, da Niels Omann døde i 1935. De to møbelfabrikker fik stor betydning for byen og jernbanen. De kunne fylde to godsvogne med møbler hver dag.
Nr. 9 Ølholm Chokoladefabrik
1933-71, Efter et ophold i USA kom brødrene Gerhart og Møller Poulsen hjem og startede en produktion af flødeboller. De håndlavede boller og populære rosinbøffer blev sendt afsted i mængder. Ved mekanisering nåede produktionen efterhånden op på flere millioner om året, så også her betød det ekstra gods til jernbanen.
I 50’erne solgte man flødeboller med små skavanker i poser med 10 stk. for 1 kr. De blev solgt efter ”først til mølle”-princippet, så der var kamp om tilbuddet efter skoletid.

Nr. 11: 1934-??, Slagterbutik
Nr. 13: 1934-84 Bagerbutik
Nr. 14: 1904-71 Skomager
Nr. 15: 1867-1975, Købmandsgård – Korn- og foderstof – Benzintank
Nr. 31: -1978, Smedeforretning – Cykler – Benzin
Nr. 39: 1938-66, Manufakturhandel – Trikotage – Isbar – Frisør
Nr. 41, 1933-66, Købmandsbutik

Efter Ølholm Bygade 48 til højre ad stien – under Vestvejen, og til venstre ad grusvej og cykelsti mod Tørring.

Vejen og cykelstien ligger oven på det gamle banespor. På marken ses den gamle landevejsbro – her gik vejen før.

Drej til højre ved Torvegade og følg den ind til pladsen ved Bredgade.

Tørring Station – 27,8 km
Stationen lå hvor SuperBrugsen ligger nu. Efter 1929 forsatte banen videre mod Thyregod gennem hullet mellem bageren og tøjbutikken på Bredgade.

Tørring Station 1962

Rundt om banepladsen lå her nogle af de første bygninger, bl.a. bageren, den store købmandsgård, Jernbanegade 2 og Møbelmagasinet, Torvegade 1.

Tørring Stationsby
Stationens placering langt fra den gamle Tørring landsby førte til, at man nu fik både Gl. Tørring og Ny Tørring eller Tørring Stationsby.
Snart blev ugedagen, hvor grisene skulle til slagteriet i Horsens byens store dag. Der kunne holde mere end 100 bøndervogne i kø for at læsse af.
Forretningslivet blomstrede og da byen i 1905 også fik eget elværk betød det flere håndværkere og mere industri.

Brohuset
Ved åens sydside lå et enkelt hus, ”Brohuset”, før banen kom, ellers var der eng og mark næsten helt op til kirken og helt ned til Stougaard.

Teltplads og Kanoudlejning
Tørring Teltplads drives af frivillige i Gudenåcenterets Støtteforening.
Siden 1977 har Tørring Kanoudlejning sendt folk afsted i kano på Gudenåen.

Gl. Tørring – eller Tørring Kirkeby var allerede begyndt på de nye tider inden jernbanen kom til byen.
I 1880’erne oprettedes andelsmejeri, forsamlingshus, brugs, missionshus og Spare- og Laanekasse.

Egholm Mølle
Vandmøllen blev bygget i 1782 og senere kom en vejrmølle til.
Mølleriet ophørte i 1928.

Til Tørring ad Vongevej og videre ad Søndergade. Efter nr. 86 til højre ad Hedegaardsvej og via Kandborgvej til Haugevej.

Hvolgaards møller
Ved bækken lå Hvolgaards vandmølle, der omtales allerede i 1500-tallet.
I 1851 opførtes en vejrmølle med et stuehus syd for møllen. ”Møllehuset” ligger stadig på Hvolgaardsvej 20, men der er ikke spor efter møllerne .

Hvolgård
Herregården er nævnt tilbage i 1400-tallet. I 1905 hørte der 565 tdr. land til gården, en besætning på 150 køer, 50 ungkvæg og kalve, 5 tyre og 19 heste.

Langskov Kirke
Kirken er bygget i 1880 efter, at den ca. 700 år gamle kirke var revet ned.

Etiket:

“Tørringbanen” – 9. etape – Aale og Hjortsvang stationer – ca. 13 km

9. etape følger “Tørringbanens” sidegren, der gik fra Rask Mølle videre til Aale og Hjortsvang. Cykelturene her følger ikke banen længere end til Linnerup. I sin tid fortsatte banen videre til Klovborg, Nr. Snede og Ejstrupholm.

