Skovby husmandskoloni

Den fattige husmand
De tidlige husmandssteder i Danmark var små, fattige boliger, måske med en lille klat jord til, hvor man kunne dyrke lidt grønsager og holde et får. Det var passende, mente godsejerne og de større gårdmænd, der betragtede husmændene som deres nødvendige arbejdskraft.

For mange husmænd var der imidlertid en drøm om at få mere jord. Denne drøm voksede sig stor i slutningen af 1800-tallet og godsejerne blev mere medgørlige, da de så, at arbejdskraften forsvandt med udvandringen og i nogle lande bredte socialismen sig med oprør og revolution.

Statshusmænd
I 1899 kom den første statshusmandslov, Loven om jordlodder til landarbejdere, hvor man kunne få et statslån til at erhverve 3½-5 tdr. land.
Gennem et stigende politisk pres blev loven revideret, så brugene kunne blive større og med dannelsen af udstykningsforeninger begyndte der for alvor at komme gang i oprettelsen af nye statshusmandsbrug.

Mads Jensen-Aale
Her på egnen blev det især Mads Jensen-Aale, der kom til at præge husmandssagen. Han drev med sej udholdenhed sit husmandssted i Aale Vestermark og fik tildelt landboforeningens medalje for flid og dygtighed. Han blev tidligt engageret i husmandsbevægelsen og formand for Aale Husmandsforening. I 1908 blev han formand for Udstykningsforeningen for Skanderborg Amt og den nordlige del af Vejle Amt, og som sådan stod han i 1921 for den store udstykning af Rask Hovedgård.
Han var socialdemokrat og blev medlem af landstinget med en fremtrædende rolle i den socialdemokratiske gruppe.

Skovby husmandskoloni
Udstykningsforeningen købte Rask Hovedgård for 385.000 kr. og udstykkede 38 statshusmandsbrug.
For at optage lån skulle man være gift eller på vej til at stifte familie, og man kunne låne 9/10 af udgifterne til jord og bygninger. De nye familier gik hurtig i gang med at bygge og på et tidspunkt boede 14 familier i hovedgårdens bygninger, mens de arbejdede på deres nye hjem.

Primitive forhold
For de fleste betød den nye start hårdt arbejde under primitive forhold. Først med tiden kom der hjælp i form af heste og maskiner, der kunne overtage noget af det fysiske slid. Som regel måtte manden fortsætte med at hente løn udefra og det blev f.eks. som mælkekusk, daglejer på de større gårde eller udkørsel med brød fra bageren.

Rask Hovedgård
Hovedgården består af midterfløj med kvist og to sidefløje. Efter frasalget af jorden blev hovedbygningen i 1922 indrettet til rekonvalescenthjem, hvilket eksisterede til 1990. Nu er gården overgået til privateje. Sidefløjen mod vest har en overgang rummet en privatskole, oprettet 1924, og fungeret som forsamlingslokale.

Udgivet i Rask Mølle Etiket: