Uge 43 – Snaptun stenene
Snaptun fik to flotte sten som byporte ved Snaptunvej og Tønballevej, lørdag den 24. oktober 2015.
John S. Madsen holdt en tale ved afsløringen og sagde bl.a.:
Snaptun-stenens motiv har yderligere det ejendommelige træk, at munden er forsynet med tværstreger, der måske angiver en sammensyning af den. Hvad der ligger bag en sådan sammensyning af munden er selvfølgelig vanskeligt at sige noget bestemt om, men man kunne tænke sig, at maskens mund er lukket på denne måde, for at den ikke skulle begynde at blæse med – og derved bringe falsk træk i essen.
At stenen er så enestående berettiger naturligvis i høj grad til dens nuværende placering som fast del af udstillingen i viking-afdelingen på Moesgaard. Her kan enhver interesseret – endda på nært hold – få lejlighed til at studere den nærmere.
For de nye sten, som vi afslører i dag, er der tale om to forskellige stenarter. Den mørke ved vandværket i Sahara er en hård granit, og heri fremstår motivet tilnærmelsesvis som på originalen.
Ved Tønballevej er stenen en gnejs, som er en ”blødere” stenart, hvis man da overhovedet kan tale om blødhed i forbindelse med sten. Men det kan man hos Filips Sten- og Billedhuggeri, hvor gnejsens beskaffenhed har gjort det muligt for stenhuggerne at arbejde med motivet ved at gå i dybden, så stenen derved har fået sit helt specielle reliefudtryk. Vi kan i dag konstatere, at arbejdet er veludført, og at der ud af stenenes neutrale urform er fremkommet to udtryksfulde Snaptun-sten.
Avlsstenen med mandshovedet er – og vil også fremover være – fælles historisk gods for både byen og dens indbyggere; det er et håb, at de to nye sten må vække glæde og i øvrigt bidrage med lidt historisk vingesus til både nuværende og kommende generationer.
Og ikke mindst er det et håb, at de to værdige sten i sig selv må opleves som en interessant og smuk velkomst for den, der kommer hertil.
John S. Madsen