Enkesædet og Fruens Toft

En toft er et stykke indhegnet mark ved gården.

Fruens Toft var tidligere præstegårdens søndre toft.
Navnet Fruens Toft kom til, da sognepræsten for Glud og Hjarnø menigheder, Mathias Plesner, i 1833 byggede et enkesæde til præstegården.

Glud præstegård med enkesæde og Fruens Toft - tegning af Søren Knudsen
Glud præstegård med enkesæde og Fruens Toft – tegning af Søren Knudsen
Enkesædet blev bygget nordøst for præstegården, med tilhørende have beplantet med frugttræer. Foruden haven, blev så den søndre tofts 5 tdr. land udlagt til enkens brug og indtægt – og derfor hedder det Fruens Toft !

Et mesterstykke
Forud havde Mathias Plesner ansøgt kongen, Frederik den sjette, om tilladelse til at bygge enkesædet – og denne blev givet, under visse betingelser.

Enkesædet skulle bestå af to huse, et beboelseshus på 9 fag, ca. 14 meter langt, og et udhus på 6 fag, ca. 10 meter langt.

Husene skulle være egebindingsværk med murede vægge, med overtømmer (tagkonstruktion) af fyr eller gran og af så gode materialer, at det kunne vurderes til mindst 600 rigsbankdaler.

Heraf kan man se, hvad man dengang regnede for passende og tilstrækkelig for en præsteenke at leve i og af.

Enkebolig (704x435)Huset blev bygget lidt større end forlangt med en høj sokkel for at være tør. I køkken og bryggers var der stenpikning.

Det var Søren Knudsens morfar, snedker Hans Lund Rasmussen, der stod for snedkerarbejdet. Tømrerarbejdet blev udført af Kristian Zacho fra Boller og murer var vistnok Thomas Murer fra Jensgaard.

Huset, som helt igennem var et mesterstykke, blev taget ned i 1942 og genopført ved Bisholt Mose, hvor det stadig ligger.

Enkebolig plantegning (784x571)