Foldagergård og egetræet i Neder Vrigsted

Foldagergård har været en almindelig gård, hvor det eneste særlige er, at ejeren på et tidspunkt i 1820-erne fandt på, at markere sit ejerskab ved at plante et egetræ, der i mellemtiden er blevet det ældste træ i Barrit-Vrigsted området.

Derfor lidt om en helt almindelig gård:

Gårdene blev ejet af en herregård og fæstet – lejet – ud til en bonde. Foldagergård blev ejet af Skanderborg Rytterdistrikt, og fæsterens fæsteafgift gik til at holde et par bataljoner af hæren med heste, våben og mad til soldaterne. Skanderborg Rytterdistrikt blev nedlagt 1761 og gårdene solgt til bønderne selv eller til en herregård, der så overtog bonden sammen med gården.

Før 1780 lå næsten alle gårde samlede i landsbyen. Foldagergård lå også dengang på sin nuværende placering. Gårdenes jord var i landsbyen inddelt i vange og marker, så en gård kunne have sin jord fordelt på 20-30 forskellige parceller fordelt i markerne. Man dyrkede jorden i fællesskab. På bystævnet blev man f.eks. enige om, hvornår og i hvilken mark høsten skulle begynde.

Udskiftningskortet fra 1787, hvor man kan se Foldagergårds bygninger og jord: matr.nr 25a.
Udskiftningskortet fra 1787, hvor man kan se Foldagergårds bygninger og jord: matr.nr 25a.

1787 udskiftedes jorden i Neder Vrigsted, så gårdene fik samlet deres jord.

Bonden på Foldagergård var heldig. Den jord, han fik, lå lige i nærheden af gårdens bygninger. Andre bønder måtte rive bygningerne ned og genopføre dem på den jord, de havde fået tildelt i udkanten af byens marker.

1788 blev stavnsbåndet ophævet og større frihed og selvbestemmelse begyndte at brede sig blandt bønderne.

Bonden på Foldagergård hed Søren Hansen. I 1801 var han stadig fæstebonde; men i 1819 købte Therkel Pedersen Hald Foldagergård – enten af Søren Hansen eller det gods, der havde gården i fæste – og Therkel Pedersen Hald plantede egetræet ved gårdens indkørsel, inden han solgte gårde igen i 1832.

Foldagergård, 1907. Egetræet til venstre er 80 år gammelt.
Foldagergård, 1907. Egetræet til venstre er 80 år gammelt.

At være bonde på en gård var i århundreder et middel til overlevelse for bonden og hans husstand. Med bondefrigørelsen, hvor bonden blev herre i eget hus, udskiftningen, hvor han blev herre over egen produktion og andelsbevægelserne, hvor man stod sammen og anlagde mejerier, slagterier mv., ændredes vilkårene, så man kunne producere og sælge i større målestok – og det gik de næste 150 år med for bonden på Foldagergård. Det var også samme familie, der ejede gården i perioden.

1989 blev Foldagergård solgt til naboen på Vrigsted Østergård. Han solgte bygningerne fra og lagde jorden fra de to gårde sammen.

Kort med placering af QR-historier i Barrit/Vrigsted og omegn.