Ruten kan ses på hedensted.dk/ture, hvor man evt. kan følge sin placering via GPS.

En folder med oversigt over de 9 etaper langs Tørringbanen kan hentes her: Tørringbanen PDF

Rutebeskrivelsen med kort kan hentes som print her: 9.etape PDF

9. etape – Aale og Hjortsvang stationer

Parkering, p-pladsen på hjørnet af Nyvej og Stations Allé, Aale

Aale Station – Nyvej 15 – 20,6 km

Aale Station 1962


Stationsbygningerne på strækningen Rask Mølle-Ejstrupholm var bredere og højere end de gamle bygninger ved Tørringbanen.
Aale Station ligger synligt ud til Nyvej. Bortset fra en stor kvist på 1. sal ligner bygningen stadig en station på Horsens Vestbaner.
Der blev sendt mange grise fra Aale til slagtning i Horsens. Ved stationen lå en kvægfold, hvor dyrene blev samlet inden afgang.

Aale Andelsfoderstof Nyvej 21
Oprettet i 1898. De første 30 år havde man lager ved brugsen. I 1928 opførtes et nyt lager tæt ved den kommende jernbane og man fik sit eget sidespor.
Senere kom der foderblandingsanlæg, mølleri, gødningspakhus og hus med korntørringsanlæg.
Efter banens nedlæggelse opførte man kornsilo, samt større tørreanlæg og mølleri og senere plansiloer.
Siloerne og produktionsanlæg blev revet ned i 2002.

Aale Vestermark – 22,3 km
De 14 beboere på Vestermarken fik deres eget beskedne trinbræt i 1929.

Hjortsvang Mølle
Før man ankom til Hjortsvang Station passerede man møllen. Møllebakken ligger stadig på venstre side af vejen i en privat have.

Hjortsvang Station – Hjortsvangvej 19 – 23,6 km
”Stationen ligner de andre og her er lige så velholdt som de andre steder. Intet ukrudt i sporet, ja man har endda revet gruset mellem skinnerne som var det en havegang.”

Hjortsvang Station 1962 (LA)


Hjortsvang station blev i alle årene passet af ekspeditricen Marie Hansen. Hendes mand, Laurits, var banefor-mand og passede strækningen mellem Flemming og Linnerup.
En ekspeditrices løn var 40 kroner om måneden plus bolig og brændsel.
I travle perioder kunne der komme 12-14 tog om dagen og der var post at ordne morgen og aften.
Pengene var små og børnene mange (8), så symaskinen stod på kontoret, klar til at sy, når tiden tillod.
Da banen blev nedlagt i 1962, besøgte Århus Stiftstidende Marie Hansen. Symaskinen blev næsten ikke brugt mere. ”Den er blevet overflødig, ligesom banen.”

Hjortsvang Museum
Bækvej 20, 7160 Tørring
På det smukke, lille frilandsmuseum er der gamle huse og masser af spændende sager, der fortæller om livet på egnen. Museet har til huse på Vroldgård, en af de gamle gårde i Hjortsvang, som ikke blev udflyttet.
Læs mere på: hjortsvangmuseum.dk

Hjortsvang
Allerede inden banen kom til var Hjortsvang en driftig landsby med mange handlende og håndværkere.

Linnerup Kirke
Kirken blev bygget her midt mellem Hjortsvang og Linnerup. Præstegården kom til at ligge i Hjortsvang, der med tiden udviklede sig til en større landsby end Linnerups spredte gårde.

Linnerup Stoppested – 24,8 km
Banen krydsede Mosevej omtrent ved skelhegnet her og fortsatte op over marken. Linnerup stoppested lå, hvor banen krydsede Linnerupvej i den anden ende af marken.

Kør til venstre ad Tingvejen.

Dybdal
Her kan cyklen selv køre ned ad bakke og man kan nyde synet af den smukke dal, der er dannet af Dybdal Bæk, som passeres længst nede.

Det går opad igen. Fortsæt op gennem skoven til Mattrupvej – og drej til højre.

