Dalsgård – Båstrupvej 57

Gården nu
Sådan ser min gård ud nu.

Gårdens stuehus har skiftet udseende.

Udlængerne har ikke skiftet så meget udseende.

Og porten er der stadig den dag i dag.

Stjerneudstykning

Sådan ser stjerneudstykning ud.

Som man kan se på billedet går det længere ind på midten og gårdene ligger tæt op af hinanden, men de har lagt tættere end de gør nu.

Grunden til at de ligger så tæt op af hinanden var fordi, hvis der kom røvere var det nemmere for gårdene at holde sammen mod dem.

Dyr på gården

Der var mange forskellige dyr på gårdene, fordi hvis det gik dårligt med grisene så havde man kørerne, og omvendt.

Det samme hvis det gik dårligt med hønsene så havde man de andre dyr.

Det var derfor der var mange forskellige dyr.

Ild på gårdene

Hvis stuepigen blev sure på landmanden kunne de godt finde på at sætte ild på gårdene, også spredte ilden sig hurtigt ,og kunne også sprede sig til nogen andre gårde.

Hvilket gods/gård hørte gården til?

Dalsgård hørte til Agersbøl gods.

Udgivet i Øster Snede

Solballegård – Kærvej 10

Køkken
I køkkenet var der engang en slagter, hvor man slagtede grise og hvis man piller brædderne ned fra loftet kan man stadig se krogen.

De første på gården
Historien fortæller at Peder Lauritsen har været i 1660 og Aksel Hansen i 1688. I 1745 blev Christen Pedersen gift med Karen Tomasdatter og de flyttede ind på gården.

Gården må på et tidspunkt være gået ud af slægten. Inden Mads Andersen køber den i 1831.

Gården har skiftet ejer inden for slægten – og sådan har det været i ca 200 år.

Det blev sønnerne, Therkel og Ole der førte gården videre.

I 1980 døde Therkel Jensen. Det blev hans søn, Johannes, som er min morfar, som skulle havde halvpart med Ole.

Ole døde den 19 december 1999. Nu skulle min morfar og min mormor have gården. De fik to børn Lisbeth og Mette.

Det blev min mor Lisbeth der skulle overtage gården, nu har min mor og min far gården.

Maskinrummet

Min morfar har fortalt, at i maskine rummet var der en bjælke, hvor de ridsede deres navne i hvis de havde arbejdet der. fx min oldefars navn står der og min morfars navn står der.

Der er står stadig gamle maskiner i rummet

Udgivet i Øster Snede

Søndergård – Højmarksvej 35

Gården før/nu

Dyr på gården
Der var ca. 50 grise i den her udlægning. Og ca. 20 køer i denne her udlænge – og ca. 10.000 i denne her udlænge.

Brand
Mine oldeforældre hed Kathrine og Johan Jensen. De boede på gården i 1971 da de 3 udlænger brændte. Branden startede om formiddagen og sluttede om aftenen.

Maija fortalte, at hun blev ringet op af hendes far om at hun skulle skynde sig hjem fra arbejde, fordi det brændte. Maija boede ved siden af gården i et hus. Branden startede ved at kyllingehuset begyndte og brænde, fordi der blev for varmt. Da Maija kom hjem fra arbejde holdt der biler helt nede fra Vestermarksvej og Højmarksvej, fordi folk var så nysgerrige.

Der var halv brændte grise som Daka måtte hente.Vi havde også køer men de var ude og græsse, så de brændte ikke (heldigvis). Men vi havde jo også de 10.000 kyllinger de brændte også. Da det var ved at blive aften blev brandmændene nødt til at hente mere vand i Vejle og Hedensted.

Det her er min farmors hus (det ligger lige ved siden af gården) hvor alle vinduerne sprang.

Det her er så min farmor (Maija ).

Terrasser

Der var engang en terrasse ud mod vejen men den er blevet fjernet da der var for meget larm ud mod vejen og så har vi bygget en ny terrasse.

Hvilket god hørte gården under?

