AIF’s Historie

Lokalhistorie præsenteret af elever fra As Friskole:

AIF startede som en masse små foreninger, alt fra en afholdsforening til ungdomsforening, skytteforening osv. Selvfølgelig var der også en boldklub. Boldklubben antages at være fra 1920’erne efter 1. Verdenskrig.

As Boldklub gjorde sig meget bemærket i 1936 hvor de vinder finalen i Horsens Folkeblads oplandsturnering, hvor der ikke mindre end 500 mennesker overværede finalen.

Folk der var med til stiftelsen af AIF ville mene at tiden ilede af sted frem til Stiftelsen.

AIF blev stiftede d 25. November 1936. De første ti år af AIF’s oprindelighed var nogle af de vigtigste og mest betydnings fulde. Det ville dem der var med til at stifte AIF ihvertfald mene.

Jubilæumsskrift
Ungdom betyder fremtid. Det faktum er alle enige i. Derimod er der ofte delte meninger om hvilke midler, der skal bringes i anvendelse for at gøre denne ungdom, som skal løfte arven efter det nuværende slægtled, til gode, dygtige og ansvarsbevidste samfundsborgere…

Jubilæumsskriftet blev skrevet til AIF’s ti års jubilæum i 1946. Den her skrift blev udsendt til samtlige hjem i As sogn.

Tre foreninger
I As sogn var der inden søndag d. 25 november 1936 fordelt i tre forskellige ungdomsorganisationer: Gymnastikforeningen, Ungdomsforeningen og As boldklub.

Hver af de tre klubber gjorde det godt i hvert deres emne. Det gav mange unge nye venner, og det bedste sammenhold.

Da folk sad d 25 november 1936 og diskuterede om idrætsforeningen, blev de enige om at den nye forening skulle kaldes “As idrætsforening”.

Den første bestyrelse bestod af Anders Hansen (formand), Axel Langkjær (kasserer), Peter Andersen, Ejner Wendelbo, Olav Andersen, Kristian Sørensen, Aage Riberholt, Mary Poulsen og Thyra Jørgensen med Alfred Petersen, Jørgen Dam og Rasmus Jørgensen som suppleanter. Revisorer blev Magnus Due og Marius Rasmusen.

Ny bestyrelse
Foreningen gik straks igang med deres arbejde. I vinter sæsonen var der ret mange tilmeldinger til drenge og pige gymnastik. Påskedag i 1937 var der en formidabel gymnastik opvisning.
Men allerede året efter fik AIF ny bestyrelse. Hele bestyrelsen gik af, med undtagelse for Axel Langkjær.

Mørkt år
I året 1940 blev det mørkeste år i AIF’s historie. Besættelsen satte sine klamme hænder og spor på mange.

Men trods det forsatte Livet i den lille Idrætsklub.
Gymnastik fortsatte og holdte allerede opvisning igen 7 april – kun to dage før besættelsen. Om sommeren var der håndbold og fodbold på As hede.

Norway cup
AIF har i hele tre år deltaget i cuppen – 1975 – 1977 – 1978.

Nogle helt fantastiske ture som spillerne ville huske for altid.

I det første år var Norway cup ikke noget for pigerne, men pigerne var taget med alligevel, for at se om de havde en mulighed for at spille. De var et stærkt og godt hold som uden tvivl aldrig fejlet. Pigerne kom med i en turnering mod et andet norsk hold.

Drengeholdet var respektløse og synes det var et kæmpe nederlag bare at spille mod pigerne, men AIF vandt 7-0 og drengene fik endnu større nederlag.

To år efter den her kamp, får Norway cup endelig en pigeturnering. As ender med at vinde 2 år i streg og det er grunden til der er et vikingeskib i AIF.

På turen kørte de selv en bus og deres kost stod de selv for. De levede i bussen de kørte i. Turen skulle være så billig så mulig.
De kunne pga. de havde privat chauffør køre ned til Oslo fjord og hoppe i vandet da de havde vundet kampene.

Håndbold
Det billede ved siden af her er fra sommeren 1936 hvor man kan se hvor godt AIF var med i håndbold verden.

For at spille håndbold kostede det den store sum af 2 kr for én sommer – i 1941 havde As to voksne pigehold.

I 1946 hvor vi første gang fik dannet et håndboldhold bestående af Bodil Dyrgård (fra bestyrelsen), Jytte Dyrgård og Mary Dyrgård – her efter blev kontingentet 3,50 kr.
Og der ville blive afholdt afslutningsfest i forsamlings huset for både håndbold og fodbold spillere med gratis adgang.

Fra 1947 kan man læse om både voksne piger, små piger og drenge og at håndboldlederen hed Steffen Sørensen. Håndbold damerne gik også hen og vandt H.G’s oplandsturnering i Horsens Idrætspark.

I 1951 sender man, på foreningens regning, en træner på kursus – det var Jørgen Sejersen.

I 1953 blev kontingentet sat til 10 kr for damer. For herrerne var det 15 kr og børn var det 2 kr.

Etiket:

As Forsamlingshus

Lavet af 9. klasse, As Friskole.

Klik på de røde punkter og få mere at vide om As Forsamlingshus.

Etiket: ,

Mindesten – Braa Bys Udskiftning

Stenen blev rejst af egnens befolkning i 1932 til minde om landboreformerne og byens udskiftning i 1782.
Ved udskiftningen blev hver enkelt gårds jorde samlet i stedet for at ligge spredt i mange agre forskellige steder i bymarken.

I stenens fundament er indmuret et dokument, der fortæller om byens udskiftning.

Dokumentet slutter:
“Alle vi, der har været med til at rejse denne mindesten ønsker, at den må stå fredet på denne plads, og at den må minde efterslægten om den bedrift, vore forfædre udførte, da de foretog udskiftningen af byen.”

Etiket: ,

Danseplads

Læs her: Danseplads

Etiket:

Tørvegravning

Lokalhistorie præsenteret af elever fra As Friskole:

I 1943 og op i 50’erne blev As Kær brugt til tørvegravning.

Tørvegravning er tørv, aflejring, der dannes i moser og består af døde plantedele, der kun er delvis nedbrudt pga. manglende ilt til gang.

Tørv blev også brugt som optænding til brændeovn; lidt som kul. Et stykke tørv tager omkring 14 dage at blive færdig med at tørre.

For at kunne grave tørv skulle man bruge en bestemt spade. Den brugte man til at grave rundt om en firkantet form. Når man var færdig med at grave tørven op skulle man lægge dem i bunker så de kunne tørre på græsset.

Det var vigtigt at tørven blev knas tør, for at kunne brænde ordenligt.

Tørvgravning var et meget hårdt arbejde så der var ikke mange der gravede tørv. Typisk var det løsarbejdere, der ikke kunne få andet arbejde.

Når de så var færdige med at luft tørre blev de kørt til tørring ved Juelsminde trælasts tørrehaller. Dengang lå trælasten inde i Juelsminde.

Tørven blev dengang bl.a brugt til opvarmning i et køkken komfur. Man havde tørven oppe på sit loft og hentede det ned i en spand til komfuret.

Dengang da Juelsminde kirke begyndte, at holde gudstjenester fyrede man med tørv for at varme kirken op. Man hentede tørven omme fra trælasten da der ikke var så meget lagerplads ved kirken.

Under 2 Verdenskrig brugte man tørv, som brændstof til bilerne pga manglende benzin og diesel.

Når mosen, som man tog tørv fra, var fyldt med vand blev As en slags ø, da den var omringet af vand. Man kunne ikke køre over når mosen var fyldt med vand, så derfor lavede man en bådforbindelse, som blev brugt af alle.
F.eks sejlede H.C Andersen over Bråhoved.

Nede hvor jeg bor ved As Enge har der også været en mose. Der blev der også gravet tørv både til privat brug og videre salg.

Etiket:

Nøttrup Skole 1878-1908 – Nøttrupvej 12

Skolebørnene i landsbyen Østermarken, nord herfor, måtte i 1870’erne hver dag gå den lange vej til skolen i Rårup, 2 km fra deres landsby.

Men så gjorde Østermark-boerne oprør. De ville have deres egen skole.

Loven sagde, at der højst måtte være en fjerdingvej at gå for børnene, dvs. 1/4 mil = 1,9 km. Så der var for langt til Rårup.

Beboerne i Nøttrup var på samme måde sure over den lange vej til Klejs Skole.

Så slog sognerådet to fluer med et smæk ved at bygge en ny skole på dette sted, ude i det vilde, tæt ved en dyb, skovklædt ådal, midt mellem Østermarken og Nøttrup, og kun 1,5 km væk fra begge landsbyer.

Så kunne børnene gå i skole ad en trampesti langs marker og hegn, og over en simpel træbro over bækken nede i ådalen.

– Det blev en skrap tur for Østermark-børnene, især om vinteren, når der lå dyb sne og det var mørkt. Men reglerne om afstand til skolen var fulgt!

Billede viser skolens lærer og elever i 1904.

Da skolen ophørte og overgik til privatbolig, blev den ene ende af bygningen, den med skolestuen, nedrevet, som det ses på billede nedenfor, fra omkring 1940. Senere blev der bygget til igen.

Kilde:
Hanne Skriver: Gamle, nedlagte landsbyskoler i Bjerre Herred, Lokalarkivet for Glud-Rårup-Skjold-Hjarnø sogne

Etiket:

Klejs Skole 1912-1964 – Holstdalvej 15

1912 blev denne skole bygget, til afløsning af den tidligere, som lå hvor der nu er parkeringsplads ved kirken.
I disse år havde man måttet bygget forskoler til de øvrige skoler i sognet, men her valgte man at bygge en så stor skole, at en forskole ikke var nødvendig.

Klejs Skole var en (for den tid) kæmpestor skole, med hele to skolestuer, en i hver ende af bygningen, og med to lærerboliger i midten – den ene ovenpå. At lærerne bor på skolerne, har været en selvfølgelighed i flere hundrede år.

Omkring 1930 gik der ca. 60 elever på skolen, men i 1964 var tallet faldet til 17 elever, og skolen blev nedlagt. Nu blev der indkøbt skolebiler, som kunne transportere børnene til den nye centralskole i Rårup.

Nogen gymnastiksal blev aldrig opført her. Man nøjedes, som det ses, med et par springstøtter til højdespring, og boldmål.

Kilde: Hanne Skriver: Gamle, nedlagte landsbyskoler i Bjerre Herred, Lokalarkivet for Glud-Rårup-Skjold-Hjarnø sogne

Etiket:

Rårup Forskole 1903-72 – Bygaden 2

Den gamle hovedskole fra 1856, omme i Smedegade nr. 11, kunne ikke i længden rumme alle skolebørnene fra Rårup og omegn.

I 1903 blev her på Bygaden 2 opført en ny, moderne forskole til de yngste elever (1.-3.klasse) og deres lærerinde.

På billedet sidder 25 skolebørn – vel sagtens skolens samlede elevflok – foran hoveddøren i Rårup forskole i året 1912.

Der var næsten altid kvindelige lærere i forskolerne.
Her er fru Riishede i gang med undervisningen, vist i midten af 1950’erne. Der er stadig kakkelovn og pulte. De høje vægpaneler hører til i alle skoler gennem næsten 200 år.

Da hovedskolen i 1927 flytter fra Smedegade til Bakkedalsvej, fortsætter skolen her på Bygaden 2 med at være forskole.Og den oplever også at være forskole til den helt store nybyggede centralskole, der bygges i 1961.

Først 1972 stopper undervisningen på Bygaden 2.

Dette foto er formentlig taget i 1970’erne, efter skolens ophør. Man ser i den fjerneste ende de høje vinduer i skolestuen. I den nærmeste ende boede lærerinden.

Nu, i 2015, er bygningen er ikke ændret meget siden den var skole.
Den gamle skolestue er bevaret, i 2015 som dagligstue, med de originale flotte gulvbrædder. I entreen bruges stadig de originale knager til børnenes tøj.

Kilde:
Hanne Skriver: Gamle, nedlagte landsbyskoler i Bjerre Herred, Lokalarkivet for Glud-Rårup-Skjold-Hjarnø sogne

Etiket:

Rårup Skole 1927-1961 – Bakkedalsvej 25

Skolen blev bygget i 1927, til afløsning af den gamle skole fra 1856 på Smedegade. I den nye skole undervistes alle børnene i 4.-7. årgang fra Rårup og omegn. De yngste børn undervistes i forskolen på Bygaden.

På dette foto, fra efter 1943, ses den nye, smukke skole i dalen ved Rårup by, ved vejen der slynger sig op til Rårup kirke på bakken. Bemærk skorstenene til de mange kakkelovne.

På billedet, også fra omkring 1930, ser man sydsiden med de tre store vinduer til højre, hvor der var en stor skolestue til alle børnene. En sommerdag kunne der nok blive behov for udluftning. Det blev klaret gennem det lille spir på taget.

Skolen virkede som hovedskole i 34 år, indtil 1961, da den nye, helt store centralskole blev bygget.
Så blev der indrettet børnehave i bygningerne.

Billedet er fra ca. 1980. Kakkelovnene og de tilhørende skorstene var da fjernet, men ellers var der ikke ændret megetpå det ydre. Da der var skole her, var der ingenting på legepladsen ud over en drikkekumme. Den store dør længst til venstre førte dengang ind til skolegarderoben og videre ind til skolestuen.

Den smalle dør i midten af bygningen førte ind til folkebiblioteket, som havde til huse her.
Den tredje dør førte ind til lærerens privatbolig. Her kom læreren ud på trappestenen og klappede i hænderne, når frikvarteret var slut. En ringeklokke var ikke nødvendig!

Kilde:
Hanne Skriver: Gamle, nedlagte landsbyskoler i Bjerre Herred, Lokalarkivet for Glud-Rårup-Skjold-Hjarnø sogne

Etiket:

Lindved Skole 1895-1960 – Ravnholtvej 24 – og Forskolen – Ravnholtvej 26

1895 bygges en ny stor flot skole i Lindved. Der er behov for den – i den indtil da fungerende skole går der 75 børn.

Billederne her er alle fra lidt før 1920.

Lærerboligen er, som skik er, indrettet i den ene ende af skolehuset.

Her har læreren gæstebud i haven. Haven og lærerboligen var forbudt område for skolebørnene.
(Til gengæld var det nok ikke så ofte, at læreren kom rundt om hjørnet på legepladsen, for her har en del børn i hvert fald haft tid til at stå og indgravere deres initialer i husmuren – de er der endnu i 2015!)

På billedet er alle skolens elever og læreren samlet foran skolen. Også de yngste og deres lærerinde er med – de holder ellers til daglig til i den nybyggede forskole.

I begyndelsen af 1900-tallet var der ikke længere plads nok i Lindved Skole, og der blev bygget en forskole lige ved siden af, til de mindste elever, med en tilhørende bolig til lærerinden.
Det er nabohuset, Ravnholtvej 26. Bygningen står der stadig i 2015. Tag og vinduer er nye, men man kan stadig se, at vinduerne i skolestuen har været højere, end de er i dag.

Her er eleverne i forskolen i gang med en sangleg foran forskolen. Mon ikke det er ”Tre raske piger i en ring”?

Kilde:
Hanne Skriver: Gamle, nedlagte landsbyskoler i Bjerre Herred, Lokalarkivet for Glud-Rårup-Skjold-Hjarnø sogne

Etiket:

Åstrup Forskole 1907-1960 – Åstrupvej 13

Åstrup Forskole 1950’erne

Bygningen på Åstrupvej 13, ved siden af Åstrup Skole, blev bygget som forskole i 1907 for at afhjælpe pladsmanglen.

På luftfotoet, fra 1950’erne, har lærerinden taget skolebørnene ud i haven for at vinke til flyveren. Til højre på bygningen ses vinduerne i skolestuen.

Åstrup Forskole blev, sammen med skolen, nedlagt i 1960, og bygningerne blev privatboliger.

Kilde:
Hanne Skriver: Gamle, nedlagte landsbyskoler i Bjerre Herred, Lokalarkivet for Glud-Rårup-Skjold-Hjarnø sogne

Etiket:

Åstrup Skole 1869-1960 – Åstrupvej 15

Åstrup Skole 1941

Åstrup Skole, som tidligere lå midt i Åstrup by, flyttede i 1869 til en nybygget skole her et stykke uden for byen.

I 1870 gik der 91 børn på skolen, som i 1906 var en 4-klasset skole med en lærer og en lærerinde.

Åstrup Skole blev, sammen med forskolen, nedlagt i 1960, og bygningerne blev privatboliger.

Kilde: Hanne Skriver: Gamle, nedlagte landsbyskoler i Bjerre Herred, Lokalarkivet for Glud-Rårup-Skjold-Hjarnø sogne

Etiket:

8. august – 1. etape Tørringbanen: Lund – Kørup – Horsens

Kørup Station 1957 (IVASAG)


Vi cykler fra Dag’li Brugsen i Lund, hvor Lund Station lå – ned omkring Kørup Station og ind til Horsens syd om Bygholm Sø. Fra “Bygholm Stoppested” cykles på det nedlagte jernbanespor ud til Lund.

Turen er på ca. 17 km.

Undervejs fortælles om jernbanens historie og om nogle af de interessante steder vi møder.

Tid: Torsdag den 8. august kl. 19
Mødested: Dag’li Brugsen i Lund
Turguide: Jens Kjær Jørgensen
Arrangør: Glud Museum / Kend din landsby

Tilmelding ikke nødvendig – bare mød op.

Tørringbanen – 9 historiske cykelruter: Læs mere her

13. august – 2. og 3. etape Tørringbanen: Vrønding, Flemming og Kørup Stationer

Vrønding Station 1962 (EDE)


Vi cykler fra Tamdrup Kirke ned til Vrønding Station og videre til Flemming Station. Herfra til Kørup Station og op til Tamdrup Kirke.