Donnerup Plantage
I 1944 blev et engelsk Lancaster fly angrebet og brød i brand på vej hjem fra en mission i Østersøen.
Flyet styrtede ned her, hvor der rejst en mindesten over de dræbte flyvere.
Stanley Hodge nåede at springe ud i faldskærm. Han overlevede og kom tilbage til Australien.

Smalaale
Bebyggelsen Smalaale har sin oprindelse i 10 husmandslodder, der blev udstykket i 1796.

Landsbyhistorier
I Aale er der placeret ”Kend din landsby” QR-koder flere steder (se numrene på kortet herunder).


Ved at scanne koden med en smartphone fås historier fra stedet med tekst, billeder eller video.

1. Teltpladsen
2. Jernalderlandsby
3. Stationen
4. Kvindeegen
5. Centralen
6. Skolerne i Aale
7. Sognehuset
8. Kirken
9. Forsamlingshuset
10. Centralskolen
11. Minihallen

Etiket:

Tørringbanen – 6. etape – Uldum og Ølholm stationer – ca. 10 km

Ruten kan ses på hedensted.dk/ture, hvor man evt. kan følge sin placering via GPS.

En folder med oversigt over de 9 etaper langs Tørringbanen kan hentes her: Tørringbanen PDF

Rutebeskrivelsen med kort kan hentes som print her: 6.etape PDF

6.etape – Uldum og Ølholm stationer

Parkering ved Uldum Station.

Uldum Station – Stationsvej 6 – 20,3 km

Uldum Station 1906


Omkring år 1900 havde I.P. Hansen en stor købmandsgård i byen og det var før der kom foderstofforretninger i Flemming, Rask Mølle eller Kragelund.
”De holdt i lange rækker med vogne, der skulle læsse foderstoffer ved ham. Det var ikke et særsyn at se, at der stod en halv snes banevogne hernede, som var kommet med fodervarer fra Horsens, og der kørte en vogn næsten ustandselig med varer fra stationen op til købmandsgården.” (Viggo Juuls erindringer)

Uldum Station 1961


Følg banen mod sydvest ad Industrivej, som løber langs industrivirksomheden.
Sporet forløb på det grønne område øst for Industrivej. Fortsæt over Fasanvej til Solsortevej.

Her fortsætter sporet ind i parcelhusområdet. Kør til venstre ad Solsortevej. Til højre ad Vestergade og til højre ad Lærkevej. Et stykke fremme på Lærkevej går en sti fra til venstre. Det er banesporet, der fortsætter her. Stien ender ved en ny udstykning kaldet Lillekongens Ager.

Lillekongen af Uldum
Der var også driftige folk før banen kom til. Jørgen Jensen (1778-1865) spillede en stor rolle på egnen og titlen “Lillekonge” var næsten officiel anerkendt. Amtmanden brugte den på brevene til Jørgen Jensen, hvor han skrev på konvolutten: Sognefoged, Lægsmand, Snefoged, Brandfoged, Kammerraad, Dannebrogsmand – Lillekonge i Uldum.
Han ejede gården Karensdal, der ligger nord for udstykningen – Lillekongens Ager – der er opkaldt efter ham.

Kør til venstre og til højre ad Langagervej mod Ølholm. Banen gik inde på marken nord for vejen.

Tegl og tørv
Gården hedder Kjærgård og 200 m vest herfor lå Hesselballe Kjærgård Teglværk (1857-1902).
En gren af Langagervej fortsætter mod nord ud i mosen og stopper først , når den er nået helt til ”Verdens Ende”.

Mod nord et vidt udsyn over Uldum Kær.

Vi er på sporet
Fra dette punkt til Ølholm Station går vejen lige ovenpå det gamle banespor.

Mergeltransporter
Jordforbedring med kalkholdigt ler – mergel – vandt frem, da man nu kunne få mergel med toget ”lige til døren”.
Et sidespor blev anlagt til et mergelleje ved Hesselballe i 1911. Der kom betydelige mængder herfra, f.eks. 3.667 t i 1915-16.
Ellers kom de største mængder helt fra Søvind. Her kunne man fylde 36 vogne om dagen, hvilket betød 3-4 ekstra tog for Odderbanen og Horsens Vestbaner.

Fortsæt ad Langagervej/Banevej ind i Ølholm. Hvor vejen svinger skarpt mod venstre, fortsætter Banevænget lige ud og her lå stationen.

