VIDEN OM – Andelstiden

I løbet af 1800-tallet gik mange landmænd fra at være lejere (fæstebønder) til at være ejere af deres gård. Det gamle landsbyfællesskab var slut og landmanden måtte selv stå for arbejdet på gården.

Men der var områder, hvor der var fordele ved at gå sammen med andre, f.eks. når der skulle købes varer ind eller ved produktion og salg af landbrugets produkter.

Derfor begyndte man at gå sammen i andelsselskaber, hvor man oprettede f.eks. en brugsforening, et mejeri og et elværk. Hver især købte en andel, så man var fælles om at eje, og så ansatte man uddannet personale til at stå for arbejdet.

Ny teknik og bedre transport (jernbaner) satte gang i udviklingen og mange landsbyer voksede sig større med nye forretninger og virksomheder. Hvis landsbyen voksede op omkring den nye jernbane kaldte man den en ”stationsby”.

Brugsen
Danmarks første brugsforening startede i Thisted i 1866. Herefter bredte brugserne sig ud over landet og i 1914 var der oprettet over 1500.

I begyndelsen lignede Brugsen de andre huse i byen, men efterhånden blev de til større butikker og udvalget af varer voksede.

Huset år 1914

Brugsen i Stenderup – ca. 1926

Ud over varer som kaffe, havregryn og sæbe til husholdningen, forsynede de også landmanden med f.eks. søm, hegnstråd og værktøj.

Mejeriet
Der skal være rent og køligt, hvor man arbejder med mælk, smør og ost. Ved at bygge andelsmejerier og ansætte uddannede mejerister fik man de bedste betingelser for at producere kvalitetsprodukter.

Der blev også opfundet ny teknik til mejerierne.

Køleanlæg, der kunne holde produkter friske i længere tid og centrifuger, der hurtigt og effektivt kunne skille fløden fra mælken. Den gode kvalitet og længere holdbarhed betød, at man kunne sælge produkterne til udlandet til gode priser.

Barrit Andelsmejeri, ca. 1900

Barrit Andelsmejeri, ca. 1900

Da man først havde set mulighederne, gik det stærkt med at bygge andelsmejerier – også her på egnen. Bare på et år – i 1888 – blev der i Danmark bygget 240 mejerier. I 1914 var der 1168 mejerier i hele landet.

Forsamlingshus

Gymnastik i Åle Forsamlingshus

Gymnastik i Åle Forsamlingshus

Forsamlingshuset har gennem tiden været samlingspunkt for meget af det, der er foregået i sognet af gymnastik, folkedans, møder, generalforsamlinger i forskellige foreninger, foreningsfester, baller, private fester og sammenkomster som fødselsdage, bryllupper og begravelser.

Elværker
Rundt om i flere landsbyer oprettede man mindre elværker på andelsbasis til forsyning af lokalområdet.
Værkerne leverede jævnstrøm og det blev hurtigt klart, at det var bedre at bruge vekselstrøm, som blev leveret fra større selskaber, som BHHH, Bjerre-Hatting-Herreders-Højspændingsanlæg, der også var oprettet som et andelsselskab.

Frysehus
Det var et stort fremskridt, da det blev muligt at fryse fødevarer ned ved hjælp af køle/fryseanlæg.
Køleskabe og frysere var stadig for dyre for den enkelte, så man oprettede i stedet fælles frysehuse. Her havde man en boks, hvor man kunne fryse pakker med kød, bær eller andre fødevarer og så hente dem efterhånden, som de skulle bruges.
Man betalte efter, hvor meget plads man skulle bruge.

Vandværk
Det kunne være svært at skaffe nok af rent vand i brønden man havde hjemme. I stedet fik man hjælp af professionelle brøndborere og fra den fælles boring fordelte man vandet til alle husene gennem nedgravede vandrør. Nu kunne der komme sikre forsyninger og holdes bedre øje med kvaliteten.

Udgivet i Ikke kategoriseret Etiket: ,