Uge 47 – Barritskov
Man fortæller at Barritskov i gamle dage ejedes af en smuk frue, men at hun var ond og lunefuld – og hun blev mest kaldt den onde frue.
Hun skal have ejet en ring med en sjælden sten, som havde en sælsom tryllekraft. Den drog alle mænds hu til hende, men dens ejerindes sind blev ondt og ulykker fulgte med den.
Sagnet fortæller, at ringens trolddom skulle hæves, når den spejlede sin funklende sten i øjet på en uskyldig pige, som aldrig havde kendt svig, men den slags må have været sjældne dengang.
En dag kom der to brødre, ridder Niels fra Gravengård og ridder kalf fra Staxevold, og bejlede til hende. Men hun afviste dem med hån.
I deres raseri dræbte de hende og kastede liget i voldgraven. I det værelse, som ligger bag riddersalen, skal der på gulvplankerne være blodpletter, som ikke kan vaskes bort. De kommer igen.
I samme kammer hænger et gammelt billede af en smuk dame med et hovmodigt blik og en funklende ring på fingeren. Hver Skt. Hansdag falder det på gulvet – hvert år – om end det aldring hænges så forsvarligt op.
De to brødres skæbne – Kalf Guldskos og ridder Niels – kan man læse om andet steds.