Peter Rousthøj
Peter Rousthøj, Stenderup Teglværk, havde allerede i 1875 planer om en jernbaneforbindelse til Stenderup og Juelsminde.
Virksomheden i Stenderup var udbygget til et moderne teglværk med en stor produktion af mursten og drænrør og Rousthøj tænkte på at udvide produktionen med et nyt teglværk i Juelsminde. Men der var transportproblemer på de små og dårlige veje.
En jernbane forbi Stenderup og Juelsminde – og en havn for enden af jernbanen – ville løse transportproblemerne. Rousthøjs idé var at tilslutte banen til den nye, østjyske jernbane ved Løsning Station, men erhvervsfolk i Horsens gik imod – Horsens skulle være knudepunkt for forbindelsen.
I 1882 dannes ”Horsens-Juelsminde Jernbaneselskab” og i oktober samme år gik arbejdet i gang.
Ved banens indvielse den 25. maj 1884 takkede ingeniør Glud på entreprenørernes vegne og udbragte en skål for fabrikant Rousthøj som den, der havde undfanget banen.
Rousthøj arbejdede nu videre med planen om en havn i Juelsminde, men han måtte vente længe før havnens anlæg endelig kunne godkendes af Ministeriet for Offentlige Arbejder.
I februar 1896 indkaldtes til møde i Hornsyld. Foruden bestyrelsen, der bestod af P. Rousthøj (formand), Schæffer (tidligere ejer af Kalsbøl) gårdejer Korsgaard, Klakring, mødte delegerede fra de interesserede kommuner: As-Klakring, Barrit-Vrigsted, Rårup, Nebsager-Bjerre, Hornum og Urlev-Stenderup.
På mødet fremlagde Rousthøj et tilbud, som bestyrelsen havde fremskaffet fra entreprenørfirmaet Heinrichsen, Hoffmann og Gundersen i København.
Resultatet af forhandlingerne blev, at bestyrelsen bemyndigedes til at slutte kontrakt med firmaet.
Efter mødet skete imidlertid det sørgelige, at Rousthøj blev syg. Han døde den 17. marts 1896, og skulle således ikke opleve virkeliggørelsen af det projekt, der havde kostet ham så meget arbejde, og som han havde glædet sig så meget til at gennemføre.
Juelsminde Havn stod færdig i 1896. Året efter, i 1897, indviedes Juelsminde Teglværk, der kom til at ligge lige op ad jernbanen.
Stenderup og Juelsminde teglværker blev storkunder hos både bane og havn.