Agersbøl gods

Udgivet i Øster Snede

Skolegang i 1950-60’erne

Rasmus’s farmor gik i skole hver anden dag-1-2-3 klasse mandag-onsdag-fredag 4-5-6-7 klasse tirsdag- torsdag-lørdag.

Der var kun ansat en lære til alle 7 klasser.

Læreren boede på skolen sammen med sin kone. Hun underviste pigerne i håndgerning.

Jeg begyndte i skolen i 1958. Der gik jeg i 5 år- så blev der bygget en ny kommuneskole, hvor der kom børn fra 5 små skoler som så blev nedlagt.

Jeg gik i skole i 10 år i alt. Jeg kunne godt lide at gå i skole, om vinteren når der var sne, blev skoletaskerne bundet på slæden og vi trak den og gik i skole- det var i de 5 første år af min skolegang ude på landet.

I frikvartererne plukkede vi uld af vores trøjer og glattede det ud og lagde det i pres i bøger- det var om at få så mange fine farver som muligt -så vi byttede uld. vi tegnede også figur med en passer så der kom fine monstre som vi farvelagde.

Om sommeren spillede vi rundbold også med lærerne i skolegården- det var sjovt- i skolegården var der kun grus og sand ingen asfalt.

Der var ingen gynger eller andre legeredskaber. vi spillede med marmorkugler og hønseringe. Vi spillede også bold op ad en mur- under- benet og så lignende. Engang legede vi inde i en bondemands kornmark der lå lige op til skolen. Læren blev gal og de ældste elever fik en lussing- dem hørte jeg ikke til- og vi skulle alle gå ned til bondemanden og sige undskyld. om sommeren var vi på hjemmebesøg med læreren i skoletiden- så fik vi sommerdrikke og hjemmebagte kager i haven.

skrevet af viki, Øster Snede Skole – note: Rasmus’ farmor gik i skole i Vejle.

Udgivet i Øster Snede

Fra grusvej til motorvej

Gruppe 6: Noah M + Benjamin T + Michael, Øster Snede Skole

Vi var ude at snakke med Jørn Bech Jensen. Han har fået taget noget af sit jord af kommunen til motorvej.

Motorvejen går ind over Jørns jord

Den 27. og 28. juni foregik handlen. Jørn synes det var en rigtig god ide at sælge jorden på.

Det foregik sådan at kommunen kom hen til dem der ejede markerne. Så kom de med noget papir for der stod hvad der skulle ske. Og hvor de tog jorden henne. Så får man penge i erstatning og så får man noget mark fra en anden landmand/udlejer. De skulle også til et møde om hvad der skulle ske en lidt mere grundig forklaring.
Så var der en mand der hed kommisarius som også skulle være med til det store møde. Han gik helt fra Vejle nord til Horsens nord.
Der kom også en skrivelse ud om der var nogen der vil give noget jord frivilligt. Så de ikke selv skulle til at tage jord fra andre. De har været ude og snakke med 4 ejer af marker. Altså dem der lå der hvor man skulle lave motorvej. Den 13. juni og den 14. juni og så den 27., 28. juni.

Vejhistorie
Her i landet var vejene i gammel tid meget dårlige. I mange tilfælde var de kun farbare for fodgængere og ridende.

I de fleste egne kørte man på den bare jord. Når hjulsporene var blevet alt for dybe, kørte man blot ved siden af.

Kort fra 1842 – Der er ingen direkte vej fra Øster Snede til Gl. Sole

Ind imellem blev grøfterne oprenset, hvis der da overhovedet var nogen. Dyndet lagde man ind på vejbanen for at fylde spor og huller.
De vigtigste veje blev forbedret med sand og grus. Det var arbejde, som bønderne skulle udføre.
Der var ofte store sten, der blev liggende til fare for færdslen.

MacAdams princip
Først i 1820, da skotten MacAdam kom med forslag til befæstelse af vejbanen med et enkelt lag skærver, kom vejbygningen igen for alvor i gang i Europa.

Vej opbygget efter Mac Adams idéer – kaldes makadam på dansk

Det er MacAdam, der står som den store mand i vejbygningens historie. Han indså betydningen af vejkassens afvanding og indførte tromling af stenlaget samt indgrøftning. Det var dette princip, som slog igennem i Europa og holdt sig ret uforandret i et par menneskealdre.

