“Tørringbanen” – 8. etape – Rask Mølle og Aale stationer – ca. 12 km

8. etape følger “Tørringbanens” sidegren, der gik fra Rask Mølle til Aale.
I sin tid fortsatte denne del af Horsens Vestbaner helt til Ejstrupholm.

Ruten kan ses på hedensted.dk/ture, hvor man evt. kan følge sin placering via GPS.

En folder med oversigt over de 9 etaper langs Tørringbanen kan hentes her: Tørringbanen PDF

Rutebeskrivelsen med kort kan hentes som print her: 8.etape PDF

Parkering Stationspladsen i Rask Mølle

Rask Mølle Station – 16,8 km

Rask Mølle Station 1962

Her omkring pladsen ligger kroen og de bygninger, der engang var station, mejeri og foderstofforretning.
Peter Hansens Vej ligger, hvor banen lå og man kan følge det gamle spor ud til enden af skoven – så må man køre tilbage igen.

Hovedgaden
Med jernbanen kom der handlende og håndværkere til byen og mange af dem byggede hus langs Hovedgaden.
Folk ”arbejdede hjemme” – der var erhverv i alle huse.
Nr. 34 – Købmand, El-forretning
Nr. 32 – Grønthandel, slagterbutik
Nr. 17 – Købmand, Brugs, Bager
Nr. 30 – Maskinhandel – lillebil
Nr. 28 – Maskinhandel, lillebil
Nr. 15 – Skrædder
Nr. 24 – Sæbehus, barber, damefrisør
Nr. 22 – Brødsalg, urmager, skrædder
Nr. 13 – Skomager, damefrisør
Nr. 20 – Ølhandel, biludlejning
Nr. 11 – Bødker
Nr. 18 – Slagter, døgnkiosk
Nr. 9 – Sadelmager
Nr. 16 – Bageri med café
Nr. 7 – Træsko, grønthandel
Nr. 14 – Papir, legetøj, broderi
Nr. 12 – Karetmagerværksted
Nr. 5 – Snedker/tømrer, cykler
Nr. 10 – Smedeforretning
Nr. 3 – Bageri, malerforretning
Nr. 8 – Blikkenslager, Kiosk
Nr. 6 – Tømmerforretning
Nr. 4 – Manufakturhandel
Nr. 2 – Landpost og barber
Nr. 1 – Fotograf, autoværksted, trikotage, møbelforretning.

Fortsæt over Kildevej og drej til højre op af Skovbrynet. Følg cykelstien under hovedvejen og op til Fruens Vej.

Det røde led
Charlotte Nicoline Bjørn, enke efter ”Herren til Rask”, Andreas Emanuel Bjørn, blev gift med sognepræsten H.G. Bechmann. Vejen fra Rask til Hvirring fik derfor navnet Fruens Vej.

Fortsæt ad Enggårdsvej.

Kør til venstre ad Skovbyvej.

Skovby – husmandskoloni
Gårdene her langs vejen er bygget, da Rask Hovedgårds jord blev opkøbt og udstykket i 38 statshusmandsbrug.
De var med 8-16 tdr. land og havde typisk 4-7 køer, et par heste, lidt grise og nogle høns.
Ofte måtte mændene supplere med arbejde ude, mens konen passede bedriften og børnene derhjemme.

Mads Jensen-Aale
Den flittige husmand var formand for Aale Husmandsforening og det var også ham, der som formand for Udstykningsforeningen stod for køb og udstykning af Rask Hovedgård.

Rask Hovedgård – Mindesten
Den fredede gård er kendt siden 1493 og ligger på et fredet voldsted med bro og vandfyldte grave på fire sider.
Hovedbygningen blev ombygget i 1724 og igen i 1840-41 efter en brand.
Efter jorden blev solgt fra i 1922 fungerede hovedbygningen som rekonvalescenthjem til 1990.
Sidefløjen mod vest har en overgang rummet en privatskole, oprettet 1924, og også været forsamlingslokale.
I dag er gården privatbolig.

Vejene i skoven kan være svære at cykle på, f.eks. hvis der er kommet meget regn. Frem for at følge den røde rute kan man evt. køre ad Rask Skovvej til det nedlagte jernbanespor gennem skoven og fortsætte på det mod Aale.

Et vandrespor i skoven, fører rundt til de 6 gravhøje, der ligger spredt i den smukke gamle skov .

Teltplads – QR
Her kan kanosejlere holde hvil og evt. slå teltet op til en overnatning.

Aale Station – Nyvej 15 – 20,6 km

Aale Station 1962

Stationsbygningerne på strækningen Rask Mølle-Ejstrupholm var bredere og højere end de gamle bygninger ved Tørringbanen.
Aale Station ligger synligt ud til Nyvej. Bortset fra en stor kvist på 1. sal ligner bygningen stadig en station på Horsens Vestbaner.
Der blev sendt mange grise fra Aale til slagtning i Horsens. Ved stationen lå en kvægfold, hvor dyrene blev samlet inden afgang.

Kvindeegen 1915 – QR
Et stort egetræ plantet af Aales kvinder i 1915 til minde om året, hvor landets kvinder fik valgret.
Rundt om træet satte mændene så i 1920 de 17 sten, der symboliserer det gamle bystævne, hvor gårdmændene samledes og tog fælles beslutninger tilbage i landsbyfællesskabets tid.

Skolerne
Mange virksomme skolefolk har sat deres præg på Aale gennem tiden – med mange små privatskoler, hoved- og forskoler, kvindehøjskole, efterskole, centralskole og dagens Aale Hjortsvang Børneby.

Bjørnegrunden – QR
Her fandt Ole Ødman, der i fritiden er dykker og marinarkæolog, for nogle år siden en større samling knogler fra vilde og tamme dyr, samt keramik og redskaber fra oldtid og middelalder. Bl.a. knogler fra ulv, bjørn og urokse.

Kør ind i skoven og følg banesporet tilbage mod Rask Mølle.

Mindesten
Hermann Christiansen, ejer af Rask Hovedgård 1853-1902. Importerede de første Gordon settere til Danmark, ophav til ”Raskblodet”, der findes i alle nulevende Gordon settere i landet .

Boringholm – QR
Her i dette sumpede område lå engang i Middelalderen en borg. Det var ufredstider og voldstedet var beskyttet af vand hele vejen rundt. Der var kun adgang til borgen over to små broer.
Resterne af borgen blev fundet da vandstanden sank i området.
De solide træstolper, der bar borgen lå bevaret i den fugtige jord. Samtidig fandt man en lang række velbevarede genstande fra Middelalderen – bl.a. våben, tøj og sko.