Ølholm Station – Banevænget 5 – 24,5 km

Ølholm Station 1962 (EDE)


Stationen er malet hvid og ligger lidt længere tilbage end det gamle pakhus (Banevænget 3), der ligeledes har gennemgået en forvandling til bolig.

Uldumvej
Nr. 10 Ølholm Kro 1892-
Nr. 6 1934-55, Tatol
Nr. 4 1924-1960, Skrædder – Trikotage – Håndkøb – Pensionat

Vejlevej
Nr. 1 – Ølholm Mejeri
Nr. 7 – ”Slap a”, 1934-81,
Pensionat – Brødudsalg – Konditori – Café – Spisested – Diskotek
Nr. 16, 1947-50, Isenkræmmer – Trikotage
Nr. 13 – Oman Jun.’s Møbelfabrik
Grundlagt 1933 med produktion af især soveværelser, senere spisestue-møbler, reolsystemerne Classic og Scan-Flex. I dag flyttet til Horsens.

Drej til venstre ud ad Holmdalsvej og fortsæt til Hesselballevej.

Hesselballe
I 1890 kom der mejeri til Uldum sogn – i Hesselballe. Efter 15 år med mælk og smør blev det nedlagt og bygningen solgt til en ølbrygger. Hesselballegårdene leverede så mælk til Dortheasminde mejeri, indtil Uldum mejeri (1906-68) kom i gang .

Valdemars vej til Ribe
Navnespor efter den gamle vej fra Skanderborg til Ribe findes her på Hesselballevej med nr. 15 Ribegård og Ribebakke og nr. 14 Riberhus.

Uldum Mølle
Ved Skolegade i Uldum ligger den flotte Uldum Mølle med de store vinger, der stadig kan dreje. Møllen er aktiv – både med at male korn og med at være museum med udstillling om egnens og møllernes historie.

Uldum Højskole
En af de ældste højskoler og Danmarks længst fungerende. Skolen er fra 1849 og fortsætter med at sætte sit præg på by og egn.

På opdagelse i Uldum
En dramatisk begivenhed i 1897 ændrede byens udseende.
Nogle drenges leg med ild førte til at 3 af byens gårde brændte. Et stuehus, der også havde været kro, blev reddet og ligger stadig på Søndergade 24. Gårdene blev ikke genopført i byen med i stedet flyttet ud på deres marker. Hvor de gamle gårde lå, byggede købmand I.P. Hansen bageri, forretninger og beboelser.
Byen ændrede karakter til stationsby og murermester Peter Nielsen satte sit karakteristiske præg på mange af husene i byen.

Etiket:

Tørringbanen – 5. etape – Rask Mølle, Dortheasminde og Uldum stationer

Ruten kan ses på hedensted.dk/ture, hvor man evt. kan følge sin placering via GPS.

En folder med oversigt over de 9 etaper langs Tørringbanen kan hentes her: Tørringbanen PDF

Rutebeskrivelsen med kort kan hentes som print her: 5.etape PDF

Parkering på Stationspladsen i Rask Mølle

Rask Mølle Station – 16,8 km

Rask Mølle Station i slutningen af 1940’erne


Her kom banen ud af skoven og hen over pladsen, der blev omkranset af kroen, Peter Hansens villa, stationen, mejeriet og foderstofforretningen.

Fra 1929 blev banen udvidet med en gren mod nordvest til Aale og videre mod Ejstrupholm.

Mod Uldum
Ruten følger Tørringbanen sydpå.
Kør ad Gl. Jernbanevej, som følger banens forløb på det første stykke.

Banen fortsatte ind over Brugsens parkeringsplads. Har man lyst til at følge sporet skal man hen til Hybenvej, der følger banens spor fra omkring nr. 33A/33B. For enden af Hybenvej må man op af trapperne og tage stien til venstre over til Møllersmindevej.

Banen krydsede Møllersmindevej lige før Kalhavevej og fortsatte sydover markerne mod Dortheasminde.
Kør ad Møllersmindevej mod vest – op til Skanderborgvej.

Lige før Skanderborgvej over for gården nr. 1 går en cykelsti fra til venstre. Den går under vejen og fortsætter på den anden side mod Dortheasminde og Uldum.

