Fiskestine fra Breth

En dag i begyndelsen af 1900-tallet kom Fiskestine traskende på sin rute forbi sognefoged Jens Peter Sørensens gård i Breth.
Han havde bestilt fotograf for at få fotograferet gården, sig selv, konen, børnene, de ansatte og gårdens heste og køer.

Fiskestine, ca. 1900.

Fiskestine, ca. 1900.

Hans kone syntes at Fiskestine også skulle foreviges, så hun fik bundet et af sognefogedkonens forklæder om livet, stillet op ved trappestenen, hvor hunden fik sig en lur – og så blev Fiskestine fotograferet første, eneste og sidste gang i sit liv.

Hvorfor gøre opmærksom på Fiskestine fra Breth?

Fordi hendes liv (1831-1917) var et langt mønsterbrud i forhold til at være datter af en husmand, fraskilt kvinde og enlig mor i sidste halvdel af 1800-tallet.

Fiskestine var et enestående menneske i mange betydninger: På trods af et benhårdt liv opnåede hun almindelig anerkendelse som selverhvervende fiskehandler, klude- og bensamler, plejemor, klog kone, samfundsstøtte og husejer – huset ligger lidt længere henne ad Brethvej.

Der er intet i begyndelsen af Fiskestines liv, der tyder på noget særligt. Hun blev født 1831 og døbt Ane Kathrine Rasmusdatter og var den ene af et tvillingepar. Hendes forældre var husmand Rasmus Rasmussen og hustru Sidsel Maria Nielsdatter fra Breth.

Hun gik i skole og kom ud at tjene før konfirmationen. Bedømmelsen til konfirmationen var ”temmelig god” – det skraber lige an – både i kundskab og opførsel.

Hun fik et ”uægte” barn (dvs. hun var ugift) som 28-årig, men hun blev gift med den udlagte barnefader, og de fik 2 børn mere. Ægteskabet gik ikke godt. De blev skilt efter 6-7 år, så som 35-årig – i 1866 – var hun enlig mor med 3 børn.

13 Fiskestines turHvordan klarede hun sig???

Fiskehandlerske:

Fiskene blev hentet hos fiskerne ved Geerts Strand og Ro-senvold Strand ved 4-5-tiden om morgenen.
Det var gåture på henholdsvis 6,5 km. og 9 km. – plus de kilometer hun gik ad en længere rute hjemad for at sælge fisken. Fiskene havde hun i en kurv/”en poni” på ryggen.

Var der ikke fisk at få kunne der fyldes sand i kurven. Sandet blev solgt og blev dengang brugt til at strø på gulve og i spyttebakker.

Klude og ben/knogler:
Samtidig med salget af fiskene indsamlede Fiskestine gamle klude og ben/knogler hos bønderne. Kludene blev vasket og sendt til Horsens, hvor de indbragte en god pris. Knoglerne kunne også sælges og bruges til benmel eller som råmateriale til bensløjd.

En bonde, der havde Fiskestines klude og ben med til Horsens sammen med sit eget læs korn, blev overrasket over, at hun fik mere for sine produkter, end han fik for sit læs korn.

Fiskestines middel mod fregner

Fiskestines middel mod fregner

Klog kone:
Fiskestine kunne mere end sit fadervor! Hun hjalp folk med forskellige salver og kure.
Der er også historier om, at hun kunne læse over bulne fingre og på den måde få betændelsen til at forsvinde – hvis man troede på det!
Derudover anskaffede hun en kartoffel-melsmaskine, som hun lejede ud, hun havde børn i pleje for betaling, og hun havde fattiglemmer på kost.

Så ved at arbejde, arbejde og arbejde fik hun midler til at købe hus og skabe en tilværelse for sine børn og sig selv.

Da den ene af hendes døtre døde af tuberkulose som 25-årig (1887), tog hun sig selvføl-gelig af hendes lille dreng. Da hendes søn udvandrede til USA (1884) og i starten havde en meget hård tid, blev familien støttet økonomisk.

Markant, gavmild – og flittig ud over alle grænser er nok de udtryk, der beskriver Fiskestine bedst.

Markant, gavmild – og flittig ud over alle grænser er nok de udtryk, der beskriver Fiske-stine bedst.

Fra nabogården, Lerholm, er der blevet fortalt, at børnene – der var 15! – fik en daler på deres fødselsdag. Hun støttede initiativer og sager, som de mennesker, hun kendte, brændte for – f.eks. Danske Kvinders Forsvarsforening og Københavns befæstning.

Mange af historierne om Fiskestine viser tydeligt, at hun var en meget markant person-lighed. Man kunne være sikker på direkte og klar besked, hvis der var noget at bemærke – men altid også ”med hjertet på rette sted”.

Fiskestine døde i 1917 og efterlod huset til barnebarnet, der drev snedkerforretning fra ejendommen.

Kort med placering af QR-historier i Barrit/Vrigsted og omegn.