Gl. Mejerivej 1B – Stenderups Andelsmejeri
Der er stiftende generelforsamling for Stenderup Andels Mejeri den 29/6 – 1902, men allerede den 6/2 – 1888 får mejeriforeningen i Stenderup skøde på matr. Nr. 8p. Sælger er Karen Rousthøj.
Horsens Folkeblad beskriver starten, ved mejeriets 50 års jubilæum d. 24/7 – 1938. Her kan man læse at: ”en kreds af egnens mænd” i efteråret 1887 samles for arbejde med tanken om et andelsmejeri.
Blandt mændene var teglværksejer Rousthøj, der blev mejeriets første formand. Deres arbejde betød at andelsmejeriet blev opført. Byggesummen var ca. kr. 30.000,-.
Den 24 juli 1888 kørte den første mælkevogn ind på Stenderups Andelsmejeri.
Inden mejeriets tid behandlede man mælken på de enkelte gårde. De bedste muligheder havde man på de store herregårde. På de mindre gårde havde produkterne en meget svingende kvalitet og den manuelle behandling var meget tidskrævende. Afsætningen af produkterne forgik også enkeltvis. Smør og ost blev fx solgt på torvet i Horsens.
Andelsmejerierne betød derfor en meget stor fremgang, både for rationel fremstilling, kvalitet og fælles afsætning.
Mejeriet er privatejet fra 1957 og blev nedlagt i 1969.