Landsbyfortet (Torvet) i Stenderup

Torvet og det omliggende areal her i Stenderup er det gamle landsbyforte – en fælles umatrikuleret (ingen ejer) landsbyjord omkranset af gårde og huse.

Her var byens to gadekær, et på hver side af vejen lige før vejkrydset Lystrupvej og Stenderupvej.

Den til højre blev fyldt op i 1912, herpå blev forsamlingshuset opført på den fælles jord, så var bymændene fri for at afgive noget af deres. Gadekæret var tørlagt om sommeren og derfor ikke meget bevendt.

Det andet gadekær blev i 1913 fyldt op på begæring af teglværksejer N.P.Bech. Til gengæld skulle han etablere en bybrønd med håndpumpe, hermed blev alle tilgodeset med adgang til vand og i tilfælde af ildebrand kunne der pumpes vand over i bysprøjten. Brønden er der endnu ved hækken.

N.P.Bech blev endvidere pålagt at udlægge lergraven syd for kirken til branddam.

Landsby historie
Navnet Stenderup kommer af ”sten” og ”torp”. Sten betyder stenet grund. Torp betyder udflytterbebyggelse. Torperne blev dannet i vikingetiden i perioden år 800-1200.

Byens ældste egentlige bebyggelse er kirken, som er fra midt i 1100 tallet (Middelalder) og annex til Urlev kirke.

Der er fundet et par store jernalder landsbyer på egnen, så man regner med, at det er en af disse der har holdt til på egnen og med tiden er vokset. Senere er kirken blevet bygget og så flyttede man ikke længere rundt, men bosatte sig i gårde omkring kirken og derved er ”landsbyen” opstået.

Ved folketælling i 1801 er der 101 indbyggere i Stenderup ejerlav.

I år 1819 består landsbyen af 8 gårde og nogle få huse. Gårdene er fæstet til Boller og Bygholm Godser. Der er desuden i ejerlavet etableret nogle få ejendomme, med et mindre jordtilliggende ude på overdrevet langt fra landsbyen.

Her på landsbyfortet kunne bymændene mødes og på fælles grund, før udskiftningen af landsbymarkerne, beslutte ting af fælles interesse.

Stenderups jorder blev udskiftet i 1775. Før havde man benyttet sig af jordfællesskab, og trevangsbruget hvor gårdene var tæt placeret i midten af vangerne.

Det betød, at hver landsby havde 3 vange. En vang til vintersæd, en vang til forårssæd, og en til brakmark. Hver gård havde så et stykke af hver vang og da de ofte var ret store var de underopdelt i åse og hver gård havde så en lang strimmel ager i hver ås. Det vil sige, at hver gård havde mange meget små stykker jord, fordelt ud på de 3 vange.

Ideen bag udskiftningen var, at jorden skulle omfordeles således at alle gårdene skulle så vidt muligt have sin jord samlet et sted, eller i det mindste fordelt på så få stykker jord som muligt.

Bønderne fik nu kortere til deres jord og derved nemmere ved at føre agerbrug.

Mange flyttede deres gårde ud på markerne, så de var tættere på markerne længst væk, Gårdene i Stenderup forblev dog liggende samlet omkring kirken, som de har gjort siden de ældste tider med den tryghed det giver at bo tæt sammen.

Landsbyfortet er et stykke fælles gadejord, her kunne bymændene mødes og på fælles grund beslutte ting af fælles interesse.

I 1700 tallet afholdt landmilitsen eksercits (stroppetur – hård fysisk militærtræning), hver søndag efter kirketid her på landsbyfortet.

Landmilitsen var en hær bestående af udskrevne bønder. Den blev brugt til at supplere de hvervede hærstyrker under den Store Nordiske Krig (1700-1721). Det blev pålagt godsejerne, at stille med en bondekarl for hver 20 tdr. htk. Godsejerne havde pligt til at stille med soldater (bønder og karle), der kom fra 4-5 kirkesogne bl.a. her Stenderup.

Ved den upopulære eksercits blev bønderkarlene uddannet til infanterister. Uddannelsen bestod i to timers eksercits hver søndag samt en årlig regimentsøvelse.

Efter endt stroppetur kunne bønderne gå den mere eller mindre lange vej hjem, for så at passe deres arbejde på gårdene dagen efter.

Ved indrapportering fra 1765 oplyses det, at der ved Stenderup kirke findes et geværskab og en træhest – det må have været til udrustning og afstraffelse af soldaterne (bønder og karle).