Bråvej 9 – Stenderup Teglværk og fabrikant villa

Stenderup kom på det industrielle landkort med teglværket, som var ejet af Jens Peter Jensen Rousthøj. Han begyndte i ca. 1845 med at lave teglsten på sin mark lige syd for kirken.

Produktionen øges støt og rolig i takt med den øgede byggeri i 1800-tallet. Teglværket startede med brænding i højovn. I 1855 er der ved en tælling oplyst at produktionen er på ca. 200.000 mursten, og beskæftiger 4 mænd.

I 1845-46 opkøbes og nedlægges to af byens gårde (matr. 4a og 5a). Rousthøj forbedrer hermed sine jordtilliggender omkring værket, samtidig bliver gården nu større og hedder ”Stenderupgård”. Noget af det opkøbte sælges til anden side.

Teglværket 1873 - 1904

Teglværket 1873 – 1904

I 1873 opførte Rousthøj, som den tredje i landet, en langstrakt ringovn beliggende ca. syd-nord med en skorsten i nordenden. Skorstenen havde en højde på 39 meter og var på det tidspunkt den næststørste i landet.

De gamle højovne var en flaskehals i produktionen og havde større tids- og brændselsforbrug i forhold til ringovnens kontinuerlige drift. De nye ringovne var udviklet af den tyske ingeniør Friederich Hoffmann der sammen med sin kompagnon Light tog patent på sin opfindelse i 1858.

I 1876 opnåede Rousthøj Stenderup Teglværk et 10 årigt patent til forbedring af arbejdsprocessen i ringovnene ved at erstatte et besværlig jernskot med papir, der kunne brændes bort når ilden nåede frem til kammeret. En opfindelse der hurtig bredte sig til andre danske teglværker.

Teglværket ca. 1950

Teglværket ca. 1950

Den forholdsvise gode indtjening som Teglværksarbejder gav grobund for en spirende handel og håndværk i Stenderup og omegn.

Jens Peter Rousthøj
Den 15/5 – 1838 var der bryllup i Stenderup kirke. Ungkarl og korporal ved det slesviske kyradsér regiment i Horsens, Jens Peter Pedersen, 32 år, blev gift med pigen Karen Christensdatter, 28 år, fra gård nr. 6, den der i dag hedder Stenderupgård. Med dette giftemål startede en udvikling, der ikke var helt almindelig for byen.

I 1839 tilskødes gården det unge par.

Jens Peter, der er født i ”Rousthøj”, (Grimstrup Sogn, Ribe amt) tilføjer Rousthøj til sit navn. J.P. Rousthøj bliver ret hurtig velanset i sognet og han omtales allerede i 1843 som sognefoged og har sæde i Urlev-Stenderup sogns forstanderskab.

Rousthøj var foruden at være teglværksejer og sognefoged også gårdejer og kammerråd.

N.P. Bechs Villa

N.P. Bechs Villa

Udgivet i Stenderup, Stenderup