Tørringbanen – 4. etape – Rask Mølle og Flemming stationer
Ruten kan ses på hedensted.dk/ture, hvor man evt. kan følge sin placering via GPS.
En folder med oversigt over de 9 etaper langs Tørringbanen kan hentes her: Tørringbanen PDF
Rutebeskrivelsen med kort kan hentes som print her: 4.etape PDF
4.etape: Flemming-Rask Ml. ca. 10 km
Parkering – Stationspladsen i Rask Mølle
Rask Mølle Station – 16,8 km
Mølleejer Jens Andersen, Rask Mølle, fik i 1881 idéen til en bane fra Horsens til Tørring. Han gik til gårdejer Anders Therkelsen, Hvirring og mejeriejer N.H. Sørensen, Dortheasminde.
Med sidstnævnte som ordfører opsøgte de tre mænd Uldum Højskole, hvor N.P. Stensballe var forstander.
Så gik arbejdet i gang, men der skulle gå næsten 10 år inden det første tog – den 1. dec. 1891 – var klar til afgang.
Byen kom med banen
Før var der en vandmølle og ingen by, men nu kom der forretninger, bank, kro, håndværkere og elværk.
Det gamle mejeri fra 1901 og den tidligere foderstofforretning ligger stadig overfor stationen.
Når toget holdt ved stationen gik bommene ned over Hovedgaden.
Ikke alle var tilfredse – specielt mejeribestyreren, når mælkekuskene holdt i en lang kø, fanget på den forkerte side af banen.
Rask Mølle blev et knudepunkt i 1929, da jernbanen mod Ejstrupholm kom til.
På en tur op af Hovedgaden kan man se stationsbyens typiske huse.
I 1930 havde byen 273 indbyggere og i 1960 var der også skoler, bibliotek, biograf og kommunekontor for Hvirring Kommune.
Vest for Stationspladsen delte sporene sig mod hhv. Uldum og Aale.
Turen går nu til Flemming Station, men ikke langs banen.
Kør til højre ad Hovedgaden og igen til højre ad Honumvej.
Vindmøllen
Der har været 4 møller i Rask Mølle. Fra 1880 til 1900 lå der en vindmølle her ved Møllesvinget/Honumvej.
Honum
Fra 1920’erne gav rutebilerne banen stigende konkurrence og blev derfor pålagt begrænsninger.
Th. Langes rutebil fra Rask Mølle til Horsens måtte nu først medtage passagerer fra Honum. Folk fra Rask Mølle skulle tage toget, men i stedet gemte de sig på gulvet, indtil de var nået forbi stationen og ud af byen.
Så går det nedad!
Nyd udsigten på vej ned ad Lindbækvej og drej til højre ned ad Skovhusvej.
Inde på marken mod øst ligger den store flotte bakke – Øksenbjerg.
Honum Skov Stoppested – 14,7 km
Banen gik nord om gården inde til højre og drejede nordpå op over markerne mod Rask Skov.
I retning mod Flemming krydsede den vejen henne ved skoven mod øst.
Møllebæk
Bækken kommer fra Boring Sø og løber gennem Rask Mølle, hvor den i sin tid drev vandmøllen. Den danner skel mellem Hvirring og Hornborg sogne og løber videre til Klaks Mølle, hvor den sammen med Gesager Å bliver til Bygholm Å.
Skyggerslund
Udpeget som kulturmiljø. Oprindelig bygget som bolig for Rask Hovedgårds skovfoged. Her voksede et mægtigt bøgetræ, som da det blev fældet i 1935 gav 23 rummeter træ.
Hornborg
Lige før kirken drejes til højre ad Vesterenden. Her ligger først forskolen på venstre side, derefter hovedskolen og en håndværkere, vognmænd, købmænd, bager.
Kør ad Hornborgvej ned over Præstebro og Lillebæk til Flemming.
Inde i Flemming krydsede banen Hornborgvej lige efter mejeriet.
Flemming Station – 13,6 km
Flemmingvej 31
Jernbanen satte gang i udviklingen og der kom købmand, skole og et stort andelsmejeri. Skolen blev til efterskole, som stadig præger byen. I 1970 kom korn- og foderstof med den store silo.
Mikkel Olesen fra Honum Fattiggård
Fattiggårdsbestyrer Mikkel Olesen blev stationsforvalter i Flemming.
Præstesønnen fra Hvirring, Otto Glud Konradsen, fortæller om ventetiden i den kolde ventesal:
”I vindueskarmen stod nogle vinterhvilende planter. Som tidsfordriv undersøgte vi disse: ”I må æ pil’ ve’ æ blomste’”, sagde den morgengnavne stationsforvalter Mikkel Olesen inde fra kontoret, hvortil døren stod åben; han var ved at tænde sin signallygte. Efter lidt venten råbte han ind til sin kone i stuen bagved: ”Ta’ mæ mi lue, Gine, nå komme’ toget” – hun kom så med tjenestekasketten med de bevingede hjul i kokarden.”
Kør vestpå ad Flemmingvej og drej til venstre mod Rask Mølle ad Honum Skovvej.
Banen krydsede vejen ved skoven på højre hånd og løb i en stor bue mod nordvest op i skoven før Rask Mølle.
Vandmøllen, Hovedgaden
Møllen, som byen har fået sit navn fra, lå her syd for vejen. Vandet kom fra Boring Sø og vejen går over resterne af dæmningen, der stemmede vandet op i møllesøen, så kraften kunne udnyttes af vandmøllen.
I 1448 omtales Naulhale Mølle, der ca. 1800 kom til at hedde Rask Mølle.
Vandmøllen lå ved Hovedgaden 42 og Møllegården på Hovedgaden 23
Møllesøen blev tømt i 1904 og vandmøllen brændte 3 år senere.