Turen er på ca. 16 km.

Undervejs fortælles om jernbanens historie og om nogle af de interessante steder vi møder.

Tid: Tirsdag den 13. august kl. 19
Mødested: Tamdrup Kirke
Turguide: Jens Kjær Jørgensen
Arrangør: Glud Museum / Kend din landsby

Tilmelding ikke nødvendig – bare mød op.

Tørringbanen – 9 historiske cykelruter: Læs mere her

21. august – 4. etape Tørringbanen: Flemming og Rask Mølle Stationer

Flemming Station 1957 (IVASAG)


Vi cykler fra Rask Mølle op til Honum og nedad til Skyggerslund. Herfra går turen over Hornborg til Flemming og tilbage til Rask Mølle.

Turen er på ca. 10 km.

Undervejs fortælles om jernbanens historie og om nogle af de interessante steder vi møder.

Tid: Onsdag den 21. august kl. 19
Mødested: Rask Mølle Kro, Stationpladsen i Rask Mølle
Turguide: Jens Kjær Jørgensen
Arrangør: Glud Museum / Kend din landsby

Tilmelding ikke nødvendig – bare mød op.

Tørringbanen – 9 historiske cykelruter: Læs mere her

29. august – “Tørringbanen”: Aale og Hjortsvang stationer

Aale Station 1962


Vi cykler fra Aale Station til Hjortsvang Station og Hjortsvang. Herfra går turen op forbi Linnerup Kirke, over til Donnerup Plantage og tilbage ned til Aale.

Turen er på ca. 13 km.

Undervejs fortælles om jernbanens historie og om nogle af de interessante steder vi møder.

Tid: Torsdag den 29. august kl. 19
Mødested: Aale Station, Nyvej 15, Aale
Turguide: Jens Kjær Jørgensen
Arrangør: Glud Museum / Kend din landsby

Tilmelding ikke nødvendig – bare mød op.

Tørringbanen – 9 historiske cykelruter: Læs mere her

Juelsminde 1900

Juelsminde ca. 1900: PDF

7. maj – Rundt om Odelsbjerg

Turen går til Odelsbjerg, det høje udsigtspunkt og voldsted, der igen er kommet til syne i skovkanten.
Her gik turen også tidligere op for fortidens vikinger, for Færgegårdens søndagsgæster og for byens ungdom. Det fortælles der om, mens vi kravler op ad ”Lyneren” og når vi nyder udsigten over Bugten fra bjergtoppen.
Vi starter ved Turistkontoret og får en række fortællinger undervejs, bl.a. ved Svanedammen og spejderhytten.
Turen er på ca. 3 km. Varighed ca. 2 timer.

Tid: Tirsdag den 7. maj kl. 19.00
Mødested: Turistkontoret, Rousthøjsallé 1, 7130 Juelsminde
Turguide: Jens Kjær Jørgensen, Glud Museum
Arrangør: Juelsminde lokalarkiv og Glud Museum

8. maj – Hornborg Kirke fortæller landsbyhistorie

Byens ældste hus – kirken – er tæt vævet sammen med landsbyens historie. Vi skal rundt på kirkegården og ind i kirken og høre om kirken og om nogle af de mennesker, der har levet her i Hornborg og omegn.

Hornborg lokalhistoriske forening står bag, så vi kan forvente en rigtig fortælleaften med gode historier og indsigt i byens udvikling. Menighedsrådet byder på kaffe, når vi kommer inden døre.

Alle er velkomne.

Tid: Onsdag den 8. maj kl. 19 til ca. 21
Mødested: Hornborg Kirke

13. maj – 5. etape Tørringbanen: Rask Mølle – Uldum

Rask Mølle Station i slutningen af 1940’erne

Vi cykler langs sporet af Tørringbanen (så tæt på som muligt) fra Rask Mølle til Uldum – og en tur ud i Uldum Kær tilbage til Rask Mølle.

Turen er på ca. 10 km.

Undervejs fortælles om jernbanens historie og om nogle af de interessante steder vi møder.

Tid: Mandag den 13. maj kl. 19
Mødested: Stationspladsen i Rask Mølle
Turguide: Jens Kjær Jørgensen
Arrangør: Glud Museum / Kend din landsby

Tilmelding på e-mail til: jk@gludmuseum.dk eller SMS 42674313 – nødvendig, da vi max. kan være 25 på turen.

Tørringbanen – 9 historiske cykelruter: Læs mere her

Top