Landboreformerne

Lokalhistorie præsenteret af elever fra As Friskole:

Lidt om Stavnbåndet
Fra 1733 til 1788 lå der et stavnsbånd på den mandlige kønsrolle i Danmark. Det betød, at alle unge mænd der boede på landet i alderen fra 14 til 36 år, der ikke var søn af en præst eller godsejer, ikke måtte forlade det gods eller den gård de hørte til, uden særlig tilladelse fra godsejeren. Stavnsbåndet blev senere udvidet til alderen 4 til 40 år, hvilket ikke gjorde det bedre. Det var et stort indgreb i bøndernes frihed. Ophævelsen fik da også en betydelig plads i gennemførelsen af de danske landboreformer i sidste tredjedel af 1700 tallet.
Det var meget forskellige muligheder, der blev tilbudt et barn, afhængig af om det var født af en enlig mor eller af en gift mor og dermed en del af en familie. Dengang var børnedødeligheden høj i begge tilfælde. Så selv hos gårdmandsfamilien var der ikke rigtig mere end et par børn i huset. Til gengæld boede der her ofte en karl/dreng og en pige til at hjælpe med arbejdet, men det var meget afhængig af børnenes alder og antal. Børnene blev meget tidligt sat til at hjælpe til. Det var i denne tid at man brugte metoder til at oplære børn allerede når de er 8 år. Men det var tungt for den almindelige husmandsfamilie, der af økonomiske grunde allerede fra barnet var 8 år måtte sende det ud at tjene hos andre bønder.

Fra hoveri til fri bonde
Frem til cirka 1788 var bønderne i As sogn stavnsbåndet til Palsgård. Gårdene lå langs med Overbyvej. Her havde gårdene delt jordene imellem sig med små stykker jord, fordelt på den gode jord, den mindre gode jord og den dårlige jord. Denne opdeling af jorden betød en lang arbejdsgang for bønderne rundt omkring på de små stykker jord, men den sikrede at alle havde fået en fordeling med god og dårlig jord.
Gårdene var fæstet/lejet af Palsgård. Som betaling for leje af jord og gård skulle den enkelte bonde gå på hoveri på Palsgård. At gå på hoveri betyder, at Palsgård sendte bud efter bønderne til høst, såning, skovarbejde, vedligehold af hegn rundt om markerne, vedligeholde bygninger mm. Der er set eksempler på at godsejere forlangte hoveriarbejde 180 dage om året. Det vil sige at godsejeren bestemte over bønderne hver anden dag. Ved landboreformerne i 1788 fik bønderne mulighed for at købe deres egen gård, og derved også købe sig fri af hoveriarbejde.
Landboreformerne betød også at gårdene flyttede ud fra Overbyvej. Få gårde blev liggende på Overbyvej mens en del gårde flyttede ud som blokudskiftning.
Hvis vi følger gården Laudam fra Overbyvej bliver den flytter ud som en blok med egne marker lige rundt om gården.
Efter landboreformerne oplever bønderne en større glæde ved at dyrke egen jord, hvilket betød at produktionen af landbrugsvarer stiger kraftigt. Hele landet kunne mærke det økonomiske opsving.
I 1807 kom der også den første skolereform, så nu lærte bønderne også at læse og skrive

Fra stjerneudskiftning til blokudskiftning.
I 1700 tallet blev landboreformere lavet og dengang blev man enige om hvem der havde jord og hvor de havde. Landsbyen der var dannet i midten af alle markerne var styret af godsejeren ude på Palsgaard. Men fæstebønderne bestemte i fællesskab hvilken jord de skulle have. Jorden var bedre nogle steder end andre og derfor skulle alle have en god jord. Det er var ikke særlig praktisk at skulle ud til 30 forskellige jorde på 300m2 istedet for at have en stor mark. Senere hen efter stavnsbåndet blev ophævet skete der en blokudskiftning som gjorde det mere rationelt at skulle plante og hente sine afgrøder. Gårdene blev selvejede og begyndte så småt at sælge og leve af sin afgrøder hvis det var muligt. Ellers kunne de leje jorden ud som man også kan se er effektivt idag her i As Sogn.

Forklaring på hvordan landsbyerne var i 1800 tallet og hvordan markerne var i As

Alle gårdene ligger placeret inde i landsbyen, tæt på hindanden, men det er meget irrationalt, når man skal ud og høste, da der er langt til de forskellige steder.

Det var et rigtig hårdt arbejde at høste. Man brugte en tung plov, som blev trukket af en hest som også havde brug for hvile. Bonden skulle også gå med leen, og han skulle binde kornet i neg.

Sædskifte blev brugt meget. Sædskifte er at bonden ændrer de afgrøder han planter. Man vekslede imellem de tre kornsorter, havre, byg og rug.
Det blev gjort for at gøre jorden sund, og uden sygdomme.

Før udskiftningen havde man en meget besværlig måde at opdele sine marker på. Man inddelte markerne i striber, så man havde en lille del af én mark, flere steder. Det var meget besværligt for bønderne at komme rundt og høste striberne, da der ofte var langt til hver mark.
Gårdene var placeret meget tæt på hindanden. Ofte lå der en lille kirke centralt i landsbyen.

Landboreformerne
Når der i historie tales om landboreformer uden nærmere angivelse af tid og sted, snakkes der om de betydningsfulde reformer af dansk landbrug i den sidste halvdel af 1700-tallet. En del af disse reformer ses stadig i dag med det blotte øje som store sammenhængende marker i modsætning til de mange små strimler, der prægede landskabet før reformerne.
Reformerne kørte ad tre spor:
1. Ophævelse af landsbyfællesskabet og dermed bondebrugets driftsmæssige selvstændiggørelse uanset ejendomsforhold.
2. En reform af fæstevæsenet og dermed bedre betingelser for de fæstebønder, der forblev knyttet til godserne.
3. Fæstevæsenets gradvise ophævelse og bøndergodsets overgang til selveje.

Tag denne quiz og se om du kan huske hvad du har læst!!
https://www.fyrebox.com/play/konkurrencequiz_aDvrdJjko