Cykeltur langs Juelsmindebanen

Vesterby holdeplads – her går cykelturen forbi

Mandag d. 11.9. kl. 18.00 starter Juelsminde Lokalarkiv en historisk cykeltur langs den gamle jernbane. Der startes ved Marineshoppen på havnen, og turen forventes at vare ca. 2 timer.
Jens Kjær Jørgensen vil være aftenens guide.

Tilmelding til turen er nødvendig, da der kun kan være begrænset antal deltagere af trafikale årsager.
Tilmelding kan ske på mail: jkl7130@outlook.dk

Vidste I, at toget engang kørte uden togfører, fra omkring teglværket og næsten op til Klakring og at 2 godsvogne selv fandt vej til stranden ved havnen fra rangersporet i Klakring.
Kom med og få hele historien.

Lokalarkivet har placeret 19 QR koder langs ruten, hvilket betyder, at man også selv kan guide sig rundt på turen.
Der er udarbejdet en brochure vedrørende cykelturen, og den kan afhentes på Juelsminde Turistbureau, og på Juelsminde Lokalarkiv.

Ved evt. overtegning vil der blive arrangeret endnu en guidet tur.

Udgivet i Juelsminde, Klakring, Ta' med på tur