Boring Kirkebakke
Et kig op mod Boring afslører den ret imponerende kirkebakke, hvor Boring Kirke i sin tid tronede over landskabet.
Mere om kirken senere på turen.

Jernbanen krydsede Skanderborgvej lige her ved skellet mellem de tre ejerlav Boring, Uldum og Kalhave.
Man kan se skelgrøften på anden side af vejen. Står der stadig en af de solide egepæle fra banens tid?

Til højre ad Nørregade. Banen løb lige bag de nuværende industribygninger på vejens vestside.

Til højre ad Dortheasvej.

Dortheasminde St. – 19,4 km
Dortheasvej 14

Dortheasminde Station 1962 (EDE)


Indkørslen følger banens linjeføring.
Stationen blev bygget af fabrikken og senere overtaget af banen. Den har ændret udseende siden.

Dortheasminde Tagpapfabrik 1952


Banen fortsatte tværs gennem Dortheasminde Tagpapfabrik, der fra 1917 hed Villadsens Fabrikker.
Fabriksområdet er i dag overtaget af det finske firma Lemminkäimen.
Transport af tjære, asfalt og tagpap fra fabrikken gjorde stationen til den 3. vigtigste godsstation kun overgået af Horsens og Tørring.

Dortheasminde Mejeri
Dortheasvej 21
Niels H. Sørensen var en af banens bagmænd. Han var en driftig mand, der opkøbte jord og satte gang i både tørvegravning, teglværker og mejerier. Først i 1890’erne startede han mejeri her på stedet og sendte godsvogne til Ølholm og Tørring for at hente mælk. Helt fra Tamdrup Bisgård kom der mælk med banen til mejeriet.
Produktionen stoppede i 1907 – stuehuset er fra mejeriets tid.

Kør tilbage og drej til højre ad Mekuvej og drej til venstre henne for enden.
Kør til venstre ad Industrisvinget og følg den rundt til højre til Industrivej.

Broen over Lilleå
Her ved Lilleå, der er skel mellem Hornborg og Uldum sogne, var der en jernbanebro. Den er væk nu, men man kan gå over åen på en træbro.
Industrivej viser nu præcis banens forløb frem til Uldum Station.

Uldum Station – 20,3 km
Stationsvej 6

Uldum Station 1906


Med banen kom stationsbyen
I 1901 var der skole, apotek, 2 læger, en sparekasse, en mølle, bageri, købmand, kro og højskole – og 669 indbyggere. Passagertallet lå på omkring 10.000 til og fra byen, heraf sikkert mange elever fra højskolen.
Den store villa på Industrivej 4 er byens tidligere posthus.
Banen fortsatte mod Ølholm på den anden side af Kærvej.
Tag på opdagelse i Uldum – se f.eks. Uldum Højskole og Uldum Mølle, der er en aktiv mølle og et lokalmuseum.

Cykelruten fortsætter ud af Kærvejen.

Uldum Kær
Kæret byder på mange muligheder for naturoplevelser, fred og ro.
Der er lavet en flot folder om Uldum Kær, som udleveres mange steder. Den kan også findes på nettet.

Tørvegravning
Landsbyerne omkring kæret har her kunnet få græs og hø til kreaturerne gennem århundreder. For jernbanen blev det tørvene, der fik betydning især under 1. og 2. verdenskrig.
I det fugtige kær ophobes døde planterester til et tørvelag, der kan graves op, tørres, og bruges til brændsel. Tørvene blev kørt til stationen på hestevogne og herfra fragtet videre rundt i landet.

Der går en sti fra mod nord, hvor Kærvejen møder Dortheasvej.
Følg stien og kør op til vejen til Boring.

Boring Kirke
Borings kirke blev nedbrudt efter reformationen. Iflg. traditionen af Claus Glambek til Rask, der brugte stenene til hvælvinger i Hvirring Kirke.
Et sagn fortæller, at Valdemarsvej fra Skanderborg til Ribe gik over “Kapelbank” ved Boring Kirke.

Det gamle voldsted Boringholm omtales under 8. etape.

Etiket:

Tørringbanen – 4. etape – Rask Mølle og Flemming stationer

Ruten kan ses på hedensted.dk/ture, hvor man evt. kan følge sin placering via GPS.

