Ørnstrupvej 103 – VIBO – Husmandsbrug og Skomager
Et husmandsbrug fra 1853 på 2,4 hektar og 11. ejere igennem tiden.
En af ejerne fra 1905 til 1923, Skomager Christian Peter Rasmussen, drev ved siden af landbruget Skomagerforretning med salg og reparation af fodtøj.
Skomager Rasmussen opførte det nuværende stuehus i 1907. I gavlen ud mod Ørnstrupvej havde huset et stort vindue med salgsudstilling.
Navnet ”Vibo” opstod da en af ejerne Karen og Karl Jørgensen udtalte i forbindelse med købet, ”Her vil vi bo.”
Billedet viser ejendommen efter en storm, hvor det tidligere stuehus er blæst omkuld.