Hammer Mølle
Hammer Mølle et et af Hedensted Kommunes kulturmiljøer.
Langs den spæde Gudenå, to kilometer syd for udspringet, ligger Hammer Mølle.
Møllen kendes fra 1600-tallet og tilhørte Hammergård indtil 1806, hvor den blev solgt til selveje.
Møllebygningen blev udvidet til to etager i 1871 med maltgøreri og fire kornkværne. Den nuværende mølle er opført efter brand i 1912.
Stuehuset er gulmalet, de to produktionbygninger har røde klinkbyggede overetager. Efter branden blev underfaldshjulet erstattet af en turbine.
Indtil ca. 1950 var der elproduktion og savskæreri. Stemmeværket og meget af det gamle mølleinventar er bevaret, foruden savværket og møllesøen.
Sårbarhed: Kulturmiljøet er sårbart overfor ændringer af møllens omgivelser, arkitektur og teknologi, herunder fjernelse af stemmeværket, så møllens funktion ikke kan opretholdes.
Tekst og billeder fra “Kulturmiljøer i Vejle Amt, 2005”. Hammer Mølle har nr. 86.