Gudenåen er gudernes å

Sten med slangelignende bånd rundt om, symboler på åløb:

GUDENÅEN er gudernes å

Landskabet er i oldtiden religiøst og skabt af guderne. Man kan kalde det et kosmologisk landskab, hvor buske, træer, moser og åer opfattes som hellige steder. Her udfører man ritualer for at komme i kontakt med guderne og påvirke kosmos.
I Uldum Kær er der gamle navne, der måske er overleverede navne fra tidligere kultsteder: Godrum: Måske stedet hvor gud er. Guldkær: Måske stedet hvor der ofres guld, eller hvor der måske engang blev fundet ofret guld eller bronze. Det er også sandsynligt, at det første gang var Vikingetidens tro, Ase-troen, der navngav Gudenåen – Gudernes Å.
En gammel myte om Gudenåen handler om, at en pige bliver fanget og bundet på stedet, hvor åen har sit udspring. Det er den ustyrlige trold Gudar, der er på spil. En klog mand i Tørring prøver at hjælpe pigen fri: Han sender ilden, men brænder fingrene. Så kalder han på alle bækkene og sender vandet. Det virker: Vandet angriber Gudar, men samtidig skaber strømmene de store dale. Vandet når Gudar ved Randers Fjord, hvor han drukner. På den måde bliver pigen reddet, og kaos bliver til orden.

På Gudenåens bund ved Åle ved et gammelt vad har amatørarkæolog Ole Ødmann fundet 84 dyreknogler på blot 100 meter. Knoglerne er fra hest, kvæg, får eller ged, svin, hund, urokse, elg, kronhjort, rådyr, bjørn, ulv og fiskehejre. I nogle af knoglerne er der redskabsmærker. Fundet indeholdte også diverse redskaber fra alle oldtidens tider: Stridsøkse fra Enkeltgravskulturen, skiveøkse fra Kongemosekulturen, kærneøkse fra Maglemosekulturen, flintafslag fra Tragtbærger-kulturen, keramik fra Jernalderen, Bronzealderen og Middelalderen.

Kunstneren Hans Madsen har kaldt stenen ”Odins offersten”.
Når han samtidig fortæller, at man kan hugge runer i stenen, så fortællingerne gemmes i al evighed, er håbet bag værket måske, at der en dag, ligesom i Jelling, også dukker en runesten op i Uldum Kær-området med et budskab – et kristent eller hedensk.