Noget nyt var også anvendelse af knuste sten. De gav langt større stabilitet og holdbarhed end tidligere anvendte runde natursten.

MacAdams vejbygningsmetode fra 1820, makadamisering, udført med ret store skærver i et lag på 15-20 cm, var dominerende i hele Europa i de næste ca. 100 år.

Efterhånden som trafikken på vejene voksede, og navnlig da de seriefremstillede biler dukkede op, begyndte støvet fra de makadamiserede veje at blive en plage.

Gummihjul virker med en sugende kraft på vejoverfladen, så det fine grus og lerpartiklerne mellem makadamlagets skærver hvirvledes op og støvplagen voksede hastigt i trit med bilantallet.

Tjæren indføres
Omkring århundredeskiftet begyndte man at hælde råtjære oven i makadammen (toplagsfyldning) for at dæmpe støvplagen.

Forbedret makadam – med store skærver i bunden – og tjære øverst

I trit med bilernes udvikling, især med hensyn til hastighed, fremkom ønsker om større kørselskomfort i form af mere jævne belægninger.

Svaret var asfalttæppebelægninger, som længe havde været under udvikling i Amerika, hvor antallet af biler i trediverne voksede enormt.
Da tæppebelægningerne kom til Danmark, blev de også hurtigt en succes her.

Kort fra 1953 – med den lige vej ned til Gl. Sole

Nye bærelag
Fra begyndelsen af 1960′ erne dukkede nye bærelagsmaterialer frem til afløsning af makadambelægningerne.
Det var hovedsagelig stabilt grus og asfaltbærelagsmaterialer, men også cementbundet grus.

Kort fra 2016 – Motorvejen ses på kortet

Krav til slidlagene
Ligesom opbygningen af vejenes bærelag har ændret sig i trit med trafikbelastningen og øvrige påvirkninger, er der også for slidlagenes vedkommende sket en udvikling i de seneste år.

Moderne opbygning af vej

Dette har ført til en stigende anvendelse af asfaltbetonbelægninger.
På veje med særlig tung trafik og veje med meget hurtig trafik anvendes ofte speciel asfaltbeton.

Udgivet i Øster Snede

Øster Snede Mølle / Gøge Mølle

Gruppe 3: Emil – Lukas R – Noah J – Victor, Øster Snede Skole

Øster Snede har en dam. Den hedder ikke mølledammen for ingenting.
Faktisk har der ikke kun været 1 mølle, men hele 3 møller i Øster Snede.

Den første mølle var en vandmølle. Den hed Gøge mølle. Det hed den fordi der var mange gøge. Den sad ved vandløbet. Møllen var en skvatmølle d.v.s. en mølle der består af et vandret hjul. Der var masser af vand, så det var intet problem at få den til at dreje. Den blev bygget i 1643. Den brændte i 1920. Man kan stadig finde noget af fundamentet af den.

Der kom tit nogle forbi fra tyskland med lerpotter og Gøge mølle var et godt sted til et stop.

På et tidspunkt kom der også en fin adel på besøg. Hun kom fra et gods i vestjylland. Godset så formentligt sådan her ud.

“Danmarkshistorien rundt om skolen”. 5. & 6. klasse, Øster Snede Skole

Udgivet i Øster Snede Etiket:

Gl. Sole Mølle

Gruppe 3: Emil – Lukas R – Noah J – Victor, Øster Snede Skole

I Gammel Sole var der også en mølle. Den blev grundlagt i 1850’erne. Den var grundlagt af Markus Christensen. Det var en vindmølle. Den så sådan her ud.

Den blev nedlagt i 1970’erne. Møllen lå på Toftegårdsvej 42.

Møllen fik også senere motor på. Det var oprindeligt meningen at der skulle ligge en vandmølle, men der blev bygget en dæmning, så det blev til en vindmølle. Møllen var først helt færdig i 1961.

Markus Christensen havde bare et problem: Han havde ikke forstand på mølleri så han fik hjælp af Stephan Jørgensen.

“Danmarkshistorien rundt om skolen”. 5. & 6. klasse, Øster Snede Skole

Udgivet i Øster Snede Etiket:

Uldum Mølle

Gruppe 3: Emil – Lukas R – Noah J – Victor, Øster Snede Mølle

Der findes også en mølle i Uldum. Det er en vindmølle som står der endnu.

Det er sjældent at selve møllen er i brug, men der er en motordrevet kværn
også.


Lige for tiden bruges Uldum mølle som et møllemuseum. Man kan også købe mel der, men ikke i store mængder.

Møllen var engang i brand, fordi dens stjernehjul blev så varmt, at der gik ild i det.

Mange mennesker forsamlede sig og hjalp hinanden med at bygge den op igen. Der kom en kran til sidst og hejste toppen op.

Udgivet i Uldum Etiket:

Øster Snede Kirke ude

Gruppe 9: Benjamin H (6. kl.) + Gerald, Øster Snede Skole

Udgivet i Øster Snede

Øster Snede Kirke inde

Gruppe 10: Amanda – Freja – Johanne (5. kl), Øster Snede Skole

Kirken er 830-850 år gammel.

Kirken blev bygget af stenhuggerlaug som huggede sten til kirken.
Kirken blev renoveret for 12 år siden, men meget tid før var der heller ikke kirketårn, det blev også bygget med tiden. I kirken blev der for 2-3 år siden sat skærme op.

Det arrangement der har været flest mennesker til i Øster Snede kirke var til
julegudstjenesten 2015 hvor de lavede kirken om til Arndal, der kom ca. 600 mennesker.

Til konfirmation og påskedag er der ca. 400 mennesker.

Her er et kendt kalkmaleri fra Øster Snede kirke som nationalmuseet har beskrevet:

“Krigeren, på korbuens sydvange, må have været vist stående men er kun bevaret fra hofterne. Han har en gevaldig hårpragt og er iklædt en stramtsiddende, tofarvet kofte med handsker og holder i sin venstre hånd et stort tohåndssværd. Højre hånd griber om eller hviler på antydningen at et hoved (en fjendes afhugne?).
Fotografier fra restaureringen (i NM) viser kun ret skadede dele af håret, kroppen, sværdet og hovedet; men ifølge konservatoren, Egmont Lind, kom det øvrige frem under fin afdækningen. Figuren er gerne opfattet som Samson på grund af det lange hår. Men tolkningen gør det svært at forstå hovedet forneden (hvis det da er et hoved), ligesom en fremstilling af Samson stående alene ville være ret enestående. Det er derfor også muligt, at figuren forestiller en anden af de ‘kæmper’, tiden dyrkede, såsom Holger Danske med trolden Burmans hoved.”

Udgivet i Øster Snede

Gl. Sole Mejeri

Gruppe 8: Simon – Benjamin H – Thea, Øster Snede Skole

Lige nu bor Christian Pedersen i mejeriet.

Der var fem forskellige landmænd, der blev valgt til bestyrelsen. Mejeri blev nedlagt 1980.

Andelsmejerierne i Øster Snede sogn

Den måske mest almindelige landindustri var andelsmejerierne, der for hovedpartens vedkommende blev anlagt ca. 1885 til 1920. Sammen med møllerne udgjorde mejerierne hjørnestenen i andelslandbrugets forarbejdningsvirksomheder. Mejerierne anlagdes også tæt på råstoffet; den let fordærvelige mælk tålte ikke lang transport uden afkøling. Omtrent hvert sogn havde et mejeri, ja nogle sogne endda to eller flere. I sogne hvor Indre Mission eller De stærke Jyder stod stærkt oprettede de egne, søndagshvilende mejerier. Her var arbejdet bandlyst om søndagen, der i stedet skulle bruges på andagt.

Udgivet i Øster Snede

Kragelund Mejeri

Gruppe 8: Simon – Benjamin H – Thea, Øster Snede Skole

Mejeriet er opført i 1908 og ombygget 1958 og i 1959. Mejeriet havde salg af mælk, smør og ost fra et udsalg og fra en vogn der kørte rundt.

