Klakring Andelsmejeri

Mejeriet er grundlagt i 1882.

Mejeriet i Klakring startede som et privat mejeri, da G. Smith i 1882 begyndte at købe mælk hos egnens landmænd. Han brugte mælken til at fodre sine mange grise med, men det var for fed en kost. Grisene blev syge og døde – og Smith gik fallit allerede i 1886.

Samme år gik en kreds af landmænd i Klakring sammen for at drøfte oprettelsen af et andelsmejeri i privatmejeriets bygninger.
Alle mødedeltagerne var opsat på at komme i gang, da de var klar over at det bedre kunne betale sig at levere mælken til ét mejeri end selv at stå for at skumme fløden og kerne smørret.

Hvor skaffer man pengene?
Der skulle penge til at starte mejeriet, men sparekassen i Horsens syntes det var alt for risikabelt.
Det blev i stedet en privatmand fra Vejle, der lånte dem de nødvendige penge mod kaution fra to gældfrie gårdejere.

Den første bestyrelse bestod af Holger Jørgensen, Peter Pedersen, Rasmus Pedersen, Jørgen Nielsen og Peter Nielsen med sidstnævnte som formand.

Mejeribestyrere
Mejeriets første bestyrer hed E. Christensen, og efter ham fulgte Martin Sørensen, Peter Laursen, Andreas Madsen, Chr. Jørgensen og Frensel Nielsen.

Lønkamp
Bestyrelsen var tilbageholdende med lønnen til mejeribestyreren og i 1903 besluttede de at lægge et loft lønnen, så den ikke måtte overstige 2000 kroner årligt. Den nye bestyrer Andreas Madsen stillede sig på bagbenene. Kan jeg ikke få mere, siger jeg min stilling op, sagde han – og som sagt, så gjort.

Det tyggede bestyrelsen lidt på og de måtte snart give sig. Nogle af andelshaverne krævede en ekstraordinær generalforsamling og her blev Madsen tilbudt 2200 kroner med mulighed for gradvis stigning. Andreas Madsen var tilfreds og fortsatte på mejeriet til sin død.

Moderne mejeri
Bortset fra lønnen, så var bestyrelsen fremskridtsvenlig. Allerede i 1908 indkøbtes en kombineret kerne, der var ret avanceret på det tidspunkt.

I 1912 indførtes litersystemet på mejeriet. Hidtil havde man udelukkende anvendt pund, kande og pægl.

I 1914 kom godset Barritskov til som leverandør og i 1956 kom 26 leverandører fra As efter, at mejeriet Isager var nedlagt.

Tegning Søren Knudsen – forår 1935

I 1932 byggede man et nyt mejeri ved siden af det gamle, der blev revet ned. Det nye mejeri kostede 150.000 kroner og var gældfrit i 1952.

Der var et forholdsvis stort detailsalg, særlig om sommeren, på grund af beliggenheden tæt ved Juelsminde.

Frensel Nielsen
Frensel Nielsen blev mejeribestyrer på Klakring mejeri i 1939.
Arbejdet bestod i at lede og fordele arbejdet, holde maskiner og teknik vedlige, sørge for regnskab og for de produkter, der var brug for.

Arbejdet krævede en god fysik. Under indvejningen løftede hver mand 8-10 tons om dagen.

Før 1934 var arbejdstiden for en mejeribestyrer ubegrænset, fra 1934-38 var den på 56 timer ugentligt og i 1938 blev den sat ned til 48 timer.
Ferierne blev længere og arbejdet lettet, da der nu var 5 mejerister, 1 kontrolmand, 1 til at fyre op for kedlen, 7 mælkekuske, 3 mælkeforhandlere og sidst men ikke mindst mejeribestyreren selv.
Frensel Nielsen blev præmieret med et guldur i 1954, da mejeriet havde holdt den krævede standard gennem alle årene.

75 års jubilæum
Ved 75-års jubilæet i 1961 var der 120 andelshavere.
Bestyrelsen i jubilæumsåret:

Bagest fra v. Tage Stenbjerg, Hans Thomasen, Hans Baymler, Rasmus Pedersen, Peder Holst Hansen. Forrest fra venstre Frensel Nielsen, Peter Iversen og Sigfred Thorborg. Pigen hedder Mariann og er datter af mejeribestyrer Frensel Nielsen.

I 1903 leveredes ca. 1,5 mio. kg mælk til Klakring mejeri. I 1961 producerede det samme antal andelshavere 3 mio. kg.

Der var engang
Da Klakring Andelsmejeri fejrede 25-års jubilæum i 1911 var der middag på Hotel Færgegården i Juelsminde. Hver kuvert kostede kr. 1,50 – øl iberegnet.

Kilder:
Skolekalender 1994
Avisartikler

Udgivet i Juelsminde, Juelsminde, Klakring Etiket: