Uge 12 – Skålsten Øster Snede Kirke

Skålstenen ved indgangen til Øster Snede kirkegård er fundet ved kirken for nogle år siden.

Formålet med skålstenene er ikke sikkert.

De er fremstillet af oldtidens mennesker og de små fordybninger kan være tegn eller måske skåle til ofring af urter eller andet

Udgivet i Øster Snede, Se ugens baggrundsbillede Etiket:

Uge 11 – Alsted Fredskov

Den 16. juli 1812 stiftedes landets første andelsselskab – Alsted Fredskov.

De 25 andelshavere havde købt skoven for 25.000 rigsdaler af godsejeren på Stougård, Jacob Berg Secher.

Skoven blev drevet efter fælles vedtægter, der indeholdt bestemmelser om plantning, indsamling af olden, veje, skovtyve mv.

I mange år fejrede man Grundlovsdag, den 5. juni, og Valdemarsdag, den 15. juni, med kendte talere på festpladsen i skoven. Festpladsen eksisterer ikke mere.

Alsted Skovvej
Tidligere var vejen gennem skoven lukket med aflåste bomme. Først i 1924 – efter mange års forhandlinger – blev vejen en offentlig vej.

Udgivet i Se ugens baggrundsbillede, Tørring Etiket:

Uge 10 – Tørring Kirke

Kirken er opført i den sydlige del af landsbyen engang omkring år 1200. Senere er der kommet mange ændringer, udvidelser og ombygninger til.

Tårnet bærer en ottesidig kuppel, en ottekantet lanterne med en lille kuppel, et spir og en vindfløj, hvor der står IS AMH A 1752. Initialerne står for ejeren Anne Margrethe Helms og hendes afdøde mand Jacob Schmidt.

Udgivet i Se ugens baggrundsbillede, Tørring Etiket:

Uge 09 – Barrit Tykke

Der er mange muligheder for en god gåtur i en af de dejlige skove ved kysten.

Ved Barritskov og firmaet “Aarstiderne” er der en p-plads og herfra kan man starte ud på en tur rundt i skoven Barrit Tykke og ned til de lerede skrænter ved vandet.

God tur!

Udgivet i Barrit, Se ugens baggrundsbillede

Uge 08 – Hostenski Kro

Der er frit udsyn på stedet her ved Kokborvej over til Klakring Kirke ved landevejen.

Engang gik der også en vej mellem de to steder og lidt inde ad vejen lå “Hostenski Kro” – en lille høkerhandel ejet af Jens Jensen og Ansine Jespersdatter.

Læs mere: Æ Ravnsborgsme’

Udgivet i Klakring, Se ugens baggrundsbillede

Uge 07 – Tammes sten

I vinteren 1949 besluttede beboerne på Hjarnø, at de ville rejse en mindesten for 100-året for Danmarks Riges Grundlov.

Den største og flotteste sten de kunne finde viste sig at være for stor – selv for Falck.

I stedet udså de sig en mindre, der lå ved øens sydside. Tammes sten hedder den – ingen ved hvorfor.

80 mennesker mødte op og med lethed trak de stenen på en slæde op til forsamlingshuset. Den så imidlertid ikke ud af så meget og da det hele var gået så let, besluttede man at gøre et forsøg med den meget større sten, der lå ved øens nordside.

På en stærk slæde, lavet at telefonpæle fik man under stor munterhed den store sten slæbt op og indtog pladsen ved forsamlingshuset, hvor den stadig står med årstal og digt.

Men hvad med Tammes sten?

Ja – den måtte tilbage på sin gamle plads ved stranden. Ældre folk mente, at man ikke sådan uden grund kunne flytte en sten med navn og tradition. Selv uden indskrift taler den til slægten. Minder bør ikke fjernes!

Tammes sten finder man tæt ved stranden 300 meter øst for Hjarnø Kirke.

Udgivet i Hjarnø, Se ugens baggrundsbillede Etiket:

Ta’ med på tur – Program 2018

Der er planlagt flg. ture:

HJARNØ & GLUD MUSEUM
En oplevelsesdag for store og små i efterårsferien
Tirsdag den 16. oktober, afgang fra Snaptun Havn kl. 10.10

Vi skal sejle med færge, cykle rundt på Hjarnø og besøge de gamle vikingegrave.
Lær at slå torskesmut og find flotte sten på stranden.
I Snaptun bestiger vi det nye, mægtige udsigtstårn.
Vi cykler til Glud og kommer gratis ind på Glud Museum, hvor vi kan male de hjembragte sten og deltage i andre sjove aktiviteter.
Jens Kjær, Glud Museum, cykler med og fortæller undervejs.