En folder med oversigt over de 9 etaper langs Tørringbanen kan hentes her: Tørringbanen PDF

Rutebeskrivelsen med kort kan hentes som print her: 4.etape PDF

4.etape: Flemming-Rask Ml. ca. 10 km

Parkering – Stationspladsen i Rask Mølle

Rask Mølle Station – 16,8 km

Rask Mølle Station ca. 1900

Det gule murstenshus er den gamle stationsbygning og banen løb hen over pladsen. Man kan følge banelinjen i retning mod Horsens ad Peter Hansens Vej og videre ud gennem skoven mod øst, men kun til der hvor skoven ender – så må man tilbage igen.

Mølleejer Jens Andersen, Rask Mølle, fik i 1881 idéen til en bane fra Horsens til Tørring. Han gik til gårdejer Anders Therkelsen, Hvirring og mejeriejer N.H. Sørensen, Dortheasminde.
Med sidstnævnte som ordfører opsøgte de tre mænd Uldum Højskole, hvor N.P. Stensballe var forstander.
Så gik arbejdet i gang, men der skulle gå næsten 10 år inden det første tog – den 1. dec. 1891 – var klar til afgang.

Byen kom med banen
Før var der en vandmølle og ingen by, men nu kom der forretninger, bank, kro, håndværkere og elværk.
Det gamle mejeri fra 1901 og den tidligere foderstofforretning ligger stadig overfor stationen.
Når toget holdt ved stationen gik bommene ned over Hovedgaden.
Ikke alle var tilfredse – specielt mejeribestyreren, når mælkekuskene holdt i en lang kø, fanget på den forkerte side af banen.

Rask Mølle Station i slutningen af 1940’erne

Rask Mølle blev et knudepunkt i 1929, da jernbanen mod Ejstrupholm kom til.

På en tur op af Hovedgaden kan man se stationsbyens typiske huse.
I 1930 havde byen 273 indbyggere og i 1960 var der også skoler, bibliotek, biograf og kommunekontor for Hvirring Kommune.

Rask Mølle Station 1957

Vest for Stationspladsen delte sporene sig mod hhv. Uldum og Aale.

Rask Mølle Station 1962

Turen går nu til Flemming Station, men ikke langs banen.
Kør til højre ad Hovedgaden og igen til højre ad Honumvej.

Vindmøllen
Der har været 4 møller i Rask Mølle. Fra 1880 til 1900 lå der en vindmølle her ved Møllesvinget/Honumvej.

Honum
Fra 1920’erne gav rutebilerne banen stigende konkurrence og blev derfor pålagt begrænsninger.
Th. Langes rutebil fra Rask Mølle til Horsens måtte nu først medtage passagerer fra Honum. Folk fra Rask Mølle skulle tage toget, men i stedet gemte de sig på gulvet, indtil de var nået forbi stationen og ud af byen.

Så går det nedad!
Nyd udsigten på vej ned ad Lindbækvej og drej til højre ned ad Skovhusvej.
Inde på marken mod øst ligger den store flotte bakke – Øksenbjerg.

Honum Skov Stoppested – 14,7 km

Honum Skov 1962 (BW)


Banen gik nord om gården inde til højre og drejede nordpå op over markerne mod Rask Skov.
I retning mod Flemming krydsede den vejen henne ved skoven mod øst.

Møllebæk
Bækken kommer fra Boring Sø og løber gennem Rask Mølle, hvor den i sin tid drev vandmøllen. Den danner skel mellem Hvirring og Hornborg sogne og løber videre til Klaks Mølle, hvor den sammen med Gesager Å bliver til Bygholm Å.

Skyggerslund
Udpeget som kulturmiljø. Oprindelig bygget som bolig for Rask Hovedgårds skovfoged. Her voksede et mægtigt bøgetræ, som da det blev fældet i 1935 gav 23 rummeter træ.

Hornborg
Lige før kirken drejes til højre ad Vesterenden. Her ligger først forskolen på venstre side, derefter hovedskolen og en håndværkere, vognmænd, købmænd, bager.

Kør ad Hornborgvej ned over Præstebro og Lillebæk til Flemming.

Inde i Flemming krydsede banen Hornborgvej lige efter mejeriet.

