Grundlovsegen / Kvindeegen

Grundlovsegen i Over Barrit blev plantet på Grundlovsdag – d. 5. juni – i 1915.
Det skete i forbindelse med den grundlovsændring, der gav valgret og valgbarhed for kvinder til Folketinget – og dengang også Landstinget.

Vi må tro, at det var en kreds af lokale kvinder, der tog initiativ til plantningen, for det var det alle andre steder. Men vi ved det ikke med sikkerhed. Det sted, man udvalgte var gården til forsamlingshuset, Barrit Afholdshjem.

Danmarks grundlov fra 1849 var kun delvist demokratisk, idet store grupper af befolknin-gen blev efterladt uden valgret. Undtagelserne blev populært kaldt ”de 7 f’er”:

• Fruentimmere (kvinder),
• Folkehold (tjenestefolk),
• Fattige (folk, der modtog støtte fra fattigvæsenet)
• Forbrydere (folk der var dømt for en kriminel handling)
• Fjolser (intelligenshandicappede)
• Fremmede (udlændinge)
• Fallenter (folk der var gået konkurs med en forretning eller virksomhed)

I 1915 gjorde folketing og landsting i enighed op med ”de to første f’er” og gav kvinder og tjenestefolk valgret. Der var altså ingen folkeafstemning! Med enighed havde folketinget og landstinget denne mulighed for at foretage ændringer i selve grundlaget for rigets ledelse.

Allerede fra slutningen af 1800-tallet var der et stigende pres fra kvindeorganisationer og demokratisk sindede politikere for at give kvinderne politisk indflydelse – de udgjorde trods alt halvdelen af befolkningen.
Presset gav resultat i form af valgret og valgbarhed for kvinderne til sognerådene i 1908.

I 1915 faldt så den sidste lovmæssige bastion mod kvindernes deltagelse i det offentlige politiske liv. Det blev fejret med plantning af egetræer i 40-50 lokalsamfund rundt omkring i landet – og altså også i Barrit.

Trods dette synlige bevis på en gruppe aktive kvinder, nåede der aldrig at komme en kvinde med i sognerådet i Barrit-Vrigsted Kommune inden sammenlægningen til Juelsminde Kommune i 1970.

Kort med placering af QR-historier i Barrit/Vrigsted og omegn.