Grusvej til Motorvej

Udgivet i Ikke kategoriseret

Øster Snede Mølle

Udgivet i Ikke kategoriseret

Gl. Sole Mølle

Udgivet i Ikke kategoriseret

Uldum Mølle

Udgivet i Ikke kategoriseret

Øster Snede Kirke ude

Udgivet i Ikke kategoriseret

Øster Snede Kirke inde

Udgivet i Ikke kategoriseret

Øster Snede Mejeri

Udgivet i Ikke kategoriseret

Gl. Sole Mejeri

Udgivet i Ikke kategoriseret

Kragelund Mejeri

Udgivet i Ikke kategoriseret

Byudvikling

Udgivet i Ikke kategoriseret

Kragelund mejeri

Udgivet i Ikke kategoriseret

Saddelmageren Gl. Sole

Udgivet i Ikke kategoriseret

Kragelund Skole

Udgivet i Ikke kategoriseret

Gl. Sole Skole

Udgivet i Ikke kategoriseret

Gamle gårde

Udgivet i Ikke kategoriseret

Andelsmejeriet Kirkedal i Rårup

Kirkedal i 1950’erne

Mejeriet blev bygget i 1887 og virkede til 1974. Fra starten blev der satset på produktion af førsteklasses smør og i 1898 begyndte man også at fremstille ost.
Efter en større ombygning og udvidelse i 1912 blev produktionen af ost forøget betydeligt.
I slutningen af 1960’erne faldt den tilførte mælkemængde og sammen med andre mejerier dannede man Bjerre Herreds Mejeriselskab. Kirkedal blev nedlagt i 1974.

I januar 1887 havde landmænd i Rårup inviteret forstander Niels Pedersen, Ladelund, til at komme og fortælle om fordelene ved at drive mejerier på andelsbasis. Allerede samme aften blev det besluttet at danne et andelsselskab og bygge et nyt mejeri.

Umiddelbart ville bankerne ikke udlåne penge til projektet, så to gårdmænd måtte låne hovedparten af pengene med pant i deres egne gårde.

Man gik straks i gang og allerede i juli måned samme år modtog ”Andelsmejeriet Kirkedal” den første mælk i de nyopførte bygninger.

Det første nybyggede mejeri i Bjerre Herred

Mejeriet lå højt i landskabet og det betød bl.a., at man kunne anvende spildevandet til overrisling af de nærliggende engarealer.

Mejeribestyrer J.F. Mortensen
Som bestyrer ansatte man Jørgen Frederik Mortensen. Han var bestyrer af Nøttrupgård Mejeri, der var startet som privatmejeri i 1883, men stoppede, da der nu kom andelsmejeri i Rårup.

I 1898 blev der bygget særskilt bolig og den tidligere beboelse blev osteri

Mælk
Det første år modtog mejeriet godt 1,5 mio. kg mælk.

Hvor meget landmændene skulle have betalt for mælken var naturligvis et vigtigt spørgsmål, der var udsat for forskellige mere eller mindre svært forståelige beregningsmetoder. Først var det efter flødeprocent, så ”flødeenheder” og siden efter sødmælkens fedtprocent.

Kvaliteten blev bl.a. bedømt ud fra syn, lugt og smag og fra 1906 blev mejeriet medlem af en mælkebedømmelsesforening. De bedste resultater blev præmierede.
Landmændene opfordres til at anskaffe et kølebassin, hvor transportspandene med mælk kan opbevares til afhentningen og det bliver obligatorisk fra 1912.

Laboratoriet 1920

I 1928 indførtes betaling efter kvalitet ifølge reduktaseprøven, der på en enkel måde giver et billede af mængden af bakterier i mælken.

Smør
Der gik ca. 24 kg sødmælk til 1 kg smør.
J. Fr. Mortensen var en dygtig bestyrer, og mejeriet producerede smør af bedste kvalitet. Det blev afsat til grossister og fra 1907 gennem Midtjysk Smøreksportforening.
Som det ene af de to første mejerier i Danmark, opnåede Kirkedal i 1919 Forsøgslaboratoriets Guldmedalje for Smør.

De dygtige mejerister på Kirkedal

Ost
I 1898 begyndte man at producere ost. Der blev bygget en ny bestyrerbolig og den gamle blev lavet om til osteri.
J. Fr. Mortensen tog på studierejser i Danmark, Tyskland og Holland og studerede osteproduktion. Han faldt især for Gouda og Edammer.

Mejeriets opland var udvidet med nye leverandører fra Nøttrup og Klejs i 1897 og i mange år lå antallet af andelshavere på ca. 285.
De større mælkemængder muliggjorde en større produktion og ved en ombygning og udvidelse i 1912 kunne man nu producere 1000 pund ost om dagen.

