Ravnsborgsmeden – efter Kokborgvej 4

Her – godt 100 m inde på marken – lå engang Jens Jensens og Ansine Bodil Marie Jespersdatters hus.

Jens var smedesøn og havde tjent hos Jens Ravnsborg i Klakring i 12 år – og fik derfor navnet ”Æ Rawnsborresme”. Ansine var Jens Ravnsborgs steddatter. Hendes mor stammede fra Hellebjerg Mølle og hendes tidligere mand – Ansines far – hed Jesper.

Jens og Ansine lod deres hus indrette til høkerhandel. De tilhørende 7 ½ tdr. land havde de fået fra Ravnsborg.

Huset lå afsides, men markveje førte dertil fra to sider.
Den senere anlagte Juelsmindebane gik tæt forbi og gennemskar på en ret ubehagelig måde deres lille mark. Var dette mon grunden til, at Jens Jensen havde modvilje mod jernbanen?

Det er i hvert fald sikkert, at han mange år efter Juelsmindebanens åbning i 1884 blev ved med at hente sine varer fra Horsens med hest og vogn.
I mange år havde han en hvid hest, og på vejen Klakring-Horsens blev dette køretøj snart velkendt. Køreturen gik sindig og rolig, som regel tog det 4 – 5 timer i hver retning, så Ravnsborgsmeden var tidligt oppe, når han skulle til Horsens.

Hjemme i butikken var det mest Ansine, der ekspederede kunderne. Man lagde straks mærke til den grundighed og ærlighed, hvormed det foregik. Når hun havde vejet sagerne ud, tog hun tavle og griffel og begyndte at regne ud.
Efter at vareposterne var skrevet op, talte hun: Fem o tow æ syw -syw o trej æ tej – tej o fem æ femten, fem op og jen i ment o. s. v. Først når sammentællingen var foretaget endnu en gang, fik kunden lov at betale.

Foruden kolonialvarer var brændevin på den tid en stor artikel. En tønde brændevin blev omsat på 14 dage. Dengang hørte snapsen og kaffepunchen så at sige til de daglige livsfornødenheder.

Ravnsborgsmeden fortsatte med at hente sine varer hjem fra Horsens med sin trofaste hvide hest. Men også dette fik ende.
En dag blev hesten syg og de sender bud efter David Smed. Om David “læste” over hesten eller ej, vides ikke, men det havde i hvert fald ikke det ønskede resultat. Som en sidste udvej blev der da sendt bud efter dyrlægen, men nu var det for sent.

En morgen var det, som om en sidste livskraft blussede op i den hvide hest. Den rev sig løs og løb ud af stalden, med retning mod Juelsminde. Ved Klakring Mejeri styrtede den død om.

Den hvide hest fik ingen efterfølger; fra nu af fik Ravnsborgsmeden sine varer hjem pr. bane.
Med forundring lagde beboerne i Klejs, Lindved o.s.v. mærke til, at de ikke mere så det vante syn af Ravnsborgsmedens køretøj. En ny tidsalder var indledt. De havde set køretøjet for sidste gang.

Nu begyndte også den nye og moderne tid at gøre sig gældende. Handelen ebbede ud og henimod slutningen af forrige århundrede ophørte den ganske, men da var Jens Jensen også op imod 80 år.
Han døde i januar 1898.

Hans enke overlevede ham i ca. 11 år og døde den 16. december 1909. Kort efter hendes død blev huset revet ned. Kun et enligt frugttræ blev endnu nogle år stående, som et vidnesbyrd om pladsen, hvor Ansine og ”Æ Rawnsborresme” havde deres forretning og hjem.