Staksrode

Når man ser på Staksrode ser man en ”vejlandsby” – en landsby med gårde og huse, der stort set ligger fordelt langs én vej – i Staksrodes tilfælde Staksrodevej og Randvej med den tidligere brugsforening liggende på hjørnet af de to veje. Og sådan har Staksrode set ud i århundreder.

Staksrodes historie går helt tilbage til 1238, hvor den optræder som ”Barrit Rud” – en rydning i den skov der strakte sig langt ind i landet nord for Vejle Fjord – og med tilknytning til Barrit. Senere blev navnet afkortet til ”Rude”, ”Rue” og i nyere tid (1800-tallet) Staxrode, Staksrode og Stagsrode, der formentlig har sammenhæng til voldstedet Stagsevold nede i skoven.

Fra gammel tid har Staksrode været en landsby på grænsen mellem det dyrkede land og skoven. En landsby med nogle få fæstegårde, hvor bonden og hans familie levede af jorden og nogle fæstehusmandsbrug, hvor beboerne levede af den smule jord der hørte til huset, måske et håndværk og ellers af daglejerarbejde på gårdene eller i skoven.

Omkring 1800 skete der noget: Bondefrigørelsen medførte at administrative opgaver blev taget fra godsejerne og præsterne og lagt ud til gårdmændene. Der blev oprettet sognefogedembeder til soldaterudskrivning og lokal ordenshåndhævelse. Ansvaret for skole og fattigvæsen, overgik til lokale råd.

I første halvdel af 1800-tallet, hvor Staksrode havde fået skole, blev undervisningens dårlige kvalitet begrundet med, at lokalsamfundet var så fattigt, at der ikke var råd til at ansætte ordentlige lærere. Til gengæld fik eleverne så mange tæv, at forældrene klagede til tilsynsmyndigheden. Det er også indflydelse!

Forgrund: Staksrode Brugsforening. Til højre smedjen og centralen, bagved mellem træerne skolen og i baggrunden Den Gamle Skole ca. 1955.

Forgrund: Staksrode Brugsforening. Til højre smedjen og centralen, bagved mellem træerne skolen og i baggrunden Den Gamle Skole ca. 1955.

Omkring 1900 tog udviklingen fart:
Der var to smedjer og en vindmølle, der stiftedes en brugsforening med sale til møder og arrangementer og til konkurrence for købmanden. Man stod sammen om en lokal hesteforsikring og en fælles kreaturvægt, og der plantedes frugttræer langs vejene, hvor brugsretten solgtes på auktion til høstfesten og overskuddet gik til vedligeholdelse af samlingssalene i brugsen.

Der kom strøm til byen, der byggedes en ny skole, der i 1950-erne havde 25 børn i de to klasser. I den gamle skole indrettedes en overgang et bibliotek, der oprettedes en telefoncentral, et fælles frysehus og et vandværk og til fritiden opstod der en idrætsforening, hvor damerne et år nåede finalen om Det Jyske Mesterskab i håndbold i deres række.

Fra midten af 1900-tallet startede afviklingen af landsbyfællesskabet – begyndende med skolens nedlæggelse i 1956. Ca. 1980 var stort set alle ovennævnte fælles projekter og initiativer gået i sig selv igen. Staksrode delte skæbne med hundredevis af andre landsbyer.

Staksrode er stadig et levested. Gårdene og husene står der stadig med deres beboere, og langs vejene ser man stadig frugttræerne – vidner om: At hvor der er liv, er der håb.

Kort med placering af QR-historier i Barrit/Vrigsted og omegn.

Udgivet i Barrit, Barrit