Flemming Station – 13,6 km
Flemmingvej 31

Flemming Station 1957 (IVASAG)


Jernbanen satte gang i udviklingen og der kom købmand, skole og et stort andelsmejeri. Skolen blev til efterskole, som stadig præger byen. I 1970 kom korn- og foderstof med den store silo.

Mikkel Olesen fra Honum Fattiggård
Fattiggårdsbestyrer Mikkel Olesen blev stationsforvalter i Flemming.
Præstesønnen fra Hvirring, Otto Glud Konradsen, fortæller om ventetiden i den kolde ventesal:
”I vindueskarmen stod nogle vinterhvilende planter. Som tidsfordriv undersøgte vi disse: ”I må æ pil’ ve’ æ blomste’”, sagde den morgengnavne stationsforvalter Mikkel Olesen inde fra kontoret, hvortil døren stod åben; han var ved at tænde sin signallygte. Efter lidt venten råbte han ind til sin kone i stuen bagved: ”Ta’ mæ mi lue, Gine, nå komme’ toget” – hun kom så med tjenestekasketten med de bevingede hjul i kokarden.”

Kør vestpå ad Flemmingvej og drej til venstre mod Rask Mølle ad Honum Skovvej.

Banen krydsede vejen ved skoven på højre hånd og løb i en stor bue mod nordvest op i skoven før Rask Mølle.

Vandmøllen, Hovedgaden
Møllen, som byen har fået sit navn fra, lå her syd for vejen. Vandet kom fra Boring Sø og vejen går over resterne af dæmningen, der stemmede vandet op i møllesøen, så kraften kunne udnyttes af vandmøllen.
I 1448 omtales Naulhale Mølle, der ca. 1800 kom til at hedde Rask Mølle.
Vandmøllen lå ved Hovedgaden 42 og Møllegården på Hovedgaden 23
Møllesøen blev tømt i 1904 og vandmøllen brændte 3 år senere.

Etiket:

“Tørringbanen” – 8. etape – Rask Mølle og Aale stationer – ca. 12 km

8. etape følger “Tørringbanens” sidegren, der gik fra Rask Mølle til Aale.
I sin tid fortsatte denne del af Horsens Vestbaner helt til Ejstrupholm.

Ruten kan ses på hedensted.dk/ture, hvor man evt. kan følge sin placering via GPS.

En folder med oversigt over de 9 etaper langs Tørringbanen kan hentes her: Tørringbanen PDF

Rutebeskrivelsen med kort kan hentes som print her: 8.etape PDF

Parkering Stationspladsen i Rask Mølle

Rask Mølle Station – 16,8 km

Rask Mølle Station 1962


Her omkring pladsen ligger kroen og de bygninger, der engang var station, mejeri og foderstofforretning.
Peter Hansens Vej ligger, hvor banen lå og man kan følge det gamle spor ud til enden af skoven – så må man køre tilbage igen.

Hovedgaden
Med jernbanen kom der handlende og håndværkere til byen og mange af dem byggede hus langs Hovedgaden.
Folk ”arbejdede hjemme” – der var erhverv i alle huse.
Nr. 34 – Købmand, El-forretning
Nr. 32 – Grønthandel, slagterbutik
Nr. 17 – Købmand, Brugs, Bager
Nr. 30 – Maskinhandel – lillebil
Nr. 28 – Maskinhandel, lillebil
Nr. 15 – Skrædder
Nr. 24 – Sæbehus, barber, damefrisør
Nr. 22 – Brødsalg, urmager, skrædder
Nr. 13 – Skomager, damefrisør
Nr. 20 – Ølhandel, biludlejning
Nr. 11 – Bødker
Nr. 18 – Slagter, døgnkiosk
Nr. 9 – Sadelmager
Nr. 16 – Bageri med café
Nr. 7 – Træsko, grønthandel
Nr. 14 – Papir, legetøj, broderi
Nr. 12 – Karetmagerværksted
Nr. 5 – Snedker/tømrer, cykler
Nr. 10 – Smedeforretning
Nr. 3 – Bageri, malerforretning
Nr. 8 – Blikkenslager, Kiosk
Nr. 6 – Tømmerforretning
Nr. 4 – Manufakturhandel
Nr. 2 – Landpost og barber
Nr. 1 – Fotograf, autoværksted, trikotage, møbelforretning.

