Uge 43 – Strøm på Stenderup
Elever fra 4. klasse i Stenderup var ude for at lære om strøm.
Det var BHHH, der leverede den første strøm til byen i 1919 og på gårdene var man glade for den nye energikilde. Der blev lagt kraft ind, så den nyerhvervede elmotor kunne erstatte petroleumsmotoren eller hestegangen som trækkraft til tærskeværket.
Der står ikke længere et tærskeværk hos Finn Jensen på Ørnstrupvej, men en gammel kartoffelsorterer har overlevet og den fik lov at sortere en stor portion kartofler, mens eleverne hjalp til.