Forsamlingshuset (Torv) – Bråvej 1

Stenderup forsamlingshus blev færdig opført i 1912. Byen havde brug for et fælles sted at træffe fælles beslutninger, holde fester, generalforsamlinger osv.
Inden forsamlingshuset blev bygget, benyttede man sig af lokaler på skolen og andelsmejeriet. Dette var dog ikke altid gnidningsfrit.

Den 29/11 – 1880 behandlede sognerådet således en ansøgning fra lærer Nielsen om benyttelse af Stenderup skolestue til offentlige foredrag i løbet af vinteren. Det blev oplyst, at flere af sognets beboere ønskede en tilladelse. Der blev givet lov til at holde 4 møder på betingelse af, at foredragsholderne var ”…særlig dertil kvalificerede Mænd”.

Skolestuen har sikkert også været anvendt til andre sammenkomster. I hvert fald indgik der i 1887 en klage fra Skoledirektionen for Bjerre-Hatting herreder. I klagen står der, at det var: ”utilstedeligt, at Kommunernes Lokale benyttes til sådanne Forlystelser, Præstationer og Fornøjelser til hvilke Politimesterens Tilladelse… udkræves…”. Det må have været spiritussen der var tale om.
3 måneder senere giver sognerådet tilladelse til spisning – det er missionshuset bestyrelse der ansøger – der holdes nemlig basar.

Også i perioden lige før forsamlingshuset benyttes skolen. Det var her Forsamlingshusets stiftende generalforsamling afholdes. I vinteren 1911-1912 får Stenderup Gymnastikforening lov til at benytte skolens gymnastiksal mod en betaling på 10 kr.

Andelsmejeriet, der blev etableret i 1877, havde en sal, der blev brugt til generelforsamlinger og høstfest. Fx afholdes Foderstofforeningens og Brugsens generalforsamlinger og Brugsens bestyrelsesmøder her – nok fordi at mejeribestyrer Hansen var medlem. På et tidspunkt ombygges mejeriets sal til bl.a. værelser. De sidste høstfester, inden forsamlingshuset, blev afholdt i et lejet telt, der stod hvor parkeringspladsen er i dag. Ved siden af stod et mindre telt hvorfra der blev solgt øl.

Den 4/3 – 1912 blev der skrevet en indbydelse til tegning af aktier á kr. 10,- til et forsamlingshus i Stenderup. Indbyderne var gårdmænd, håndværkere, handlende, lærer og stationsforstander. De mente: ”…at det var rart at have et sådant Samlingssted til Foredrag, Oplæsning, Sammenkosmter, Fester og som hjem for Gymnastikforening, Sangforening m.m.”

Allerede på det tidspunkt havde man fundet grunden. Det var et stykke umatrikuleret gadejord midt i byen, der kunne fås gratis, så bymændene ikke skulle afgive noget af deres jord. Det var det ene af byens to gadekær blev fyldt op og forsamlingshuset blev opført derpå. Dengang var det et meget almindeligt sted, at opfører et Forsamlingshus.