Købmanden

Aksel Søgård butikAksel Søgaard købte Løsning ”Materialhandel” i 1922 af Købmand Sørensens enke.

Dengang var der ikke noget, der hed selvbetjening. Aksel Søgaard eller en af de ansatte stod bag disken og vejede varerne af og pakkede dem ind til kunden.

Varer som sukker og mel blev leveret til købmanden i sække. Smør, sæbe og margarine i trækasser eller – bøtter.

Købmand Søgaard og hans 2. lærling Frode - ca. 1930.

Købmand Søgaard og hans 2. lærling Frode – ca. 1930.

Flydende varer som sirup blev målt af og hældt på flasker eller dunke, evt. medbragt af kunden selv.

Kolonialvarer (opr. varer fra kolonierne – kaffe, krydderier o.lign.) blev leveret pr. hestevogn fra grosserer Jørgen Kristensen i Vejle.

Kunderne kunne få på kredit – få det ”skrevet” – og betale en gang om måneden, når Søgaard havde ”gjort bogen op”.

Krydset Jernbanegade - Vestergade

Krydset Jernbanegade – Vestergade

Butikken åbnede kl. 7 om morgenen, så man var klar, når mælkekuskene kom forbi.

De havde ofte indkøbssedler med fra bønderne eller måske var en ordre blevet ringet ind.

Så skulle varerne pakkes, mens mælken blev afleveret på mejeriet – og være klar, når mælkevognen kørte tilbage med returmælken.

De var mange om kunderne. I sognet var der ca. 10 købmænd og brugsforeningerne var kommet til som en hård konkurrent. For at klare sig gik Aksel Søgaard sammen med 20 andre små købmænd og dannede HOKI-kæden.

Inga og Arthur Olesens sidste dag i butikken - 1985

Inga og Arthur Olesens sidste dag i butikken – 1985

Efter 40 år solgte Aksel Søgaard i 1962 til Inga og Arthur Olesen.
Det blev nye tider med selvbetjening og kasselinie. I 1982 blev butikken – der nu hed OCEKA Marked – renoveret og udvidet til 190 m2.

Da Inga og Arthur Olesen i 1985 solgte til Britta og Regnar Nielsen var der 4 ansatte.

Udgivet i Løsning