Søren Ejnar Kristensen var ansat som bestyrer på mejeriet fra 1919 – 1959.

Sammen med sin kone Anna Dorthea Marie grundlagde de i Kragelund det som nogen siden hen har kaldt et mejeri dynasti. Ud af en børneflok på 13 var der 6, som valgte mejerifaget som deres livsopgave.

Kragelund Andelsmejeri vandt mange præmier for deres oste fordi de var så gode.

I 1980 vandt de den højeste anerkendelse for oste, da de fik en guldmedalje for ost af camembert-typen og to guldmedaljer og en ærespræmie for en hvidskimmelost.

Udgivet i Øster Snede

Byudvikling

Gruppe 2: Sofie – Cathrine – Louise – Karoline, Øster Snede Skole

Vi har interviewet Harry Christensen som der har boet i Øster Snede omegn næsten hele hans liv. Harry har tegnet et kort til os som viser lindvedvej med de ting (gårde og butikker)
der var der i hans ungdom.


Lavet af: Harry Christensen

Som i kan se på billedet over så har Harry skrevet hvilke butikker som der lå på Lindvedvej der lå f.eks en cykelsmed og en snedker.

I gamle dage var der rigtig mange købmænd de fleste steder sådan at når man manglede noget kunne man bare lige gå ned til købmanden og hente det. Nu handler man omkring en gang om ugen og man behøver ikke at handle hver dag så man har ikke brug for så mange butikker tæt på. Da man begyndte at handle en gang om ugen gik de fleste købmænd konkurs og det er derfor der ikke er så mange købmænd længere.

Dengang handlede man også på en anden måde. Dengang skulle man sige hvad man ville ha, veje det og på tilbage igen. Det tog vildt langt tid dengang. Nu går vi bare ind i et supermarked og handler ind.

Udgivet i Øster Snede

Kragelund mejeri

Udgivet i Ikke kategoriseret

Saddelmageren Gl. Sole

Gruppe 5: Maja – Kamille – Morten – Jonas, Øster Snede Skole

Interview
Vi har interviewet Inge som er Verner Christensens kone.
Det er dem som har arbejdet som sadelmageren.
Desværre er Verner død så derfor interviewede vi Inge, som bliver sat ind her:

Var du med til arbejdet?
– Ja

Var det kun dig og din mand eller var der flere til at hjælpe?
– Vi har været flere, førhen. Dengang der blev lavet sejl til mejetærskere. Der var 2 sejl, dem havde vi hjælp til at lave.

Hvad kostede tingene?
– Det var meget forskelligt. Mejetærsker sejl kunne koste flere 100 kr.

Solgte I, i store mængder eller en ad gangen.
– Vi solgte møbler en ad gangen, men tasker vi syede til brandvæsnet solgte vi jo flere ad gangen. Falck fik jo også en hel masse seler.

Hvornår stoppede branchen?
– Det gjorde den for 10 år siden da min mand døde

Hvad skete der efter din mands døde?
– Ja så stoppede det jo. Så skete der ikke mere

Så du har ikke solgt noget værktøj ?
– nej ikke endnu det står deroppe det hele

Lavede I binde sejl eller reparerede i dem?
– Vi lavede dem fra ny og så gik de i stykker og vi reparerede vi dem

Hvor tit solgte i ting?
– Sejlet det er jo sæsonpræget i høsttiden, men møbler var året rundt og syninger af tasker det var også året rundt.

Var det et godt marked?
– Ja vi lagde jo også gulvtæpper engang men så blev trægulv moderne.
– Verner fik også en stilling heroppe på skolen som pedel. Så jeg har også været op og gøre rent

Hvad lavede/syede I?
– Der har været mange sjove ting, udover alt det normale. Men det har været interessant det med møblerne.

Hvad har været det mest interessante I har fået ind?
– Det har været når der kom gamle møbler. Vi lavede jo også selv, men det bedste var at reparerer dem, og se dem blive til et møbel det var jo noget af et arbejde. Men at se det færdige resultat det er dejligt.

