Æ fuert – forten

Vejen mod Søborg hed i tidligere tider ”Æ fuert” – forten.

På forten samlede man kreaturerne om morgenen, så hyrden kunne drive dem på græs og her hentede man dem igen, når hyrden kom tilbage og blæste i sit horn.

Langs med forten var der grøfter og stendiger med askehegn på begge sider, så dyrene blev på vejen og ikke løb ind i kornet.

Digerne blev ryddet og grøfterne fyldt op, da pigtråd og elhegn gjorde dem overflødige. En lille rest af diget er bevaret på venstre side af vejen lige før Nordmarksvej. Nu vokser der store aksetræer på toppen og nogle af dem er stynede.

I landsbyfællesskabets tid (før år 1800) var Glud bys marker delt i Nordmarken og Søndermarken. Når man dyrkede afgrøder (korn, boghvede, ærter) i Nordmarken, hvilede Søndermarken, dvs. lå hen til græsning. Dette 2-vangssystem blev brugt i egnen omkring Lillebælt og man skiftede typisk mellem nord og syd hvert tredje år.

Gårdene i Glud lå her langs med Nordbakken og Glud Kirkevej.

Vejen ud til Søborg går mod nord. Kigger man den modsatte vej kan man se stuehuset fra en af byens gamle gårde, Bjerregaard (Nordbakken 29). Det er byens ældst kendte gård, der nævnes i skriftlige kilder tilbage i 1500-tallet.

De fleste gårde flyttede ud af byen i løbet af 1800-tallet og i dag er der kun et aktivt landbrug tilbage. Det er Kirkely, der ligger oppe ved siden af Glud kirke.

På vejen op mod kirken, ved Præstevænget, ses Løkkegaards gamle, velholdte bygninger – en af byens oprindelige 13 gårde.