8. maj – Hornborg Kirke fortæller landsbyhistorie

Byens ældste hus – kirken – er tæt vævet sammen med landsbyens historie. Vi skal rundt på kirkegården og ind i kirken og høre om kirken og om nogle af de mennesker, der har levet her i Hornborg og omegn.

Hornborg lokalhistoriske forening står bag, så vi kan forvente en rigtig fortælleaften med gode historier og indsigt i byens udvikling. Menighedsrådet byder på kaffe, når vi kommer inden døre.

Alle er velkomne.

Tid: Onsdag den 8. maj kl. 19 til ca. 21
Mødested: Hornborg Kirke