Hvad er en møbelpolstring?
– Det er jo når der kommer en gammel møbel ind og vi skulle pille det gamle stof af, skummet inde i, fjeder og det. Så skulle der nye fjeder i og så kom de forskellige lag på . Til sidst kom stoffet på og det var spændende. Mit job var at sy stoffet på og når vi kommer op kan i da lige se nålen.

De fleste møbler her har i lavet dem?
– ja alle møblerne har vi lavet udover en sofa derover.

Møbelpolstring
Engang polstrede de møbler.

De gøres sådan at de tog først stoffet af, derefter tog de fyldet og fjedrene ud.
De satte nye fjeder og fyld i efterfølgende og syede det nye stof på til sidst.
Det fungerede sådan at nogle kom med deres gamle møbler og de hjalp dem med at lave en møbelpolstring med dem.
Det var noget af det som Inge syntes var det mest spændende.

Ting de lavede:
● Bindesejl
● Seletøj til heste
● Møbler
● Kirke sæder
● Bælter
● Seler
● Tasker

Værktøjer og materialer de brugte:
● Læder
● Fjeder
● Stof
● Fyld
● Symaskiner
● Klemen
● Krumnåle
● Tråd

Udgivet i Øster Snede

Kragelund Skole

Gruppe 7: Viki + Rasmus R + Lærke, Øster Snede Skole

Udgivet i Øster Snede Etiket:

Gl. Sole Skole

Gruppe 7: Viki + Rasmus R + Lærke, Øster Snede Skole

Udgivet i Øster Snede Etiket:

Gamle gårde

Søndergård – Højmarksvej 35

Gården før/nu

Dyr på gården
Der var ca. 50 grise i den her udlægning. Og ca. 20 køer i denne her udlænge – og ca. 10.000 i denne her udlænge.

Brand
Mine oldeforældre hed Kathrine og Johan Jensen. De boede på gården i 1971 da de 3 udlænger brændte. Branden startede om formiddagen og sluttede om aftenen.

Maija fortalte, at hun blev ringet op af hendes far om at hun skulle skynde sig hjem fra arbejde, fordi det brændte. Maija boede ved siden af gården i et hus. Branden startede ved at kyllingehuset begyndte og brænde, fordi der blev for varmt. Da Maija kom hjem fra arbejde holdt der biler helt nede fra Vestermarksvej og Højmarksvej, fordi folk var så nysgerrige.

Der var halv brændte grise som Daka måtte hente.Vi havde også køer men de var ude og græsse, så de brændte ikke (heldigvis). Men vi havde jo også de 10.000 kyllinger de brændte også. Da det var ved at blive aften blev brandmændene nødt til at hente mere vand i Vejle og Hedensted.

Det her er min farmors hus (det ligger lige ved siden af gården) hvor alle vinduerne sprang.

Det her er så min farmor (Maija ).

Terrasser

Der var engang en terrasse ud mod vejen men den er blevet fjernet da der var for meget larm ud mod vejen og så har vi bygget en ny terrasse.

Hvilket god hørte gården under?

Agersbøl gods

Solballegaard – Kærvej 10

Køkken
I køkkenet var der engang en slagter, hvor man slagtede grise og hvis man piller brædderne ned fra loftet kan man stadig se krogen.

De første på gården
Historien fortæller at Peder Lauritsen har været i 1660 og Aksel Hansen i 1688. I 1745 blev Christen Pedersen gift med Karen Tomasdatter og de flyttede ind på gården.

Gården må på et tidspunkt være gået ud af slægten. Inden Mads Andersen køber den i 1831.

Gården har skiftet ejer inden for slægten – og sådan har det været i ca 200 år.

Det blev sønnerne, Therkel og Ole der førte gården videre.

I 1980 døde Therkel Jensen. Det blev hans søn, Johannes, som er min morfar, som skulle havde halvpart med Ole.

Ole døde den 19 december 1999. Nu skulle min morfar og min mormor have gården. De fik to børn Lisbeth og Mette.

Det blev min mor Lisbeth der skulle overtage gården, nu har min mor og min far gården.

Maskinrummet

Min morfar har fortalt, at i maskine rummet var der en bjælke, hvor de ridsede deres navne i hvis de havde arbejdet der. fx min oldefars navn står der og min morfars navn står der.