Kirkedal 1912 – Murermester Bøttcher, Hornsyld, stod for ombygningen

Maskinerne
Mejeriets maskiner blev i lang tid drevet ved dampkraft. Årsopgørelsen 1920 viser en brændselsbeholdning på 110 tons tørv og 15 tons brunkul.
Nye kedler og dampmaskiner kom til efterhånden som de gamle blev slidt eller umoderne.

Køl og centrifuger i 1930’erne

Også centrifugerne, der skummede fløden, måtte skiftes efterhånden, som der kom ny og mere effektive til.
De dårligt lugtende petroleumslamper blev i 1901 erstattet af acetylengas-lys, for så endelig at blive afløst af elektrisk lys i 1906.

I 1961 leverede de 215 andelshavere 5.918.432 kg mælk.
Der var et ostekar og 11 ostepressere. Et gæringslaget med 772 meter hylder og et modningslager med 1166 m hylder.
Stadig ingen spildevandsrensning.
Personalet bestod af bestyreren, 4 mejerister og 2 mandlige, ufaglærte medhjælpere.

Da mejeriet Hamlet i Skjold stoppede produktionen i 1962 kom ca. halvdelen af leverandørerne herfra til Kirkedal. Ostelageret blev moderniseret og igen senere i 1960’erne blev produktionen forøget og ostelageret udvidet.

Bjerre Herreds Mejeriselskab
Hen mod 1970 begyndte mælkemængden at falde og man talte nu om et samarbejde mellem de resterende 6 mejerier i Bjerre Herred. Det førte til dannelsen af Bjerre Herreds Mejeriselskab den 1. april 1971.

Bestyrere gennem tiden:
1887 J. Fr. Mortensen (fra 1885 betyrer af Nøttrupgaard Mejeri)
1928 Knud Munkøe (d.1956)
1956 Poul Nielsen
1960 – 1974 Jørgen Lauritzen

Udgivet i Rårup, Rårup Etiket:

Jernbanegade 9 – Solvang

Juelsmindes første posthus – ejeren Sofie Olsen kaldte huset for Solvang

Sofie Olesen, enke efter stationsforstander Marius Olsen, byggede huset.

Hun blev en af Juelsmindes første beboere, da hun i 1884 flyttede ind i Juelsmindebanens nyopførte funktionærbolig. Det var byens første hus – ligger på Rousthøjs Allé 10.

Samme år som havnen blev anlagt – i 1896 – døde hendes mand og hun stod nu alene med 4 børn.

Hun måtte flytte og byggede et stort hus med lejligheder til sig selv og til udlejning.
Prins Schönaich-Carolath, ejeren af Palsgaard, forærede hende grunden.

Det blev byen første posthus, da Sofie Olsen blev “Bestyrer af postsamlingsstedet”.

Ved folketællingen 1901 boede hun i huset med sønnerne, samt tjenestepigen Amanda Jensen fra As.

Sofie Olsen med Oluf, Hjalmar, Kaj og Karl. Funktionærboligen til højre. Brevsamlingsstedet bag vinduet.

I lejlighederne boede en teglværksbestyrer og en sygeplesjerske.

Udgivet i Juelsminde, Juelsminde

Uge 12 – Skålsten Øster Snede Kirke

Skålstenen ved indgangen til Øster Snede kirkegård er fundet ved kirken for nogle år siden.

Formålet med skålstenene er ikke sikkert.

De er fremstillet af oldtidens mennesker og de små fordybninger kan være tegn eller måske skåle til ofring af urter eller andet

Udgivet i Øster Snede, Se ugens baggrundsbillede Etiket:

Uge 11 – Alsted Fredskov

Den 16. juli 1812 stiftedes landets første andelsselskab – Alsted Fredskov.

De 25 andelshavere havde købt skoven for 25.000 rigsdaler af godsejeren på Stougård, Jacob Berg Secher.

Skoven blev drevet efter fælles vedtægter, der indeholdt bestemmelser om plantning, indsamling af olden, veje, skovtyve mv.

I mange år fejrede man Grundlovsdag, den 5. juni, og Valdemarsdag, den 15. juni, med kendte talere på festpladsen i skoven. Festpladsen eksisterer ikke mere.

Alsted Skovvej
Tidligere var vejen gennem skoven lukket med aflåste bomme. Først i 1924 – efter mange års forhandlinger – blev vejen en offentlig vej.

Udgivet i Se ugens baggrundsbillede, Tørring Etiket:

Uge 10 – Tørring Kirke

Kirken er opført i den sydlige del af landsbyen engang omkring år 1200. Senere er der kommet mange ændringer, udvidelser og ombygninger til.

Tårnet bærer en ottesidig kuppel, en ottekantet lanterne med en lille kuppel, et spir og en vindfløj, hvor der står IS AMH A 1752. Initialerne står for ejeren Anne Margrethe Helms og hendes afdøde mand Jacob Schmidt.

Udgivet i Se ugens baggrundsbillede, Tørring Etiket: