I Uldum Kær dyrkede man guderne

I oldtiden har man dyrket guder og de religiøse historier, der blev fortalt fra generation til generation. Fund af ofrede ting, dyr og mennesker viser, at tørvehuller, mosesøer og åer især havde en religiøs kraft. Under vandspejlet og tørven fandtes ”den anden verden”.

Arkæologiske fund og udgravninger i Uldum Kær viser ofringer både i bondestenalderen, bronzealderen og jernalderen, sikkert intensiveret i århundrederne omkring og før år 0, Før Romersk Jernalder.
Tusindvis af andre fund viser, hvordan oldtidsfolket levede i og udenfor kæret i tæt samspil med den dynamiske natur. Mange amatørfund har bidraget, ikke mindst Hans Henriksens og Niels Christensens store kærsamling.

Frugtbarhedens religioner
Vi kender ikke den religion og ritus, man dyrkede før Vikingetiden, men fund, udgravninger og helleristninger viser, at man i bondetiden generelt dyrkede frugtbarhedsreligion.
Sidste ikke-kristen tro var Vikingetidens Ase-tro med Odin og Thor, en tro vi kender en del til, bl.a. fra sagaer.

En meget stor helleristningssten, der står ved indgangen til Uldum Kirke, er hugget med mange skåltegn i et bestemt system (se billedet).

Skåltegnene eller hulninger er af arkæologer tolket som kvindelige frugtbarheds-symboler, men kan også tolkes som sole. Frugtbarhedssymboler, der skulle sikre både kvinders graviditet som køers, moderfårs, geders og hestes – en frugtbar fremtid og en god brunst. Håbet er godt vejr med regn nok og med masser af solskinsdage – solen er overordnet i troen og i kosmologien!

Det er tankevækkende, at stenen ifølge en beretning, var lagt som trædesten ved kirkens indgang for kvinder.