Referat fra møde på Hornsyld Idrætscenter 2013-09-19

Møde med Torsten Sonne, byrådsmedlem og formand for Lokalrådet/Koordinationsudvalget for Hornsyld og Bråskov, og Gerda Brixen Nielsen, formand for Nebsager Lokalarkiv, der har til huse i Hornsyld Idrætscenter.

IMG_3948 (451x640)Der er allerede mange QR-koder i Hornsyld, bl.a. på deres idrætsbaner, hvor man via QR-koder kan få instruktion i brugen af motionsredskaberne.

Man har brugt Kløverstierne til at lave turforslag i omegnen og Rød rute er en historisk tur. Ved at klikke på rurens mærker får man historien fra stedet i form af et billede og en tekst. Det ser jo rigtig godt ud og er en form, der også kan laves på Kenddinlandsby.dk.

QR-koderne rundt i byen er meget flotte (aluminium med folietryk) og sat på solide, sortbejdsede egepæle. Det er en relativ dyr løsning og Torsten mente, at det ville være oplagt at spare her, bl.a. ved at bruge billigere, trykimprægnerede pæle.

IMG_3952 (497x640)Man skal passe på telefonkabler osv., når man graver huller til pælene og kan evt. bruge kortere pæle. Vi skal sørge for at få fat i kort, der viser placeringen af nedgravede installationer.

Det havde ikke været noget problem at få lov til at sætte pælene op.

Det er deres erfaring, at det er vigtigt, at folk får oplysning om projektet ved hjælp af foldere. Det er jo også en del af Kend din landsby projektet.

QR-koder og foldere er lavet hos Form og Farve i Glud.

Projektet med kløverstierne er finansieret med kr. 25.000 fra Friluftsrådet og man har fået kr. 34.000 fra LAG-Hedensted til et udvidet samarbejde med nabobyerne. Man ønsker, sammen med Barrit, Stouby, Bjerre, Stenderup og måske Rårup, at sætte fokus på byerne ”inde i landet”. Man vil gerne arbejde sammen med ”Kend din landsby” om den videre udvikling af historiske QR-koder også i disse byer.

Kend din landsby projektet skal opsætte 10-15 QR-koder i 3-4 landsbyer. Det er Aale, Øster Snede/Kragelund og Glud/Snaptun. Vi vil selvfølgelig gerne samarbejde med andre landsbyer og står til rådighed, så vidt tiden tillader det.

/Jens