DANEBORG OG DUI – FERIEKOLONI
Daneborg sommerlejren blev indviet i 1914 og ligger på en grund lejet af Palsgård.
Det var godsejer Schou, der stillede den dejlige strandgrund til rådighed. FDF kunne leje den for 5 kr. om året og det har de kunnet siden.
Da den nye bygning skulle indvies sejlede 325 mennesker fra Fredericia til Juelsminde med dampskibet Carl Larsen. Kredsfører cand. theol. Th. Philipsen holdt indvielsestalen og afslørede lejrens navn Daneborg.
Der er mulighed for boldspil på strandengen, båltænding på særligt indrettet bålplads og bademulighederne er de bedste.
Lejren ejes af FDF Fredericia og er nyopført i 2011 efter en brand i 2010.
DUI – feriekolonien er opført i 1922 og har lige siden været brugt af børn og unge til ferie – og weekendophold.
Som FDF’erne fik Dansk Ungdoms Idrætsforening lov til at leje grunden for blot 5 kr. om året.
Der er 50 sovepladser, og der er køkken, spisesal m/pejs og et stort opholdsrum.
Ved kolonien er der bålplads, plads til udendørsspisning og boldspil.
Ejes af DUI – Leg og Virke Horsens afd.
Kilde: Palsgaard Gods og Industri, Peter Sørensen 2003