Der er står stadig gamle maskiner i rummet

Dalsgård – Båstrupvej 57

Gården nu
Sådan ser min gård ud nu.

Gårdens stuehus har skiftet udseende.

Udlængerne har ikke skiftet så meget udseende.

Og porten er der stadig den dag i dag.

Stjerneudstykning

Sådan ser stjerneudstykning ud.

Som man kan se på billedet går det længere ind på midten og gårdene ligger tæt op af hinanden, men de har lagt tættere end de gør nu.

Grunden til at de ligger så tæt op af hinanden var fordi, hvis der kom røvere var det nemmere for gårdene at holde sammen mod dem.

Dyr på gården

Der var mange forskellige dyr på gårdene, fordi hvis det gik dårligt med grisene så havde man kørerne, og omvendt.

Det samme hvis det gik dårligt med hønsene så havde man de andre dyr.

Det var derfor der var mange forskellige dyr.

Ild på gårdene

Hvis stuepigen blev sure på landmanden kunne de godt finde på at sætte ild på gårdene, også spredte ilden sig hurtigt ,og kunne også sprede sig til nogen andre gårde.

Hvilket gods/gård hørte gården til?

Dalsgård hørte til Agersbøl gods.

Udgivet i Øster Snede

Andelsmejeriet Kirkedal i Rårup

Kirkedal i 1950’erne

Mejeriet blev bygget i 1887 og virkede til 1974. Fra starten blev der satset på produktion af førsteklasses smør og i 1898 begyndte man også at fremstille ost.
Efter en større ombygning og udvidelse i 1912 blev produktionen af ost forøget betydeligt.
I slutningen af 1960’erne faldt den tilførte mælkemængde og sammen med andre mejerier dannede man Bjerre Herreds Mejeriselskab. Kirkedal blev nedlagt i 1974.

I januar 1887 havde landmænd i Rårup inviteret forstander Niels Pedersen, Ladelund, til at komme og fortælle om fordelene ved at drive mejerier på andelsbasis. Allerede samme aften blev det besluttet at danne et andelsselskab og bygge et nyt mejeri.

Umiddelbart ville bankerne ikke udlåne penge til projektet, så to gårdmænd måtte låne hovedparten af pengene med pant i deres egne gårde.

Man gik straks i gang og allerede i juli måned samme år modtog ”Andelsmejeriet Kirkedal” den første mælk i de nyopførte bygninger.

Det første nybyggede mejeri i Bjerre Herred

Mejeriet lå højt i landskabet og det betød bl.a., at man kunne anvende spildevandet til overrisling af de nærliggende engarealer.

Mejeribestyrer J.F. Mortensen
Som bestyrer ansatte man Jørgen Frederik Mortensen. Han var bestyrer af Nøttrupgård Mejeri, der var startet som privatmejeri i 1883, men stoppede, da der nu kom andelsmejeri i Rårup.

I 1898 blev der bygget særskilt bolig og den tidligere beboelse blev osteri

Mælk
Det første år modtog mejeriet godt 1,5 mio. kg mælk.

Hvor meget landmændene skulle have betalt for mælken var naturligvis et vigtigt spørgsmål, der var udsat for forskellige mere eller mindre svært forståelige beregningsmetoder. Først var det efter flødeprocent, så ”flødeenheder” og siden efter sødmælkens fedtprocent.

Kvaliteten blev bl.a. bedømt ud fra syn, lugt og smag og fra 1906 blev mejeriet medlem af en mælkebedømmelsesforening. De bedste resultater blev præmierede.
Landmændene opfordres til at anskaffe et kølebassin, hvor transportspandene med mælk kan opbevares til afhentningen og det bliver obligatorisk fra 1912.

Laboratoriet 1920

I 1928 indførtes betaling efter kvalitet ifølge reduktaseprøven, der på en enkel måde giver et billede af mængden af bakterier i mælken.

