Frimenighedskirken

Den evangelisk-lutherske Frikirke i Danmark blev stiftet af Niels Pedersen Grunnet i 1855.
Han havde været lærer ved de stærke jyders skole i Hedensted og fået en teologisk uddannelse ved missionsskolen i Basel.

FrimenighedskirkenKirken er fra 1910.

Alterbordet står i en apsis i vestsiden.
Til højre for alteret står en døbefont i træ med et dåbsfad i messing og til venstre prædikestolen. Inventaret er enkelt og malet i blå nuancer.

Der er trægulve og træbænke.

Orglet er af typen ”Ishøj”, bygget af Th. Frobenius.

I starten var der kun 5 familier tilknyttet kirken. De skulle årligt samle 420 kr. til kirken – 200 kr. til præstens løn og 220 kr. til renter og afdrag.

I 2002 var der 32 medlemmer.

Indtil 1998 blev der kun brugt Kingos salmebog i kirken, men derefter gik man over til samme salmebog som i folkekirken.

Det er en aktiv kirke med gudstjenester, møder, konfirmandundervisning, lejre, m.m.

Kirken foretager dåb, konfirmation, vielser og begravelser. Kirken har ikke en kirkegård, så jordpåkastelsen foregår på den almindelige kirkegård.

Konfirmanderne undervises i to år, en gang om ugen. Ved undervisningen bruges stadig katekismus.

Ud over menigheder i Danmark er der søsterkirker i Tyskland, Finland, England, Frankrig og Portugal. Der drives mission i Vest- og Sydafrika og sendes volontører til børnehjem i Brasilien.