Jernbanestien

Stien her er den sidste rest af jernbanens forløb ved Juelsminde.

Banen gik op mellem teglværkets lergrave, der i dag ligger tilbage i landskabet som ”teglværkssøer”.

Juelsminde Teglværk havde også eget sidespor, som de selv måtte betale for – og oveni en månedlig rangerafgift på 100 kroner. Afgiften faldt dog bort, da teglværket blev en stor kunde med betydelige transporter af deres teglprodukter og store mængder kul til teglovnen.

Oluf Olsen, der var søn af Juelsmindes første stationsforstander, fortæller, at der engang gik et lille skår i køreplanen:

Lokomotivfører Bechmann faldt af, da toget befandt sig ud for teglværket. Først da man var nået omtrent til Klakring opdagede togfører Pedersen, at maskinen brasede afsted alene. Han blev hed om ørerne, men havde alligevel åndsnærværelse nok til at entre lokomotivet og få det standset.
I mellemtiden var Bechmann kommet til sig selv og havde fået stablet sig på benene. Da han kom til Juelsminde gik han hen til stationsforstander Olsen og sagde: ”Ja, De må undskylde Olsen, jeg står her, men jeg faldt altså af”.
Han kom til Klakring og blev taget op igen. Sådan endte det drama.