Hedensted Elektricitetsværk

Hedensted Elektricitetsværk

I 1909 blev Hedensted Elektricitetsværk bygget på en grund overfor mejeriet på landevejens modsatte side, hvor urmageren Langelund i dag ligger (Østerbrogade 12).

Elproduktionen skete ved hjælp af en generator, der blev trukket af en 20 HK sugegasmotor.
Der var accumulatorbatterier på 120 elementer.
Den 8. november 1909 blev den første elektricitet sendt ud til forbrugerne. Der var da 26 andelshavere.

I 1920 var antallet af andelshavere vokset til 118, der tilsammen havde 1681 lampesteder og elektromotorer på tilsammen 211 HK.

I 1938 blev der bygget et nyt elværk på den grund, hvor SuperBrugsen nu ligger.

Som det sidste jævnstrømsværk i området gik Hedensted Elektricitetsværk over til BHHH i 1960.

Efter to år var alle byens elinstallationer ændret til vekselstrøm og værket kunne nedlægges i 1962.