Juelsminde Kysthospital

Idéen til et sanatorium kom fra prins Schoenaich-Carolath, Palsgaard, der mente, at Juelsminde havde ideelle forhold til helbredelse af brystsyge (lungeturberkulose) – et åbent land med masser af frisk luft og en dejlig badestrand.

Efter nogle års arbejde lykkedes det i 1898 at samle tilstrækkelige midler til at sanatoriet kunne blive en realitet. Pengene kom fra private, legater, kommunale institutioner, banker og staten.

Byggearbejdet kunne begynde og i 1902 stod sanatoriet færdigt med plads til 52 børn.

Allerede i 1907 blev det udvidet med yderligere 48 pladser.

I de første år var der kun petroleumsbelysning, men i 1907 anlægges et elektricitetsværk og i 1915 ombyttes tørklosetsystemet med vandklosetter. Året forinden havde man bl.a. fået et røntgenapparat og kvartslampe til belysning af de syge børn.

Kysthospitalet købte ”Gammel Grethes”, Grethe Frederiksens, hus med 5 tdr. land og ”Nationalforeningen til Tuberkulosens bekæmpelse” opførte en afdeling til voksne patienter med kirurgisk tuberkulose, afd. 2, der blev indviet i 1932.

I 1942 overtog nationalforeningen hele Kysthospitalet og byggede en ny funktionærbolig i 1944.

Fra 1945 var tuberkulosen dalende og hospitalet fik nu patienter fra Grønland.

Sidst i 1960’erne blev hospitalet nedlagt og Københavns Kommune overtog det som plejehjem. I 1977 blev det solgt til Tvind-skolerne.

Sanatoriet, der var i drift i næsten 70 år, var byens største arbejdsplads.

I 2005 startede nedrivningen af Kysthospitalet og opførelsen af ”Solsiden” – boligblokke med luksuslejligheder – kunne begynde.