Klejs Skole 1912-1964 – Holstdalvej 15
1912 blev denne skole bygget, til afløsning af den tidligere, som lå hvor der nu er parkeringsplads ved kirken.
I disse år havde man måttet bygget forskoler til de øvrige skoler i sognet, men her valgte man at bygge en så stor skole, at en forskole ikke var nødvendig.
Klejs Skole var en (for den tid) kæmpestor skole, med hele to skolestuer, en i hver ende af bygningen, og med to lærerboliger i midten – den ene ovenpå. At lærerne bor på skolerne, har været en selvfølgelighed i flere hundrede år.
Omkring 1930 gik der ca. 60 elever på skolen, men i 1964 var tallet faldet til 17 elever, og skolen blev nedlagt. Nu blev der indkøbt skolebiler, som kunne transportere børnene til den nye centralskole i Rårup.
Nogen gymnastiksal blev aldrig opført her. Man nøjedes, som det ses, med et par springstøtter til højdespring, og boldmål.
Kilde: Hanne Skriver: Gamle, nedlagte landsbyskoler i Bjerre Herred, Lokalarkivet for Glud-Rårup-Skjold-Hjarnø sogne