Fra karetmager til aktivitetscenter
For godt 100 år siden var det Karetmager Anders Jørgensen Andersen, der havde sit værksted her.
Han blev efterfulgt – i 1946 – af Jens Peter Rasmussen, der også var karetmager og udvidede virksomheden til en trævarefabrik.
Fabrikken brændte og en ny fabrik blev bygget til bomuldsspinderiet SPINNOVA.
Spinnova voksede ud af bygningerne i 1973 og ind flyttede maskinfabrikken HECO, der producer dele til dieselmotorer og vandrensningsanlæg. Da det blev for småt til HECO rykkede de ud og bor i dag på Hecovej.
Variant rykkede ind i den 1300 m2 store produktionshal med produktionen af det, der den gang blev kaldt påhængsvogne til personvogne – og som vi nu ser overalt på vejene i Jylland og omegn.
Variant havde også vokseværk og da de flyttede ud blev bygningerne overtaget af Hedensted kommune.
De udvidede i 1986 til 2500 m2 og havde på det tidspunkt 45 ansatte. Stouby A/S voksede videre og fandt mere plads på Haremarksvej.
I dag hedder virksomheden Stouby Furniture.
Efter i et århundrede at have huset aktive erhvervsfolk, blev stedet her så i maj 2000 til ”Huset” – et center for aktive ældre.
Muligheden for at se videoen på mobiltelefon er afhængig af mobilselskabets dækning i området.