Klakring Kirke

Klakring kirke ser ud til at være en ret ny murstenskirke, som den står på sit bakkehæld. Den er dog fra romansk tid og oprindelig bygget af rå ukløvet granit.

Før kristendommen kom til landet har befolkningen dog uden tvivl brugt stedet som offer- og gravplads.

Omtrent samtidig med As, eller senest 1350 har kirken fået en helt anden skikkelse, idet alle mure blev nedbrudt. Kun den nederste del af skibets nord- og sydmur længst mod øst blev skånet, mens de nye mure opførtes af ret små munkesten i regelret munkeforbandt med 2 løbere og 1 binder. Kun længst mod nordøst står den oprindelige romanske granitsokkel bevaret, hvor den hører op er kirken samtidig forlænget ca. 6 meter mod vest hen over grundmuren og resterne af et ældre tårn.

At disse ombygninger har været dyre, derom vidner et bønskrift til kong Christian IV i 1594, hvori man beder majestæten om pengehjælp til nødtørftig reparation af den brøstfældige Klackerundt kirke. Om den byggelystne majestæt har skaffet midler til at afhjælpe brøstfældighederne vides ikke.

Kirken fik aldrig et nyt tårn, men i 1867 blev der over skibets gavl opsat en lille zinkklædt tagrytter. I 1870 opførtes et våbenhus, der vistnok erstattede et ældre.

Altertavlen fra 1918 er et maleri af Troels Trier efter Joakim Skovgårds “Den gode hyrde”. Det tidligere altermaleri fra 1700-tallet, “Nadveren”, hænger over døren til våbenhuset. På alteret står 2 gode middelalderlige malmstager.

En flot romersk døbefont af granit med stærkt markeret tovsnoning er den eneste i Bjerre Herred med den åbne U-form.

Prædikestolen er i renæssance fra 1625 med toscanske hjørnestolper og løvemasker.

Klokken er fra 1654 og støbt af Johs. Lauridsen, Odense. Den har en latinsk indskrift, der oversat lyder: “Til den treenige Guds ære og til troens vækkelse i Klakring menighed støbte Johs. Lauridsen i Odense 1654 denne klokke på kirkens regning og ved sognefolkets tilskud”.

Orglet fra 1978 på 6 stemmer er fra orgelbyggeriet Jensen & Thomsen.

Klakring Sogns historie
Sognets første “Fattighus”, som lå på kirkepladsen ved siden af graverhuset, blev opført i 1846 og det stod der til 1944. Folketællingslisten fra 1850 viser, at der boede 9 mennesker i det lille hus.

Den første lutherske sognepræst efter reformationen var Hans Jensen. Kirken tilhørte på det tidspunkt Barritskov.
Om Hans Jensen står der i Wibergs præstehistorie, at han boede i en lille egt (meget lille bygning) i annexsognet. Han døde i 1566 og er begravet på Klakring kirkegård.

Han efterfulgtes i embedet af hr. Hans Boethius, også kaldet Butte. Han søgte straks om lov til at holde en kapellan, mens han selv studerede ved universitetet, og det fik han lov til.
Nogle år efter at Butte var vendt tilbage til Klakring, kom han i heftig strid med Mandrup Holck, Barritskov, som ejede Klakring kirke med tiende og kirkejord samt på den tid tillige herlighedsretten til præstegården.
Det var jorden og gården striden stod om. Han blev fordrevet fra Klakring og tog bopæl i en simpel tanghytte i Kirkholm. Butte døde 1579 og blev også begravet i Klakring, og en efterfølgende embedsbroder skriver, at der ingen sten eller monument er på hans eller Hans Jensens grav.

Den næste præst hr. Peder Jensen fik en gård i fæste i Kirkholm, og siden da har sognepræsten i Assens-Klakring boet i Kirkholm.

Præsterne havde på den tid større eller mindre problemer med aflønningen, og det var også såre almindeligt, at unge uformuende teologer måtte bide i det sure æble og ægte en hel- eller halvgammel præsteenke på kaldet, som det hed.

Først omkring 1800 blev der oprettet en pensionskasse med en enkepension på 1/8 af embedets indtægt.

Peder Jensens afløser, den unge hjælpepræst Hans Thomisøn Anthoniussen slog sig i tøjret, og ville ikke gifte sig med enken Maren Pedersdatter.
Hun skriver 7. april 1632, at en person ved navn hr. Hans Anthoniussen, som er kaldet til sognepræst i hendes afdøde salig mands embede, har nægtet at ægte hende, hvorfor hun frygter at blive jaget ud af præstegården og geråde i armod og elendighed. Hun beder i brevet, om cancelliet vil foranledige at få stiftsbefalingsmanden til at forhandle med hr. Hans om, at denne skal svare hende en årlig genant, så hun kan leve anstændigt i hendes enkestand.
Enkens ønske blev imødekommet, og stiftsbefalingsmanden og biskoppen forhandlede med præsten om en genant – hvad både ret og kristeligt er – tilføjes i brevbogen.

Assens-Klakring kirkebogs første indførsel var præsten Anthonius Hansens død i 1674. Det var ca. 40 år efter kongens påbud (lov) om præsternes pligt til at føre kirkebøger.

Kilde: Kirkens hjemmeside

Udgivet i Juelsminde, Juelsminde, Klakring Etiket: