Uge 22 – Bredgade i Gramrode
Da Juelsmindebanen lagde vejen forbi Gramrode i 1884 skete der noget. Nye huse med handel og håndværk skød op langs den nye hovedgade – Bredgade.
Hvis vi starter turen i højre side og går på fortovet ned ad gaden, så har vi først:
Nr. 4, der har huset murer, træskomand og gartner
Nr. 6 Landbohjem og slagter
Nr. 8 Karetmager
Nr. 10 Smed og postbestyrer
Nr. 12 Træskomand og urmager
Nr. 14 Post – murer – manufakturhandel
Nr. 16 Post – maler – forsamlingshus
Nr. 18 Købmandsgård
For enden af Bredgade lå Gramrode Station, med stationsbygning, pakhus og stald – og bygningerne findes endnu.
Oplysningerne er hentet fra PE Jeppesens og Anton Justesens bog “7 historiske fortællinger fra Rårup sogn.