Koutrup ejerlav

Koutrup ejerlav

Kovtrup ejerlav et et af Hedensted Kommunes kulturmiljøer.

Kovtrup ejerlav ligger i det kupe­rede israndsområde og afgrænses mod øst af Dybdal Bæk og mod vest af den spæde Skjern Å, der udspringer lige ovre på den anden side af grænsen til Ny Vejle Kom­mune.

84 Koutrup ejerlav

Flere højdedrag benævnes ”Banke”, fx Mellembanke (83 m), Langbanke (91 m), Trædager Ban­ke (98 m), Brededal Banke (102 m), Rævebanker (89 m) og Bølle­banke (103 m).
Ejerlavets ressour­cer veksler mellem hede, egekrat, eng, ager og en del små tilplantnin­ger med nåletræer, som er kom­met til i 1900-tallet.

Mellembankegård

Landsbyen nævnes første gang i 1458 og be­stod i 1688 af tre gårde. De to gårde ligger endnu på deres plads (Kov­trupgård og Lykkegård), mens den tredje (Mellembankegård) efter udskiftningen i 1783 flyttede ud på jorderne lidt nord for den gamle ”bykerne”.

I den sydlige del af ejer­lavet er der siden opført tre mindre gårde på frastykkede jorder. Man­ge læhegn blev plantet i anden del af 1900-tallet, der findes kun få di­ger.

DSC_0171 (1368x910)

Fra hulvejen ved Dybdal Bæk til Skjern Å løber ”Oksevejen” – et hærvejsspor, som formentlig kan føres tilbage til oldtiden.

På vejen passeres Gyvelhøj (98 m), hvor der findes rester af en gammel studefold. Stenkister sikrer overgangen ved de to vandløb, hvilket understreger vejens betydning op i nyere tid.

DSC_0279 (1368x910)

Enligt mod nord ligger Stampemølle fra 1850. Møllegården er trelænget og gulkalket med røde træskod­der og døre. Der er ingen opstemning.

I ejerlavet findes seks fredede og tre overpløjede gravhøje, de fire er koncentreret omkring et vade­sted syd for Kovtruphus langs et alternativt, mere ydmygt hærvejs­spor. Spredt i terrænet findes re­ster af små lergrave.

DSC_0210 (1368x910)

Kovtrupgård fungerer som naturcenter under Skov- og Naturstyrelsen. Områ­det er fredet og giver momentvis en forførende fornemmelse af at færdes i et meget gammelt kultur­landskab.

Sårbarhed: Kulturmiljøet er sår­bart overfor ændringer i arki­tektur, bebyggelsesstruktur, veje, diger, hegn og omgivelser. Stude­foldene er sårbare overfor terræn­ændringer og maskinel skovdrift. Stenkisterne er sårbare overfor forfald. Hulvejssporene er sårbare overfor terrænændringer, beplant­ning eller tilgroning.

Kilde: “Kulturmiljøer i Vejle Amt, 2005”. Koutrup ejerlav har nr. 84.