Den spanske soldatergrav

Det har altid heddet sig blandt folk på egnen, at en spansk soldat var blevet begravet i Fuglkær.

Forhistorien er den, at i 1808 fører Danmark krig imod England og har indgået en alliance med kejser Napoleon Bonaparte af Frankrig. Napoleon har underlagt sig det meste af det europæiske kontinent.

I marts 1801 sender Napoleon en spansk hjælpehær til Danmark, ved den lejlighed fik også Horsens og omegn indkvartering af de fremmede tropper.

De spanske soldater var inderligt imod at gøre tjeneste for de forhadte franskmænd, der havde røvet og undertrykt deres eget land, Spanien. Mange så deres snit til at flygte bort for at komme hjem til Spanien og kæmpe imod Napoleon. Så blandt de spanske soldater var der faneflugt og mytteri i luften.

De skriftlige kilder fortæller, at der imellem befolkningen og spanierne var et godt forhold. Pigerne beundrede de mørke, galante ungersvende og flere familier fik sig det forår (1808-09) et brunøjet og sorthåret indslag i stamtavlen.

På Nr. Aldumgård lå der en afdeling af et spansk rytterregiment, som en kaptajn eller ritmester ved navn Cien-Fuegos stod i spidsen for. Fra en anden afdeling, der lå i Horsens, blev der en dag sendt en underofficer ud til Nr. Aldum med en melding om at rykke ind i Horsens Snarrest muligt.

Kaptajn Cien-Fuegos lå endnu i sin seng, da underofficeren trådte ind og afgav sin befaling. Om det var fordi, han ikke troede på ordren eller ikke ville følge den befaling fra en underofficer, ved vi ikke, men han nægtede at adlyde ordre. Underofficeren lugtede forræderi, trak sin pistol og trykkede løs, men pistolen klikkede. Cien-Fuegos sprang op ad sengen, greb sin kårde og gennemborede underofficeren, så han døde på stedet.

Da Cien-Fuegos kom ud på gårdspladsen, holdt alle folk allerede opsadlet. Cien-Fuegos førte derpå regimet til Horsens og meddelte hvad der var sket. Hvad der blev af Cien-Fuegos, ved vi ikke.

Øvrigheden påbød, at den myrdede skulle begraves på marken i overværelse af en præst. Efter sagnet her på egnen begravede lokalbefolkningen liget i et trebundet markskel, det er det sted hvor, tre byejerlaugs marker støder sammen, nemlig Nr. Aldum, Lystrup og Stenderup ejerlav. Ifølge den lokale overtro ville det forhindre at han ”gik igen”.

Ved et dræningsarbejde i 1920’erne blev sagnet om spaniolergraven bekræftet, da der ved treskellet blev opgravet et menneskeskellet og bl.a. en støvle. Det opstod en diskussion iblandt de implicerede lodsejere om, hvad man skulle gøre ved resterne af den spanske soldat. Øvrigheden tilrådede, at man lod ham ligge, andre ville have ham begravet på kirkegården.

Martinus Nielsen fra Lystrupgård afgjorde sagen, i det han udtalte: ”Nej, lad ham ligge og lad han få sin støvle ned til sig, så han ikke skal gå omring og lede efter den.”
En anden lodsejer Christian Rasmussen fra Aldum Østergård udtalte: ”Ja, lad de døde hvile i fred”.

Og sådan gik det til, at en af Spaniens sønner fik sit sidste hvilested i Fuglkær.