Åstrup Skole 1869-1960 – Åstrupvej 15
Åstrup Skole, som tidligere lå midt i Åstrup by, flyttede i 1869 til en nybygget skole her et stykke uden for byen.
I 1870 gik der 91 børn på skolen, som i 1906 var en 4-klasset skole med en lærer og en lærerinde.
Åstrup Skole blev, sammen med forskolen, nedlagt i 1960, og bygningerne blev privatboliger.
Kilde: Hanne Skriver: Gamle, nedlagte landsbyskoler i Bjerre Herred, Lokalarkivet for Glud-Rårup-Skjold-Hjarnø sogne