Løsning gamle Kirke

Løsning gamle Kirke hedder sådan, fordi der i 2008 er opført en ny Løsning Kirke i byen.

Da kirken i sin tid blev bygget, lå den for sig selv ude på landet mellem de to landsbyer Løsning og Stubberup.
Efter den Østjyske Længdebane blev anlagt i 1868, voksede Løsning efterhånden til en driftig stationsby, der omsluttede kirken på alle sider.

Kirkeskibet er en romansk frådstensbygning, sikkert fra slutningen af 1100-tallet. Våbenhuset er opført i 1992, som afløsning for et tidligere.
Den gamle, græsklædte kirkegård blev planeret i 1886 og der blev udlagt gange.

Indvendig har kirken, med den oprindelige korbue og træloft, bevaret meget af sit romanske præg.

Pulpituret er indsat i forbindelse med en hovedrestaurering i 1972-73.

I senmiddelalderen, omkring år 1500, fik kirken tilføjet et tårn i skibets vestende, men da det styrtede ned i 1708 blev der opsat et klokkehus (tagrytter).

Tømmeret til klokkehuset var ”forfærdelig stort” og blev rejst af samtlige sognemænd ”med stor trældom og livsfare”.

Den nuværende tagrytter, der sikkert er nummer 4 eller 5 i rækken er fra 1972 og tegnet af Inger og Johannes Exner.

På siderne af altertavlen, der er fra omkring 1750, er malet kirkeejeren Gerdt de Lichtenbergs og hans hustru Bodil de Hofgaards våbener.

Maleriet, Vandringen på Søen, er fra 1891.

Af kirkens tidligere højalter fra omkring 1520 er bevaret fire apostelfigurer, hvor de tre – Johannes, Matthæus og Judas Taddæus – kroner altertavlen.

Figuren af apostelen Peter står øverst på prædikestolens himmel. Prædikestolen er et smukt renæssancearbejde fra omkring 1600-25.

Døbefonten er romansk af rødlig granit. Kummens sider smykkes af tre løver med lange manker og halen udfoldet i en stor dusk over ryggen.
Dåbsfadet er sydtysk fra omkring 1575.

Korbuekrucifikset er fra 1475-1500 med senere tilføjelser.

Kilde: Danmarks kirker, Løsning gamle Kirke