Uge 41 – Postament på Bjerrelide
På det højeste punkt på marken øst for Purhøj står et geodætisk postament (sokkel) også kaldet en trigonometrisk station.
Punktet er et fixpunkt anvendt i kortlægningen af Danmark og står i 121 meters højde. På toppen er en lille plade, hvor man kan placere et geodætisk instrument.
Postamentet er rejst i 1907 og på skiltet med kongekronen står:
“Denne Sten og Grunden omkring den i 3 Al. Afstand er fredet.
Navnlig forbydes det at tænde Ild paa eller ved den. G.S.”
Kort- og Matrikelstyrelsen har haft forskellige navne.
1816-1842 “Gradmaalingen” mærket G.M.
1842-1928 “Generalstaben” mærket G.S.
1928-1988 “Geodætisk Institut” mærket G.I.
1. januar 1999 ændredes navnet til Kort- og Matrikelstyrelsen.
Der er ca. 330 af disse stationer på udvalgte punkter i Danmark.