Tid: Tirsdag den 16. oktober, afgang fra Snaptun Havn kl. 10.10.
Vi er sikkert på Glud Museum ved 13.30-tiden.
Tag madpakke og drikkelse med.

Rute: Snaptun-Hjarnø-Snaptun-Glud-Snaptun, i alt ca. 17 km.

Pris: Færgetur m/cykel: Børn (4-12 år): 20 kr. Voksne: 40 kr.

Ingen tilmelding, bare mød op og kør med!

Udgivet i Ta' med på tur

Uge 06 – Mindestenen Bøgballe

Under en stor overflyvning af Danmark natten til den 21. april 1943, hvor bombemålene var Stettin og Rostock, styrtede mindst 17 fly ned på dansk område.
Fra 8 af disse fly blev i alt 40 dræbte flyvere begravet i Esbjerg.
De 37 begravedes om formiddagen den 30. april 1943 ved den største jordfæstelse af allierede flyvere under besættelsen.

Det var bombeflyet Stirling III BF506, der styrtede ned her på marken ved Fælledvej, hvor mindestenen står. Alle besætningsmedlemmer døde.

Mads Nielsen, Bøgballe, der var snedker og senere købmand og bedemand var tæt på de døde flyvere og det glemte han aldrig. På sin 85 års fødselsdag, den 2. april 1971, afslørede han mindestenen, som han selv havde bekostet.

På den lille plade til højre for stenen står navnene på besætningen:

75 SQUADRON
NEW ZEALAND

P/O A.G.TOLLEY RNZAF
SGT. G.A.R.TOWN RAF
F/S W.H.ELLIS RAF
F/S F.W.UPTON RNZAF
F/S C.T.COBB RNZAF
SGT. F.J.EARLE RAF
F/S I.C.SALT RNZAF

Evig og altid vær stærk
Gravsat 30/4-1943
Fourfeld Esbjerg

Kilde, hvor der er flere oplysninger: airmen.dk

Udgivet i Øster Snede, Se ugens baggrundsbillede Etiket: ,

Uge 05 – Uldum Mølle

Den flotte Uldum Mølle er ikke til at stå for, når man kommer forbi sådan en frostklar vinteraften.

Læs mere om Uldum Mølle.

Udgivet i Se ugens baggrundsbillede, Uldum

Uge 04 – Lilleå og jernbanen

Jernbanen fra Horsens til Tørring – Horsens Vestbaner – passerede Lilleå på sin vej fra Rask Mølle til Uldum.

Her ved åens østside opstod Dortheasminde med mejeri, tagpapfabrik og station. En udvikling, der skete fordi jernbanen kom forbi.

I 1962 lukkede og slukkede Horsens Vestbaner, der ikke kunne klare sig i konkurrencen fra bilerne.

Jernbanebroen er væk og erstattet af en træbro, så man kan gå over broen – lige hvor toget i sin tid kørte over.

Udgivet i Se ugens baggrundsbillede, Uldum

Uge 03 – Urørt skov

Omkring 13.300 hektar fordelt på 45 skove i Danmark bliver forvandlet til urørt skov eller anden diversitetsskov.

I den urørte skov kommer der en variation, der skaber livsbetingelser for dyr og planter ud over de sædvanlige.

I Hedensted Kommune er Staksrode Skov udpeget til urørt skov.

Rundt omkring i skovene kan man være heldig at finde hjørner, der får lov at passe sig selv, f.eks. fordi området er meget fugtigt. Billedet her er fra Rask Skov.

Udgivet i Rask Mølle, Se ugens baggrundsbillede

Uge 02 – Trigonometrisk station Over Vrønding

Lidt vest for Tamdrup Kirke på den 101 meter høje Bavnehøj er der en fantastisk udsigt over landskabet – hele vejen rundt.

Og så står her en af Danmarks 331 trigonometriske stationer. Det er en granitstolpe (et postament), der er et fast punkt i et net af trekanter, som benyttes til opmåling af landet. Man kender den nøjagtige højde og position af måleinstrumentet, når det placeres på toppen af stolpen.

Udgivet i Se ugens baggrundsbillede

Boring Kirkebakke – sagn

På kirkebakken ved Boring har stået en kirke, endnu nævnt i 1524. I 1528 omtales den som “den øde kirke” ved Navlhale (Rask Mølle).

Den skal være nedbrugt af Claus Glambæk, Rask, der i 1589 benyttede murstenene til hvælvinger i Hvirring Kirke.

Sagnet fortæller, at stenene ved Boring kirke aldrig måtte flyttes. Den der flyttede den første sten kunne ikke undgå en ulykke.

Claus Glambæks folk troede på det gamle sagn, og da han ikke kunne få nogen til at tage den første sten, gjorde han det selv i nattens mulm og mørke. Han tog en sten under sin venstre arm og red med den til Hvirring, og der hvor han lagde stenen står Hvirring Kirke i dag.

Men ulykken ramte ham. Hans venstre arm visnede, og han må stadigvæk ride hver nat ved midnatstide ad vejen fra Boring til Hvirring.

Det skulle ikke være heldigt, hvis man møder ham på hans ridt!

Udgivet i Rask Mølle Etiket:

Aale Andelsmejeri

Privat mejeri startede på Bjerregaard omkring 1880.

Malkeholdet på Bjerregaard ca. 1890

1889
Maskiner og mejersker fra Bjerregaard flyttede med til det nye andelsmejeri i Aale 1889.
Der var dengang i alt 722 køer i mejerikredsen fordelt på 108 leverandører.
Den samlede årlige mælkeleverance var 2.180.233 pund.

Aale Andelsmejeri 1889

Ko fra Kresten Pedersen, Pedersdal ca. 1900. Skulle være en af Jyllands højestydende.

1916
Telefon: Aale 2 – Mejerikreds: Midtjysk

Mejeriet efter ombygning

Mejeriet var blevet ombygget i 1905 og 1915. Der var beboelse med 10 værelser, hvor de 3 var til personalet.

De 4 medarbejdere (mejersker) fik 1900 kr. i løn.

Mejeriet var medlem af Smøreksportforening.

Formand: Thule Thulesen, Lillebjerg, Aale.
Tidligere formænd: Kr. Jensen, Bjerregaard og gårdbestyrer Ole Troelsen, Lykkebjerg (1890-1916)

Mejeribestyrer: Joh. Nielsen

2 Alfa Laval centrifuger, Kærneælter “Hamlet”, Kedel, maskine og kulsyrekølemaskine fra Th.Th. Sabroe, flødebassin, elektricitet. Ostelagret afkøles fra kølemaskinen. Firkantet 15 m høj skorsten.

50 års jubilæum i 1939

1960
104 leverandører leverer 3.418.679 kg mælk.

Detailsalg af mælk og ost fra 1 vogn.
Smør til Midtjysk Smøreksport-Forening, Horsens. Ost sælges til grossist.

Personale: Leder, 2 mejerister og 1 mandlig ufaglært medhjælper.

Mejeribestyrer: Jens Sigvald Nielsen, f. Aale – siden 1/11-1946

Formand: Anders Brun, proprietær, næstfmd. Horsens Andelsslagteri.

Ostepressere. Ostelager: 10 tons gæringslager + 8 tons modningslager
Kommunal spildevandsrensning.

Udgivet i Aale Etiket:

Skovby husmandskoloni

Den fattige husmand
De tidlige husmandssteder i Danmark var små, fattige boliger, måske med en lille klat jord til, hvor man kunne dyrke lidt grønsager og holde et får. Det var passende, mente godsejerne og de større gårdmænd, der betragtede husmændene som deres nødvendige arbejdskraft.

For mange husmænd var der imidlertid en drøm om at få mere jord. Denne drøm voksede sig stor i slutningen af 1800-tallet og godsejerne blev mere medgørlige, da de så, at arbejdskraften forsvandt med udvandringen og i nogle lande bredte socialismen sig med oprør og revolution.

Statshusmænd
I 1899 kom den første statshusmandslov, Loven om jordlodder til landarbejdere, hvor man kunne få et statslån til at erhverve 3½-5 tdr. land.
Gennem et stigende politisk pres blev loven revideret, så brugene kunne blive større og med dannelsen af udstykningsforeninger begyndte der for alvor at komme gang i oprettelsen af nye statshusmandsbrug.

Mads Jensen-Aale
Her på egnen blev det især Mads Jensen-Aale, der kom til at præge husmandssagen. Han drev med sej udholdenhed sit husmandssted i Aale Vestermark og fik tildelt landboforeningens medalje for flid og dygtighed. Han blev tidligt engageret i husmandsbevægelsen og formand for Aale Husmandsforening. I 1908 blev han formand for Udstykningsforeningen for Skanderborg Amt og den nordlige del af Vejle Amt, og som sådan stod han i 1921 for den store udstykning af Rask Hovedgård.
Han var socialdemokrat og blev medlem af landstinget med en fremtrædende rolle i den socialdemokratiske gruppe.

Skovby husmandskoloni
Udstykningsforeningen købte Rask Hovedgård for 385.000 kr. og udstykkede 38 statshusmandsbrug.
For at optage lån skulle man være gift eller på vej til at stifte familie, og man kunne låne 9/10 af udgifterne til jord og bygninger. De nye familier gik hurtig i gang med at bygge og på et tidspunkt boede 14 familier i hovedgårdens bygninger, mens de arbejdede på deres nye hjem.

Primitive forhold
For de fleste betød den nye start hårdt arbejde under primitive forhold. Først med tiden kom der hjælp i form af heste og maskiner, der kunne overtage noget af det fysiske slid. Som regel måtte manden fortsætte med at hente løn udefra og det blev f.eks. som mælkekusk, daglejer på de større gårde eller udkørsel med brød fra bageren.

Rask Hovedgård
Hovedgården består af midterfløj med kvist og to sidefløje. Efter frasalget af jorden blev hovedbygningen i 1922 indrettet til rekonvalescenthjem, hvilket eksisterede til 1990. Nu er gården overgået til privateje. Sidefløjen mod vest har en overgang rummet en privatskole, oprettet 1924, og fungeret som forsamlingslokale.

Udgivet i Rask Mølle Etiket:

Uge 01 – Lindetræet

Udgivet i Se ugens baggrundsbillede

Uge 52 – Kjællingbro

Udgivet i Glud, Se ugens baggrundsbillede

Uge 51 – Syld

Udgivet i Se ugens baggrundsbillede

Uge 50 – Lystrup Trelde

I Lystrup Trælleskov ved Stenderup holdt røvere og ugerningsmænd til omkring år 1800 og voldte beboerne megen ulempe.

På dette sted gik der en vej fra Lystrup til Boller ind over markerne, og her lå røverne – ifølge hvad der fortælles – på lur efter de vejfarende.

Udgivet i Se ugens baggrundsbillede, Stenderup

Uge 49 – Jørgen Jensen-Klejs

I Bjerre Herredsbogen fra 1963 står der om Jørgen Jensen-Klejs “Han fortjente en bautasten på Klejs bakker. Hvorfor har han aldrig fået den?”

Det har han så – og den står her.

Jørgen Jensen-Klejs blev født i Nebsagerskov i 1863, gik på landbrugsskole og blev gårdejer i Klejs.

37 år gammel blev han valgt til Rårup Sogneråd, hvor han blev formand. I årene efter blev han valgt til en lang række bestyrelser, bla. i Bjerre og Hatting Herreders Spare- og Lånekasse, Horsens Landbrugsforening og Horsens-Juelsmindebanen.

Han sad i Vejle Amtsråd 1902-10.

I 1906 blev Jensen-Klejs valgt til folketinget, hvor han fik en lang række betydningsfulde udvalgsposter gennem årene – bla. Bank- og Sparekassekommisionen, Valglovskommissionen af 1921, Prisreguleringskommissionen, Valuta-Fællesrådet, Folketingets Finansudvalg og næstformand i Rigsretten.

Han opnåede begge Rigsdagens topstillinger, som Folketingets formand i 1922-24 og formand for Landstinget fra 1928 til sin udtræden i 1936.

“…kun få gårdmandsrepræsentanter har været længere fremme i det offentlige liv end han”.

Jørgen Jensen-Klejs døde i 1947.

Kilde: Bjerre Herredsbogen

Udgivet i Klejs, Se ugens baggrundsbillede Etiket: ,