Fortsæt over Kildevej og drej til højre op af Skovbrynet. Følg cykelstien under hovedvejen og op til Fruens Vej.

Det røde led
Charlotte Nicoline Bjørn, enke efter ”Herren til Rask”, Andreas Emanuel Bjørn, blev gift med sognepræsten H.G. Bechmann. Vejen fra Rask til Hvirring fik derfor navnet Fruens Vej.

Fortsæt ad Enggårdsvej.

Kør til venstre ad Skovbyvej.

Skovby – husmandskoloni
Gårdene her langs vejen er bygget, da Rask Hovedgårds jord blev opkøbt og udstykket i 38 statshusmandsbrug.
De var med 8-16 tdr. land og havde typisk 4-7 køer, et par heste, lidt grise og nogle høns.
Ofte måtte mændene supplere med arbejde ude, mens konen passede bedriften og børnene derhjemme.

Mads Jensen-Aale
Den flittige husmand var formand for Aale Husmandsforening og det var også ham, der som formand for Udstykningsforeningen stod for køb og udstykning af Rask Hovedgård.

Rask Hovedgård – Mindesten
Den fredede gård er kendt siden 1493 og ligger på et fredet voldsted med bro og vandfyldte grave på fire sider.
Hovedbygningen blev ombygget i 1724 og igen i 1840-41 efter en brand.
Efter jorden blev solgt fra i 1922 fungerede hovedbygningen som rekonvalescenthjem til 1990.
Sidefløjen mod vest har en overgang rummet en privatskole, oprettet 1924, og også været forsamlingslokale.
I dag er gården privatbolig.

Vejene i skoven kan være svære at cykle på, f.eks. hvis der er kommet meget regn. Frem for at følge den røde rute kan man evt. køre ad Rask Skovvej til det nedlagte jernbanespor gennem skoven og fortsætte på det mod Aale.

Et vandrespor i skoven, fører rundt til de 6 gravhøje, der ligger spredt i den smukke gamle skov .

Teltplads – QR
Her kan kanosejlere holde hvil og evt. slå teltet op til en overnatning.

Aale Station – Nyvej 15 – 20,6 km

Aale Station 1962


Stationsbygningerne på strækningen Rask Mølle-Ejstrupholm var bredere og højere end de gamle bygninger ved Tørringbanen.
Aale Station ligger synligt ud til Nyvej. Bortset fra en stor kvist på 1. sal ligner bygningen stadig en station på Horsens Vestbaner.
Der blev sendt mange grise fra Aale til slagtning i Horsens. Ved stationen lå en kvægfold, hvor dyrene blev samlet inden afgang.

Kvindeegen 1915 – QR
Et stort egetræ plantet af Aales kvinder i 1915 til minde om året, hvor landets kvinder fik valgret.
Rundt om træet satte mændene så i 1920 de 17 sten, der symboliserer det gamle bystævne, hvor gårdmændene samledes og tog fælles beslutninger tilbage i landsbyfællesskabets tid.

Skolerne
Mange virksomme skolefolk har sat deres præg på Aale gennem tiden – med mange små privatskoler, hoved- og forskoler, kvindehøjskole, efterskole, centralskole og dagens Aale Hjortsvang Børneby.

Bjørnegrunden – QR
Her fandt Ole Ødman, der i fritiden er dykker og marinarkæolog, for nogle år siden en større samling knogler fra vilde og tamme dyr, samt keramik og redskaber fra oldtid og middelalder. Bl.a. knogler fra ulv, bjørn og urokse.

Kør ind i skoven og følg banesporet tilbage mod Rask Mølle.

Mindesten
Hermann Christiansen, ejer af Rask Hovedgård 1853-1902. Importerede de første Gordon settere til Danmark, ophav til ”Raskblodet”, der findes i alle nulevende Gordon settere i landet .

Boringholm – QR
Her i dette sumpede område lå engang i Middelalderen en borg. Det var ufredstider og voldstedet var beskyttet af vand hele vejen rundt. Der var kun adgang til borgen over to små broer.
Resterne af borgen blev fundet da vandstanden sank i området.
De solide træstolper, der bar borgen lå bevaret i den fugtige jord. Samtidig fandt man en lang række velbevarede genstande fra Middelalderen – bl.a. våben, tøj og sko.

Etiket:
Top