Juelsminde Havn

For enden af jernbanen kom havnen til i 1896. Teglværksejer P. Rousthøjs vision var blevet til virkelighed.

Det første år efter havnens etablering var der kun to betalende både, der henholdsvis gav 20 og 36 øre i bropenge, men efterhånden opdagede flere havnen og fiskerne begyndte at indtage byen.

Aksel Märtens, der var sat i lære som murer i Barrit, fortæller til Vejle Amts Folkeblad:

“Murerhåndværket tiltalte mig ikke. Jeg var kun i Barrit én sommer. I mellemtiden havde far og Rasmus Sørensen besluttet at købe hver et bundgarn, fordi sildefiskeriet kastede godt af sig.

Da foråret kom, drog Rasmus og jeg ud i en seksten fods jolle med to smaksejl, for at slå pæl. Vi drev dem ned med køller. Vor beklædning bestod af en ferniseret lærredsjakke og et par lange lædertræskostøvler med træbunde – ”svendborgere” kaldte vi dem. – Vore børn ville næppe tro deres egne øjne, dersom de så udstyret i dag.

Året efter fik jeg selv bundgarnsjolle. Den blev bygget hos den gamle bådebygger Niels Henrik Nielsen i Strandhuse, og kostede 300 kr. – med sejl og det hele. Det var ingen formue, men en pæn skilling, efter datidens forhold.

Sildene kostede 25 øre pr. ol. Vi brugte ikke at regne i kg. Alle sildene blev sendt til Tyskland. Når en jolle kom i havn, talte fiskeren sin fangst. Han tog en sild mellem hver finger, så behøvede han kun at tælle til 20 for at nå en ol.
Han lagde dem i kasser, strøede et kraftigt lag salt over, for is brugtes ikke dengang, og så sømmede han det hele til. Derefter kunne transporten begynde. Den foregik hyppigt med ekstra-tog, så mange fisk var der.

Foruden sild fangedes også en del rødspætter, men det var først om sommeren.

Fisker Laust Dvinge og jeg blev engang sendt til Bogense med 200 pund. Vi fik 8 kr. for partiet. – Det fortæller lidt om konjunkturerne. For torsk, som blev taget på kroge om vinteren, betaltes 8-10 øre pr. pund.

Min første motorjolle fik jeg i 1911, men først nogle år senere forsvandt sejlene helt. Man var stadig lidt skeptiske overfor det nye teknikkens vidunder, som overflødiggjorde menneskets kræfter.

Fiskernes Eksportforening er Danmarks ældste. Vi startede i 1904. Før den tid havde private opkøbere taget sig af eksporten. I begyndelsen virkede foreningen kun i de fire forårsmåneder, men efterhånden, som fiskeriet blev helårsarbejde, var der nok at se til, både sommer og vinter.”