Rårup Kirke

Du står ved Rårup Kirke, som siden den katolske tid har været indviet til Jesu Mormor, Skt. Anna.

Rårup Kirke, Skt. Annas Kirke, er Bjerre Herreds største med en længde på ca. 35 m og med 360 siddepladser. Kirken er bygget af en blanding af granitkvadre og frådsten, og de nyeste tilbygninger er af mursten. Kirken er bygget omkring år 1200, hvor den lå centralt placeret ved en stormandsgård – ved vejen ned til As Vig og ved en hellig kilde.

Mod vest ligger tårnet, som er bygget i 1943, bemærk at tårnets tagrygning er vinkelret på kirkens tagrygning. Kirken har tidligere haft et andet tårn. Dette faldt sammen i år 1660. Fra 1660 og frem til 1943 stod der en klokkestabel på kirkegården.

På nordsiden af kirken ses den nu tilmurede kvindedør samt nogle af kirkens oprindelige vinduer. Nordsiden domineres af et adeligt gravkapel, som er bygget i år 1670. På sydsiden er våbenhuset, som oprindeligt var i to etager.

I 1671 opbevaredes kirkens tiendekorn på våbenhusets loft.
I senmiddelalderen – omkring år 1500 – blev der på sydsiden øst for våbenhuset bygget et kapel over to af kirkens fag. Det var måske et kildekapel indviet til Skt. Anna. Det blev revet ned i 1670 og erstattet af det nuværende adelige gravkapel med underliggende krypt på kirkens nordside.

Inde i kirken blev det oprindelige træloft omkring reformationen i 1536 erstattet af hvælvinger. Ældst blandt inventaret er den romanske døbefond i granit, som stammer helt tilbage fra kirkens opførelse.

Hvis disse tavse hvide mure kunne tale, ville de berette om dåb, bryllup og begravelse igennem 1000 år og om epidemier, hungersnød og krige! De ville kunne give et ekko af glædens stemmer og af sorgens, af præsternes udlægning af Guds ord og om livets mening gennem de skriftende tider. Og om håndværkernes bygning af våbenhus, kapeller og hvælvinger. Om sangerkrigen i slutningen af 1700-tallet, hvor præsten sang efter den nye Evangelisk-kristelige Psalmebog, mens de stærke jyder på samme tid sang efter Kingos salmebog.

Meget kunne skrives, og for at give et sjovt glimt, har vi valgt at medtage en historie fra 1922, hvor Rårup Kirke og sognepræst Skat Hoffmeyer havde fint besøg.

Søndag den 12. november 1922 kl 14.00 stod Albert Schweitzer – endda i dansk præstekjole – på prædikestolen og prædikede med tolk for menigheden. Dette førte til, at man i sognet samlede penge ind til Schweitzers hospital i Afrika.

Ved en kollekt i kirken blev der indsamlet 400 kr, hvilket i dagens penge vil svare til ca. 12.200 kr. Disse penge blev brugt til udbygningen af Schweitzers hospital og til en båd, som sejlede på Ogowefloden i det nuværende Gabon, hvor den transporterede fødevarer, materialer og patienter til hans hospital.

Som det kan ses, bar båden navnet Raarup! Så kan man spekulere på, hvordan de indfødte og de fransktalende hvide har udtalt dette navn.

Kilder: Danmarks kirker, udgivet af Nationalmuseet – og Da Morfar var dreng, udgivet af Glud Museums Forlag