Isager Andelsmejeri og andelsbevægelsen
Lokalhistorie præsenteret af elever fra As Friskole:
Isager Andelsmejeri
Isagermejeri var det næstmindste mejeri i Bjerre Herred. Det blev opført i 1888 og stod indtil 1955.
Det blev opført fordi USA og Rusland begyndte at sælge store mængder af korn til de europæriske lande. De små gårde i Danmark kunne ikke producere en stor nok mængde til at kunne sælge det hver for sig, så andelsmejerier blev derfor sat op i næsten hver landsby.
På Isager mejeri lavede man for det meste smør af fedtet fra det mælk der blev hentet rundt ved gårdene. Efter et stykke tid begyndte man at bruge resten af mælken til at lave ost.
Isager mejeri havde en mælkekusk, som kørte rundt hver dag og hentede mælken fra gårdene. Hver morgen og aften blev køerne malket, så holdte de mælken fra aftenen i et kaldt rum til morgenen efter hvor det blev hentet af kusken.
Den gård der havde højst fedtprocent, fik flest penge i retur.
Selv om landmændene ved afstemningerne havde en stemme per mand, og var ‘lige gode’, så var det ikke det samme når de delte udbyttet. Du kan vel se at det ville være urealistisk at alle fik lige mange penge, hvis ikke alle havde afleveret lige meget mælk. Derfor, økonomisk, blev udbyttet delt efter hvor meget mælk man havde afleveret.
De brugte dampmaskiner i mange år, indtil de endelig kunne få el-maskiner da det blev ordinært.
De solgte deres smør til England og landmændene i området.
Dog blev der allerede i 1952 overvejet om de skulle lukke det. I 1952 valgte deres største leverandør Palsgaard nemlig, at de ikke længere ville holde køer. Senere hen i 1955 blev det dog nedlagt og har været privat bolig siden da.
Andelsbevægelsen
Andelsforening er en dansk betegnelse for kooperation.
Den første brugsforening er blevet dateret tilbage til 1844 i Rochdale, Nordengland, hvor 28 fattige vævere dannede den første brugsforening. Selve navnet for det blev valgt af Robert Owen og William King.
Andelsforeninger var en forholdsvis ny ting i Danmark i de sene 1800’er. Andelsforeninger betyder at flere gårde går sammen for at skabe en forening, hvilket kunne være mejerier, brugsforeninger, vandværker og slagterier.
Dette betød nu, at de forskellige landmænd kunne få mere ud af deres varer. Før var de være nødt til at sælge, for eksempel deres smør selv, men nu kunne de istedet bare give deres mælk til et mejeri som sendte en meget større mængde smør ud i verden. På den måde var det både nemmere at sælge og gav en større mængde penge oven i det.
Selvfølgelig fik ikke alle landmændene lige meget af udbyttet, siden ikke alle gårdene var lige store, og derfor ikke kunne aflevere lige meget mælk.
Hvis en ny landmand skulle accepteres ind i forening, ville alle andre medlemmer blive kaldt til et møde for at alle kunne vælge sammen om den omtalte landmand skulle accepteres ind i foreningen. En mand, en stemme, så er det ligemeget om hvor meget den bestemte person måske eller måske ikke har investeret, alle er lige vigtige i en afstemning.
Der ville typisk være en form for leder i de forskellige andensforeninger der holdt styr på tingene, så at sige. Vi ved nu at det første danske andelsmejeri er Hjedding Andelsmejeri, som begyndte sin virksomhed den 10. juni 1882. Dette mejeri, dets love og mejeriet i sig selv blev et stort forbillede for de andelsforeninger der blev rejst i de mange år efter.
Efter vi begyndte på andelsforeninger begyndte vi også at sende vores varer ud i verden, til blandt andet England. Nu er for eksempel Lurpak kendt over hele verden.
Frysehuse
Frysehuse begyndte at blive en stor ting i starten af 1940’erne. Det var virkelig et sats hvis man skulle have et frysehus til sit sogn, da pengene var snævre og et frysehus ikke ligefrem var billigt.
Det var meget få der kunne få bygget et frysehus, så de omkringliggende gårde gik sammen i foreninger og lavede sammen et fælles frysehus.
Frysehusene virkede på den måde, at der en time om ugen var åbent til at folk kunne gå ind og tage de få ting de havde brug for, dog en smule længere om vinteren, da gåsen eller flæskestegen skulle være klar.
Hvis man skule have plads i et frysehus skulle man leje en boks for en hvis mængde penge, oftest op mod 35 kroner. Når man lejede en boks handlede det bare om, at pakke det godt da man havde en begrænset mængde plads. Hvis man havde penge nok kunne man sagtens leje to eller tre bokse, hvis man havde brug for det.
Før frysehuset i As sogn blev transformeret til et frysehus, var det et lager for ost. Det var mejeriet der ejede det. Frysehuset var bygget op med to mure, cirka en meter imellem, fyldt op med jord for at holde på varmen, eller i dette tilfælde, for at holde på kulden.
Inde i midten af frysehuset var en lille beholder slags konstruktion, fyldt op med isblokke, der var hugget nede fra den frosne sø om vinteren. På den måde kunne den holde på kulden hen over det meste af sommeren.
Da køleskabet kom var det ikke for mange der kunne betale for et, og det var ikke kommet ud til de fleste omkringliggende gårde endnu. Da frysehusene lige så langsomt forsvandt, blev frysehuset i As også nedlagt i 1955.