Smør
Der gik ca. 24 kg sødmælk til 1 kg smør.
J. Fr. Mortensen var en dygtig bestyrer, og mejeriet producerede smør af bedste kvalitet. Det blev afsat til grossister og fra 1907 gennem Midtjysk Smøreksportforening.
Som det ene af de to første mejerier i Danmark, opnåede Kirkedal i 1919 Forsøgslaboratoriets Guldmedalje for Smør.

De dygtige mejerister på Kirkedal

Ost
I 1898 begyndte man at producere ost. Der blev bygget en ny bestyrerbolig og den gamle blev lavet om til osteri.
J. Fr. Mortensen tog på studierejser i Danmark, Tyskland og Holland og studerede osteproduktion. Han faldt især for Gouda og Edammer.

Mejeriets opland var udvidet med nye leverandører fra Nøttrup og Klejs i 1897 og i mange år lå antallet af andelshavere på ca. 285.
De større mælkemængder muliggjorde en større produktion og ved en ombygning og udvidelse i 1912 kunne man nu producere 1000 pund ost om dagen.

Kirkedal 1912 – Murermester Bøttcher, Hornsyld, stod for ombygningen

Maskinerne
Mejeriets maskiner blev i lang tid drevet ved dampkraft. Årsopgørelsen 1920 viser en brændselsbeholdning på 110 tons tørv og 15 tons brunkul.
Nye kedler og dampmaskiner kom til efterhånden som de gamle blev slidt eller umoderne.

Køl og centrifuger i 1930’erne

Også centrifugerne, der skummede fløden, måtte skiftes efterhånden, som der kom ny og mere effektive til.
De dårligt lugtende petroleumslamper blev i 1901 erstattet af acetylengas-lys, for så endelig at blive afløst af elektrisk lys i 1906.

I 1961 leverede de 215 andelshavere 5.918.432 kg mælk.
Der var et ostekar og 11 ostepressere. Et gæringslaget med 772 meter hylder og et modningslager med 1166 m hylder.
Stadig ingen spildevandsrensning.
Personalet bestod af bestyreren, 4 mejerister og 2 mandlige, ufaglærte medhjælpere.

Da mejeriet Hamlet i Skjold stoppede produktionen i 1962 kom ca. halvdelen af leverandørerne herfra til Kirkedal. Ostelageret blev moderniseret og igen senere i 1960’erne blev produktionen forøget og ostelageret udvidet.

Bjerre Herreds Mejeriselskab
Hen mod 1970 begyndte mælkemængden at falde og man talte nu om et samarbejde mellem de resterende 6 mejerier i Bjerre Herred. Det førte til dannelsen af Bjerre Herreds Mejeriselskab den 1. april 1971.

Bestyrere gennem tiden:
1887 J. Fr. Mortensen (fra 1885 betyrer af Nøttrupgaard Mejeri)
1928 Knud Munkøe (d.1956)
1956 Poul Nielsen
1960 – 1974 Jørgen Lauritzen

Udgivet i Rårup, Rårup Etiket:

Jernbanegade 9 – Solvang

Juelsmindes første posthus – ejeren Sofie Olsen kaldte huset for Solvang

Sofie Olesen, enke efter stationsforstander Marius Olsen, byggede huset.

Hun blev en af Juelsmindes første beboere, da hun i 1884 flyttede ind i Juelsmindebanens nyopførte funktionærbolig. Det var byens første hus – ligger på Rousthøjs Allé 10.

Samme år som havnen blev anlagt – i 1896 – døde hendes mand og hun stod nu alene med 4 børn.

Hun måtte flytte og byggede et stort hus med lejligheder til sig selv og til udlejning.
Prins Schönaich-Carolath, ejeren af Palsgaard, forærede hende grunden.

Det blev byen første posthus, da Sofie Olsen blev “Bestyrer af postsamlingsstedet”.

Ved folketællingen 1901 boede hun i huset med sønnerne, samt tjenestepigen Amanda Jensen fra As.

Sofie Olsen med Oluf, Hjalmar, Kaj og Karl. Funktionærboligen til højre. Brevsamlingsstedet bag vinduet.

I lejlighederne boede en teglværksbestyrer og en sygeplesjerske.

Udgivet i Juelsminde, Juelsminde